Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Isabella Marie efter 13 Maj , 2011, 14:16

Titel: Helt ny med kyllinger!
Indlæg af: Isabella Marie efter 13 Maj , 2011, 14:16
Hej alle sammen!
Prøvede at kigge lidt rundt på forum, men kunne ikke helt finde svar på det hele :-)
Den sidste måned har en af mine høns været skruk og nu er der kommet tre små dværghønsekyllinger ud (det er en stor høne der har udruget dem). Jeg vil gerne give kyllingerne den bedste start, så har lige nogle spørgsmål jeg håber I kan svare på:

1. Der ligger stadig 10 æg i Reden, som hønen stadig ligger på og samtidig varmer kyllingerne. Er det en god ide at fjerne de resterende æg, så hun kun koncentrerer sig om de kyllinger der er?

2. Skrukhønen og kyllinger er i en bås for sig selv i stalden, da jeg er bange for at de andre høns og hane vil komme efter dem. Er det det bedste man kan gøre? De har pt ikke mulighed for at komme udenfor.

3. Jeg har købt noget kyllingefoder og har også skaller og knust kul. Kan kyllingefoder gå an eller SKAL man ud og finde startfoder?

4. Kan jeg helt fra starten af lave en lille skål hvor der ligger noget revet agurk og havregryn og kan de tåle rugbrød der er blødt op i vand?

Det tror jeg var det hele! :-) På forhånd tak
Isabella
Titel: Sv: Helt ny med kyllinger!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Maj , 2011, 16:35
Velkommen på forum, Isabella :D

1. Der ligger stadig 10 æg i Reden, som hønen stadig ligger på og samtidig varmer kyllingerne. Er det en god ide at fjerne de resterende æg, så hun kun koncentrerer sig om de kyllinger der er?
Du kan bare lade hønen bestemme, hun går af reden, når kyllingerne har brug for det, så har du en lille chance for at få en kylling eller flere ud af det.

2. Skrukhønen og kyllinger er i en bås for sig selv i stalden, da jeg er bange for at de andre høns og hane vil komme efter dem. Er det det bedste man kan gøre? De har pt ikke mulighed for at komme udenfor.
Jeg lader som regel mine skrukker ruge i hønsehuset, de andre høner er oftest bange for skrukken, hanen plejer at være super omsorgsfuld overfor kyllingerne.

3. Jeg har købt noget kyllingefoder og har også skaller og knust kul. Kan kyllingefoder gå an eller SKAL man ud og finde startfoder?
Jeg bruger altid startfoder, prøv at se om du kan købe lidt i løsvægt, eller evt. hos et forummedlem i nærheden, du kan også spørge i den stedlige fjerkræklub. Du kan også give dem lidt hirse, hele hårdkogte æg blendet med skal sammen med havregryn så det bliver en tør smuldrende masse og havregryn.
Titel: Sv: Helt ny med kyllinger!
Indlæg af: Isabella Marie efter 16 Maj , 2011, 08:16
Tak for svaret og rådene :)
Titel: Sv: Helt ny med kyllinger!
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 16 Maj , 2011, 10:06
Hej Isabella.
Ser ud til at du har fået svar på dine spørgsmål så jeg vil bare nøjes med at sige velkommen til Danmarks mest vanedannende forum /o *p
- og her på forum ELSKER vi billeder *h