Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Helene13 efter 15 Maj , 2011, 07:40

Titel: Hvornår skal mine kyllinger væk fra varmelampen?
Indlæg af: Helene13 efter 15 Maj , 2011, 07:40
Kære Forum

Jeg har lige brug  for nogle gode råd fra garvede hønseejere. For præcis 14 dage siden hentede jeg 13 fine nyudklækkede kyllinger hjem. De har nu boet lunt og godt i store flyttekasser i min kælder, hvor de har en varmelampe. De stortrives og vokser som de skal - og inden længe skal de jo flytte ud i hønsehuset (hvor der ikke bor nogen - de blev salgtet sidste år). Mit spørgsmål er så: hvor tlang tid skal de have en varmelampe? Kan jeg flytte dem ud i hønsehuset i dag - eller skal de vente lidt endnu? Jeg kan fx vente med at åbne lågen ud til hønsegården?
Jeg regner med at skulle ende op med 5-6 høns (altså ingen haner) - hvornår kan man begynde at se forskel på om de er høner eller haner?
Håber nogen kan hjælpe et par råd.

Bedste hilsner
Helene
   
Titel: Sv: Hvornår skal mine kyllinger væk fra varmelampen?
Indlæg af: farm-svendsen efter 15 Maj , 2011, 07:53
jeg mener kyllinger skal være ca. 5 uger før de er varmefrie :-)
Titel: Sv: Hvornår skal mine kyllinger væk fra varmelampen?
Indlæg af: Finn Jensen efter 15 Maj , 2011, 08:08
Det afhænger liddt af vejret, hvor varmt det er og hvor hurtige kyllingerne er til at få fjer.. 3-5 uger, så kan de klare sig uden varmelampe.

Men hvis du har et hønsehus, så skal du da sætte dem derud, med varmelampen. Så skal de nok krybe ind under den når de har brug for det.

Kønsbestemmelse er meget varierende... Silker f.eks er det næsten umuligt før de enten galer eller lægger æg. Men de fleste racer kan kønsbestemmes fra 6-7 ugers alderen. Kig på hagelapper og benenes tykkelse.