Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Kim Stenderup efter 28 Maj , 2011, 16:59

Titel: Sammenføring af to hold kyllinger
Indlæg af: Kim Stenderup efter 28 Maj , 2011, 16:59
Hej.
Jeg er i den situation, at jeg har ruget to hold kyllinger ud med 2 ugers mellemrum. Det første hold på 9 stk er flyttet over i hønsehuset og om en uge skal det næste hold på 8 derover osse. Kan jeg bare uden videre sætte de 14 dage yngre kyllinger ind til de andre, eller vil det ende i det rene blodbad? Det drejer sig om Australorps i stor og der er kun kyllinger i den afdeling.
Titel: Sv: Sammenføring af to hold kyllinger
Indlæg af: Vipse efter 29 Maj , 2011, 09:15
De store vil sikkert hakke på de små, så de skal beskyttes lidt i starten.
Jeg bruger toppen af et kaninbur til de små de første 4-5 dage, så de kan vænne sig til hinanden gennem tremmerne og så plejer det at gå fredeligt til når jeg så fjerner buret.
Jeg sætter buret så varmelampen er halv over buret, og så lægger de store sig op ad buret så de også får glæde af varmen  /o
Titel: Sv: Sammenføring af to hold kyllinger
Indlæg af: Kim Stenderup efter 04 Juni , 2011, 13:15
Så er de ført sammen i hønsehuset. De første dage gik de mindste inde bag noget trådnet, som de kunne komme igennem, mens de store ikke kunne komme den anden vej. Der var lidt ballade ved tråden de første par timer, og hvis en af de små formastede sig ud til de store, var der kyllingevæddeløb, indtil den lille fandt tilbage i sikkerhed. Varmelampen inde ved de små blev kun brugt de første par dage, hvorefter de små lå ude ved de store i en stor klump. Så nu er tråden og varmelampen fjernet, så må vi se, hvordan det spænder af.
Titel: Sv: Sammenføring af to hold kyllinger
Indlæg af: Vipse efter 04 Juni , 2011, 14:04
Det skal nok gå godt  /o
Hvis bare de lige får lov til at lære hinanden at kende lidt før de bliver sat sammen, så plejer det faktisk at gå fint her hos os når vi sætter kyllinger sammen  /o