Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Michael Flinker efter 22 Maj , 2011, 20:47

Titel: Hjælp min høne ligger på æg hvad gør jeg
Indlæg af: Michael Flinker efter 22 Maj , 2011, 20:47
Jeg har idag lagt 12 æg under en skruk dværgkochin. Jeg regner med at det giver kyllinger til Pinse. Jeg har aldrig haft kyllinger før og vil godt sikre mig en god start for de små nye. Jeg ved jeg skal have sat kyllingehegn op i hønsegården. Jeg skal også lave et bræt de skal gå på når de skal ind og ud af huset. De bliver klækket i en redekasse som hænger i 50 cm. højde. Hvad sker der når de klækker hopper de ud og ned i bunden af huset. Skal de hegnes ind eller kan de gå med de tre andre dværghøner 2 sussex og en anden kochin. Jeg sørger for startfoder og vand på bunden af huset. Er der noget jeg ikke tænker på (det tror jeg nok der er  ::)
Håber i erfarne rotter vil skyde mig godt igang.
På forhånd tak  /o

Ps. Inden nogen bliver for morsomme kan jeg lige sige, Jeg har fået dværgwyandot æg fra en venlig familie i området jeg ved godt at der skal en hane til for at det bliver til noget  ;D
Titel: Sv: Hjælp min høne ligger på æg hvad gør jeg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 Maj , 2011, 21:12
Det lyder fint alt sammen.
Når jeg har haft redekasser med skruk i højden, har jeg taget skrukken og lagt den og æggene ned i et hjørne af hønsehuset, når den første kylling var klækket eller ved at klække. Jeg har lagt et tykt lag spåner der. Hun bliver altid liggende, for hun bliver hos sin kylling og/eller pippende æg. Hvis hun bliver i redekassen, og en af kyllingerne tumler ud over, vil hun jo følge den og efterlade æggene.
Jeg plejer at have mine kyllinger og skrukken i huset sammen med de andre, det plejer at gå fint.
Skulle nogle af de andre lægge sig skruk, kan du bare fordele de 12 æg du har under den/dem, det har jeg gjort med stort held.
Titel: Sv: Hjælp min høne ligger på æg hvad gør jeg
Indlæg af: Michael Flinker efter 22 Maj , 2011, 21:29
Det lyder rigtig godt. Jeg har hørt fra nogen at jeg skal skille moderen og kyllingerne fra de andre, men ser det kan blive lidt svært. Er det et problem de alle spiser kyllingefoder (jeg formoder det er svært at lære hønsene ikke at spise kyllingefoder selvom jeg har 21 dage til at øve med dem  :o)
Jeg har også et kaninbur med en fin indhegning de kan flytte op i hvis kaninen ikke driller dem. Den kan jo også bare komme et andet sted hen. Kan hønen og små kyllinger være i et alm. udendørs kaninbur på 1 m.x0,5 m. uden en kanin?


Titel: Sv: Hjælp min høne ligger på æg hvad gør jeg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 Maj , 2011, 21:31
Jeg ved ikke hvor vigtigt, det er med det kyllingefoder mere, for nu er der ikke længere et middel mod coccidiose i startfoderet. Jeg tror, det var derfor, at hønsene ikke skulle spise af det.
Titel: Sv: Hjælp min høne ligger på æg hvad gør jeg
Indlæg af: frida efter 22 Maj , 2011, 21:47
Det lyder til at du har tænkt på det meste :D Men husk, som Marianne også skriver, at få høne, kyllinger og æg ned i gulvhøjde. Husk også at kyllingerne i starten kan have svært ved at komme op i huset, når de begynder at komme ud (hvis dit hønsehus er hævet over jorden).

Mht. foder har jeg været af den overbevisning, at startfoder indeholder flere vitaminer, mineraler og næringsstoffer i det hele taget, der er afpasset de behov en kylling har. Ligeledes med voksefoderet, men der tager jeg måske helt fejl? Er indholdsstofferne det samme? Det må jeg vist undersøge imorgen på sækkene :)

Efter jeg er begyndt at fodre med undulatfrø, hampefrø osv., har jeg ikke haft kyllinger med "tynd mave". Så det kan klart anbefales, at købe et par af disse poser /o Derudover skaller og småsten til kråsen (du kan evt. tømme dine sko i hønsehuset, når du har været en tur ved stranden ::), for du må naturligvis ikke tage dette fra stranden ;D

Held og lykke med dine nye kyllinger. Det er en fantastisk oplevelse /o
Titel: Sv: Hjælp min høne ligger på æg hvad gør jeg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 Maj , 2011, 09:33
Jeg er sikker på at kyllingefoderet er mere næringsrigt osv. Det jeg mente mht voksne høns og startfoderet var at nu da det er medicinfrit, kan der ikke ske noget ved at de voksne spiser det.