Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: C. Kjær efter 04 Maj , 2011, 10:11

Titel: Vælge race
Indlæg af: C. Kjær efter 04 Maj , 2011, 10:11
Hej

Er ny her, har siddet og læst med at par mdr. nu, men dette er mit første indlæg  ;)

Hvor er det alså bare svært at beslutte sig, for hvilken race jeg gerne vil have gående i hønsegården, her til sommer engang.
Har læst mange indlæg, og læst i racebeskrivelserne og i bøger.
Problemet (luxusproblem  :)) er at jeg synes om flere forskellige racer.
Det jeg søger er self. gode æglægger, men også gode kødhøns. /slagtekylinger.

Disse racer tiltaler mig.
Jersey kæmpe
Araucana
New hampshire
Amrocks
Sussex
Orpington
Plymouth rock
Australops
Danske landhøns

Lige dem jeg kan komme på, jeg er ikke til dværg, så det er alle stor racer.
Så vil gerne høre fra jer, hvis i har en af disse racer, hvad i har at sige om disse racer, og gerne også andre racer, som jeg ikke har nævnt  ;)
Hvor hurtige er de til at vokse sig slagteklar?
Så den ubeslutsomme her, har noget at samligne med, for det som står i racebeskrivelserne, behøver jo ikke at være det rigtige ;)
Det eneste er bare at de lægger rimligt med æg og smager godt i gryden.
Manden min forslog også bare at vi fik nogle isa brown eller anden turpoæglægger. Men vil de kunne gå sammen med nogen af de ovenfor nævnte, alså i samme gård, for vil gerne have nogle gode kødracer.

Jeg ved at i sikkert at blevet stillet dette spørgsmål mange før, men synes ikke rigtig jeg kunne finde noget.
Så håber at høre fra jer, også fyre i den bare af for lige netop "jeres" race  ;D

Tak for et spændende forum.

Caroline
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: ina..... efter 04 Maj , 2011, 10:34
New hampshire og Australops er omgængelige, gode æglæggere og er til at få øje på i gryden, dog ikke de største... man kan ikke få det hele  ;D

Orpington lægger ikke æg om vinteren er sød og omgængelig, og en stor kødhøne.
Mig bekendt er Brahma og Barnevelder i samme kategori.

Araucanaer lægger de grønne/blå æg, men er en lille fugl.

Hvis du går i søge rubrikken, og søger på vælge race eller hvilken race, så kommer der tråde i samme kategori.

God fornøjelse og velkommen på forum
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Maj , 2011, 12:50
Velkommen her på forum, Caroline :D
Ja, det er ikke nemt at vælge, men der er jo heller ingen, der siger, at du kun skal have én race, man kan sagtens have en blandet flok, dog bedst med mindst to af hver, for eller kan det give skærmydsler i hønsegården.
Ina har ret i at araucana ser små ud, men da de har en meget tæt og stram fjerdragt, er de alligevel gode og store slagtehøns, men det kan Ankerine fortælle meget mere om.
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: Marianne M. efter 04 Maj , 2011, 13:15
De araucana jeg har haft, har ikke været ret store i kroppen.
Australorps synes jeg er længe om at udvikle 'slagtekrop'.
New hampshire er vist ikke verdens bedste æglægger, til gengæld lægger den meget store æg.

Jeg vil faktisk anbefale dig også at kigge på enten store wyandotter (findes i mange farver) eller welsumer (findes vist i 2 farver). De lægger begge godt med æg, og har en fin slagtekrop.


Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: Elise ☺ efter 04 Maj , 2011, 13:27
Hej og velkommen til forum.

Brahma er jo min race og jeg syntes jo at det er den dejligste, men når det er sagt så skal man altså ikke have brahma for æggenes skyld de lægger pænt store æg men ikke så fligtigt som mange andre racer, men de er store den sidste hane jeg har slagtet vejet 4,5 kg. da den var gryde klar men de er længe om at blive slagte klar så man skal have god tålmodighed. Jeg har også Araucana og syntes ligesom Ina at de er lidt små i det men måske er det bare mine det kan jeg ikke sige de lægge pænt med æg og så er det jo sjovt at det er grønne/blå æg.

Held og lykke med at finde netop din race og med dit kommende hønsehold
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: Henriette Hall efter 04 Maj , 2011, 15:36
Danske landhøns lægger faktisk ret pænt med æg, men lige nu skrukker mine helt vildt. Så ikke så mange æg lige nu, men til gengæld så kommer der jo kyllinger. Som slagtedyr er de ikke så store, men meget velsmagende. Mine hanekyllinger som jeg slagtede da de var godt 6 måneder vejede mellem 1200 og 1400 gram, og det er jo det samme som de kyllinger man kan købe i butikkerne.
Jeg har desuden barneveldere der er meget smukke, men er en lidt overset race, der dog er til at få fat i. De lægger også æg om vinteren hvis de får lys, og er store gode slagtedyr på ca 2,5 kg slagtet vægt. Jeg slagter altid først hanerne når de er over et 6 måneder gamle for det tager tid for fritgående dyr at lave et ordentligt kødsæt.
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: Lene Lestat efter 04 Maj , 2011, 16:34
Det er alle gode racer med hver deres særpræg og de lægger også alle sammen æg.

Amrock og Plymouth Rock blev i gamle dage brugt i industrien i USA og er gode alround racer, med god æglægning og tilvækst.

Ligeledes er New Hampshire, Sussex og Australorps.

Danske Landhøns og Araucana er mindre dyr. Orpingtonen er måske ikke lige den største æglægger om vinteren. Men den er vældig populær og omgænglig.

Læs og se billeder af Jersey Kæmper og Amrock på www.lestat.dk disse to racer er selvfølgelig også gode, men der er desværre ikke ret mange opdrættere af dem.
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: C. Kjær efter 04 Maj , 2011, 22:39
I skal have tak for alles jeres svar. Så venter jeg bare på hønsegården, og når den står klar, så kan jeg læse denne tråd igen dejligt  ;)
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: Alfred Kirk efter 05 Maj , 2011, 01:04
Australorps er en rimelig stor høne og god til æg også om vinteren, når den får ekstra lys. Hvor store og gamle hanekyllingerne skal være ved slagtning, afgæres efter den fodring de får. Normalt har vi for mange af de store.
De fås i 3 farver, sort, blå og hvid, men de hvide er meget sjældne.
Se vores hjemmeside www.australorpsklubben.dk
Sekretæren (Lene, ling) har normalt altid store kyllinger til salg.

Men der er mange gode racer at vælge i mellem, god fornøjelse.   
Titel: Sv: Vælge race
Indlæg af: martin roed efter 05 Maj , 2011, 08:13
hej,

Har selv en blandet flok af brune italienere, new hampshire og isa warren.
New hampshire er de mest omgængelige i min flok. vil nok løbende udfase italienerne, og satse mere på new hampshire for selv at kunne levere rugeæggene. (vi udruger selv new hampshire til slagtekyllinger med stor success og fornøjelse.)

Jeg oplever ikke problemer med at have racerne gående sammen, bare gården er stor nok.
Sussex har jeg ikke være særligt glad for, men jeg ved at mange andre jo sværger til dem.