Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Johanne Schiødt efter 14 Maj , 2011, 13:58
-
Jeg ved ikke om den skulle være under problemer og sygdomme, men mine stakkels overlevende ser desværre ud som om de har svært ved at komme sig. Nogle af dem, hanen og tre store høns går ud af skuret hvor de pt. bor og ligger oppe i hækken. Min tilbageblevende and sidder der også. Ingen af dem spiser noget særligt. Skrukhønsene har det fint men de blev jo heller ikke berørt og har deres kyllinger. Jeg stillede et stort hundebur op til alle hønsene i skuret og her sidder min overlevende orloff, som blev noget slemt tilredt, en dværg kochin som mistede sine halvstore kyllinger og min tilbageblevne maran kylling. De går ikke ud af buret selvom der ligger mad til dem.
Det gør resten heller ikke. Der er ingen glad gokken eller galen, de opfører sig som et begravelses selskab :'(
Er der noget jeg kan gøre for dem? Ekstra kræs? selv deres elskede hvede er de ligeglade med.
Lige nu savner jeg helt at jage nævenyttige høns ud af køkkenhaven og falde over sultne høns og kyllinger som vil have morgenmad NU :(
-
Måske kan du være heldig med ekstra kræs. De skal nok også lige overbevises om at det ikke er farligt at komme ud mere, evt kunne du måske forsøge at sætte dig ud og "snakke" lidt med dem.
har du nogen planer om at skaffe dig nye høns? det kan jo være at de kan overbevise dem?
-
De skal gå sammen med dem der opfører sig normalt.
Det kan være det tager lidt længere tid når hanen også har post traumatisk stress.
Her er alt næsten normalt igen, der ref kun en af madammerne der gemmer sig lidt når de bliver sluppet fri men det er tydeligt aftagende, så bare rolig de skal nok komme sig. Der gik en ugestid før Speedy spiste og i mellem tiden da han heller ikke tog vand, tog jeg en engangssprøjte med en druesukker vandopløsning og "tvang" lidt væske i ham efter 3dage. Tror han spiste på 5dagen
-
De skal nok komme sig .... hønsehukommelsen er heldigvis lille i forhold til deres appetit.
Det da meget naturlig at blive forskrækket ... men ingen af mine dyr har nogensinde lidt varige psykiske men ...... evt skjulte fysiske skader skal du stadig være obs på.
-
Er der nogen hønsekrise, der ikke kan løses med dåsemajs ::)?
-
Dåsemajs? Jeg må omkring fakta i morgen.
Nej jeg har pt. ingen planer om at udvide flokken før hønsehuset er på plads, det eneste der lige frister er en moskusand mere, tror den tilbageblevne føler sig meget meget ensom.
Tror i den kan tåle at blive flyttet? Naboen har har moskusænder og det kunne jo være at han ville tage hende i pleje. Hun er jo desværre blevet bidt ret grimt
-
Ja mine trøste spiste bonduelle majs ;D
Majs var også det første Speedy spiste da de er bløde.
Han havde mistet alle halefjer og havde en del bare pletter han kunne ikke holde balancen og han klaskede bare sammen hele tiden lidt som om han havde opgivet denne verden han havde også et fint tandaftryk hen over halsen.
Idag ca 5 uger siden er han i hopla han lyder dog som en syg tyrkerdue når han galer
-
Ja, dåsemajs (gerne Bonduelle) har én eller anden terapeutisk effekt på høns. De dybfrosne er spiselige, men der er intet, der kan sætte humøret i vejret og genskabe livsmod - som dåsemajs ::). Firmaet burde bruge det i deres reklamer. Ja, altså - jeg véd ikke, om det også virker på mennesker. I så fald: farvel, antidepressiv medicin!
-
Jeg har prøvet med solsikke frø nu, og helt mod sædvane bevægede lillemor sig ud af sit selvvalgte fængsel :) hanen galede også en enkelt gang her til morgen.
Nu tror jeg lidt på at de kommer sig, selv anden :-\