Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Angel85 efter 03 Maj , 2011, 21:27

Titel: Kræsne høns
Indlæg af: Angel85 efter 03 Maj , 2011, 21:27
Kan det passe at mine høns er kræsne  ::)

De har fri adgang til fuldfoder fra Aller Mølle som de dog ikke virker sønderligt interesserede i medmindre jeg strøer det ud i gården  ::)

Så får de rester fra køkkenet, men det er godt nok ikke meget af det de kan lide.
Kartoffel, gulerod, peberfrugt, majs, ærter, tomat og agurk ligger som regel tilbage ???

De kan GODT lide: Salat, løg, hvidløg og brød (som de vist fik en del af der hvor jeg købte dem). Mælkebøtter, skvalderkål og græs ryger også ned. Og så er de også ret glade for en luksus kornblanding jeg har købt ved foderstoffen med forskellige korn samt tørrede majs og ærter samt noget vildtfugleblanding - begge dele får de som 'snack'.

Kan man gøre noget for at gøre sine høns mindre kræsne?
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: Jesper Arnecke efter 03 Maj , 2011, 21:48
Fodre dem mindre :)
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: Henriette Hall efter 03 Maj , 2011, 21:49
Hej Nadia.
Sjovt, for mine barneveldere er nærmest altædende, men det der æglægningsfoder fra Aller har jeg heller ikke fået dem til at være vilde med. Er skiftet til "Fuld af Pep", og det spiser de lidt mere af, men ikke i imponerende mængder. Men med det du giver dem lider de jo ingen nød. Lad dem have fri adgang til æglægningsfoderet (en automat er nemmest), så skal de nok spise det hvis de mangler noget. Lægger de pænt med æg? Hvis de gør, så lider de ingen nød.
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: jes.l.h efter 03 Maj , 2011, 21:51
jeg har fundet ud af at hvis jeg river eller blender rester fra køkkenet glider det meget hurtigt ned det hele. hvis vi bare smider div skræller ud til dem er de ikke helt så interesserede, men ned kommer det
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: Angel85 efter 03 Maj , 2011, 21:58
Hehe.. bare rolig Jesper! Kan godt se det lyder vildt, men giver dem selvfølgelig ikke det hele på én gang og modererer mængderne ;D

De lægger fint med æg synes jeg - vel gennemsnitligt 3 om dagen. Men kan da godt være det fra Aller ikke smager så fantastisk (synes ellers det dufter ret godt  ;) ) Hvor finder du "Fuld af Pep", Henriette? Jeg bor tæt på Villestofte Mølle og de havde det fra Aller og en billigere slags jeg ikke lige fik kigget nærmere på.

Tænker de måske har været så vant til at få brød at de lige skal vænne sig til at spise mere varieret   ::)

Kunne da være jeg skulle finde blenderen frem!
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: Ekliptika efter 03 Maj , 2011, 22:10
Suk. Det lyder ligesom mine høns. Jeg synes også mest de tramper rundt i maden. Og de lægger ikke engang æg mere, kun lige to da jeg fik dem, så holdt de op. Måske spiser de bare mindre end man tror-
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: Angel85 efter 03 Maj , 2011, 22:18
Ekliptika: Jeg synes også de anbefalinger med 150 gr. pr. høne/dag er helt vildt meget i forhold til hvad mine ser ud til at spise. Men måske er de (som snart de eneste på matriklen) i stand til at vise selvbeherskelse og mådehold  ;D
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Maj , 2011, 11:36
Lise, hvis du lige har fået dine høns, er det meget almindeligt, at de lige holder en pause med æggene. De æg du fik, var dem, der allerede var på vej gennem æggelederen.
Titel: Sv: Kræsne høns
Indlæg af: Henriette Hall efter 04 Maj , 2011, 15:49
Tarup Mølle i Årslev har "Fuld af Pep".