Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Fru Blume efter 29 Juli , 2008, 12:52
-
Ja som overskriften lyder så er jeg nysgerrig efter at vide om nogen af jer har plantet noget i jeres hønsegård?
Og om der i så fald er noget der er bedre at plante end andet.
Mine wyandotter går langs hækken som de holder dejligt fri for snerler og rundtomkring i deres gård står der ribs, solbær og stikkelsbær.
Trine
-
Jeg har to pænt store hønsegårde.
Den ene (den gamle) står med åben låge ud til haven, og har gjort det hele sommeren. Så der er hønsene sjældent.
Derinde er der rigtig meget højt spiret (høstklart) korn, som hønsene ikke har fået spist op fra sidste år..
Eller har jeg sat et blommetræ derinde, hvor de må få de nedfaldne frugter, og så kan det give skygge.
Og så er der to store ribsbuske derinde.
Jeg vil gerne have fat i en masse klatreplanter i alle udformninger, så jeg kan gøre hønsegården tæt i planter og blomster, det er hyggeligt. <-
Så har jeg sådan nogle trærammer der er banket sammen og sat hønsetråd på. De kan ligge i gården, og så kan jeg så alverdens spirer, som hønsene kan spise af, men ikke grave op. (Har dog ikke haft tid i år..) ::)
I den nye hønsegård står der også to ribsbuske. Og så har jeg plantet et dværgkirsebærtræ. Også beregnet til skygge og bær til hønsene.
Herinde har jeg en stor citronmelisse stående, som de går og nipper af. Den står der dog endnu.
Der står også purløg. Det ved jeg ikke om de rører, men der er ikke så meget af det, som der var før at det var hønsegård..
Og så er der en masse kartoffelplanter, som åbenbart godt vil gro derinde, selvom de skraber.. (levn fra tidligere funktion som køkkenhave)...
Der gror også en tornefri brombær op ad hegnet i det ene hjørne, men der har jeg sat lidt hegn over, så hønsene ikke graver den op imens den stadig ikke er helt stor..
Jeg har også pragtsnerle og clematis op ad siderne, men der har også hver især lidt hegn for...
Mine forælde har en hønsegård med en masse store træer indeni. Det kan jeg kun sige godt om. Om sommeren giver det skygge. Om efteråret er der masser af blade i bunden, så der kommer ikke mudderpøl, om vinteren gir det læ. Og så er der altid masser af biller osv i bunddækket af blade..
Der skal man selvfølgelig ikke have alt for mange høns, i forhold til rengøring osv..)
nå, jeg stopper lige talestrømmen.
Mvh. Indianer :)
-
<H jeg har alt for meget bynke og har slået det ned en gang i år, men det giver skygge til hønser og kyllinger og masser af spændende ting neden under, det er bare mig der ikke kan se dem,,,, men det kan rovfuglene så heller ikke...
-
Min hønsegård er omgivet af en kæmpe tjørnehæk som sjældent bliver klippet da den stikker som bare .... Ellers har jeg et stort moreltræ og 2 blommetræer som både giver skygge og en snack indimellem.
Troede faktisk her til morgen at mine høns var blevet syge fordi de allesammen var helt lilla i hovedet og på kammen, men de har bare gnasket moreller for vildt ;D
Nå men ellers har jeg et grantræ, som hønsene elsker at putte under, især de yngre. Et mini-bøgetræ, bynke, syren, rønnebær og brændenælder i bunkevis.
-
Da vi lavede hønsegård valgte vi at sætte hegnet uden for hækken, således at hækken er i hønsegården. Det kamuflerer hegnet og da det er snebærbuske giver det mulighed for et godt grin. De ser ret tumpede ud mine orpingtonner når de hoppe for at få fat i bærrene. ;D Planterne giver god skygge og læ også for de små når de bliver jagtet af de store.
Desuden har jeg plantet brombær i håbet om at vi kan dele, hønsene og jeg, når planten bliver så stor at den bærer frugt. ;)
I bunden vokser der græs og jeg har fældet et par æbletræer og laddet ca. 1 meter stub blive. Dem har jeg udstyret med fastskruede grene som de kan sidde på. De vil dog også gerne sidde på en stump 1 meters brænde.
På sigt er mit mål at der også skal plantes et blommetræ, for at hønsene kan hjælpe med at holde bunden ren så hvepsene ikke bliver for stort et problem.