Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: lisbethpilkjær efter 11 Juni , 2011, 11:51
-
Vi har her for 14 dage siden måtte aflive vores til dato mest tamme høne. Hun hed Oskarline (tosset navn ved det godt ;D)
Hun var altid med på havearbejde og først i rækken til orm når Christian var ude med spaden. Aldrig aggressiv mod de andre høns eller kyllinger og når vi har spist ude, lå hun nede mellem mine ben og ventede på at de "faldt" noget ned til hende. Til det sidste havde hun en glubbende appetit, men hun tabte sig alligevel og fik balanceproblemer.
På billedet holder jeg hende ikke, jeg støtter hende kun. Hun elskede at ligge på mig og slikke sol :D
En høne der helt sikker vil blive husket og som har sit eget lille gravsted <F
-
Smukke mindeord til den lille elskede Oskarline <. <.
Det er altid hårdt at sige farvel, men nogle gange er det ekstra svært, ja næsten ubærligt. Oskarline vil du altid have i minderne Lisbeth.
R.I.P. Oskarline <- <- <.
-
Det er så trist og på mig gør det bare så ondt når jeg skal af med en høne / hane for jeg ELSKER bare mine dyr.
Jeg føler virkelig med dig. *t *b *t *b
-
Nogle høns/haner kravler bare mere ind under huden end andre ;) Jeg har også flere der er nødt til at blive begravet her på grunden ::) Det er dejligt at læse, at man ikke er alene om at holde af sine høns /o
Tak for fortællingen!