Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 03 Maj , 2011, 18:08
-
Inspireret af denne tråd: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=17123.msg154778;topicseen#new er jeg nødt til at spørge: Hvor meget angriber haner generelt? Jeg har to maranhaner, 1 år gamle, og de er inden for den sidste måned begyndt at angribe min mand, svigermor, mor, far... Ja, alle som ikke hører til familien ud over mig og hønsene.
Jeg ville være ked af at skille mig af med hanerne, men da de ofte går løse rundt og vores nabo er en lejrskole med feriegæster i weekenderne, frygter jeg at hanerne angriber en gæst en dag. Mig gør de absolut intet, tværtimod kommer de mig i møde og tigger mad når de ser mig.
Hvad er normalt? Mine to haner angriber kun bagfra (kujoner ::)), og kun ved at hoppe op og sparke rivalen i læggen, men det gør jo også ondt. De bider sig ikke fast eller bliver ved hvis de får en med dametasken (min mors yndlingsvåben ;)). Så skynder de sig at forsvinde i en fart.
-
Jeg har 4 haner, og ingen af dem angriber mig eller nogen andre, men vi havde en hane der angreb min søster, da vi var børn. Jeg tror faktisk ikke der er så mange haner der angriber. Der bliver bare skrevet meget om det når det sker. (Livet er heller ikke så farligt som man kunne få indtryk af ved at læse aviser, se tv-avis eller høre på Pia K ;) )
-
Jeg bliver ikke angrebet af mine haner - og jeg har mange i avl. Heller ikke besøgende osv. er blevet angrebet. Men nu er Orpington måske for "tungsindige" til den slags.
Jeg har tidligere, i henved 25 år, avlet Sorte Hvidtoppede Hollænder dværge. Disse haner angreb jævnligt, skønt det kun små dværghaner, så havde de spidse sporer ;) I samme periode havde jeg også Kochin dværge, og disse haner var ganske fredelige overfor mig/besøgende.
Men som tommelfinger regel siges, at jo lettere racen er jo mere iltre er dyrene. Jeg ved ikke om man kan sige sådan noget generelt, men det rammer nok plet på enkelte lette racer.
-
vores hane angriber slet ikke, den er ellers også rimelig stor, så det er meget godt /o Den kommer løbende for at forsvare, men har ALDRIG angrebet. Det virker mere som om den på afstand tænker, at NU skal den eddermamer nok - men når så den kommer frem til menneskerne, så står den og tripper som en anden labrador for godbider. Og det er altså lidt sjovt :) Vores silkehane "eller bamsehønehannen", som han også hedder her i huset, gør ikke en regnorm fortræd.
-
Hvis haner angriber er det primært ved spark da sporerne jo er deres våben.
Jeg har haft umååådelig mange haner af alle mulige slags men ikke en eneste angribende.(altså mod mennesker)
Jeg er dog sikker på at skulle en sådan komme til min matrikel ville den smage fortrinligt i tarteletskaller /o
Dels ønsker jeg ikke at folk skal føle sig utrygge på min matrikel ... selv små haner kan faktisk udrette stor skade. Dels vil jeg ikke avle videre på dyr med sådan tremperament.
-
Jeg har haft en hane der angreb og rigtig mange der ikke har. Så mit indtryk er også at det er sjældent..
Men det der med at de kommer farende for at forsvare, den kender jeg også. Hvis jeg løfter en høne og hun så brokker sig så kommer hanen farende. Når han så opdager at det er mig så stopper han og så begynder han at skrabe i jorden og kalde de andre høner til sig. En slags overspringshandling eller noget...
-
Et tillægsspørgsmål:
Er der en tendens til at angribende haner især forekommer om foråret, når hormonerne kører rundt?
Og bliver de mere beskyttende, når der er skrukhøns?
Jeg oplevede et enkelt angreb fra vores hane i maj eller juni sidste år, fordi jeg løftede på et par af hans skrukhøner og en af dem hvinede. Ok, tænkte jeg, en god hane forsvarer vel sine høner. Men for tre dage siden skete det så helt uprovokeret /1 Nu er han under observation (og han holder bestemt også mig under observation ::) ) og vi overvejer øksen. Ærgeligt, da han i øvrigt har været en god hane.
-
Mange tak for alle de gode svar. Det er jo ret trist at læse at normen er, at haner normalt ikke angriber. Jeg har haft mine maranhaner siden de var daggamle, og er temmelig ærgelig over at de er begyndt at forsvare deres flok så voldsomt. Over for mig er de som sagt blide som lam. De æder forsigtigt af hånden, lader sig nusse og ae, og Frede vil stadig gerne op og hænge på armen ;).
Så længe jeg kan styre hanerne selv vil jeg derfor sandsynligvis beholde dem, med mindre de for alvor en dag går til angreb på et menneske. Jeg er bare ked af, at de er begyndt at angribe både mand, mor, far osv. /d!
-
Men det der med at de kommer farende for at forsvare, den kender jeg også. Hvis jeg løfter en høne og hun så brokker sig så kommer hanen farende. Når han så opdager at det er mig så stopper han og så begynder han at skrabe i jorden og kalde de andre høner til sig. En slags overspringshandling eller noget...
:) Min Hr. Luffe gør det samme. Dog kan han godt finde på lige at hakke mig i skoen. Står lige og lurer lidt og så "hak" meget hurtigt og væk er han... hvorefter han kalder hønsene til sig med at han har fundet noget specielt lækkert. Jeg griner bare af ham, men er godt klar over at jeg skal holde øje med det ikke udvikler sig. Og han er jo ellers en af de store racer.
-
En ting er sikkert, haner som angriber, nedarver dette til deres afkom. Jeg har af og til nogle brådne kar imellem. Og jeg har for mange år siden også avlet med dem. Men da jeg så erfarede at det er arveligt, så ryger disse haner ud nu promte.
En hane skal IKKE angribe. Det er min mening.
Selvfølgelig er der pt. hormoner i luften. Så hanerne er ekstra på dupperne, men jeg synes nu ikke at det er undskyldning nok til at overse dette problem.
Angriber en hane een gang, så se tiden lidt an, det kunne være en "fejl". Men er det hver evig eneste dag, som Tanja´s så af med hovedet, det er da ikke til at leve med.
Tænk hvis de ryger i hovedet på et lille barn med sporene først !!
Og til en trøst så er der haner nok, især nu her i den glade kyllingetid.
-
Hørt /o Lene
-
Jeg har KUN oplevet dette med Marans.
Saa jeg har ingen mere.
Men de smagede ok.
-
Jeg holder øje med hanerne - selvfølgelig. Det er ikke alle mennesker mine haner har noget imod, og de er heller ikke meget aggresive overfor dem, de ikke synes om. Hvis de får at vide de skal stoppe, gør de det også, men det er da irriterende. De farer heller i flæsket på folk, men markerer sig hvis de mener nogen kommer for tæt på hønsene. Jeg ser dem som et par store drenge der forsvarer flokken.
Jokke og Frede får en chance til. (Og ja, jeg forsvarer lidt mine to haner i dette indlæg, det vil jeg gerne indrømme!)
Jeg har KUN oplevet dette med Marans.
Saa jeg har ingen mere.
Men de smagede ok.
Jeg har oplevet mange aggresive dværghaner og en enkelt brahmahane, så jeg tror nu ikke at det er særligt for maran. Racen maran er lige mig, så jeg skifter ikke racen ud ;).
-
Her har vi også haft problemer med aggressive haner, og vi har det endnu!
Vi har Napoleon (kaldet Polle), der er en tværstribet Plymouth rock, og han er begyndt at ryge på os for et par måneder siden, selv på min mand, der er den, der kommer med mad...!
Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt vild med at gå ind til den :-\ Kun når jeg kommer med muge-ud grejet, fortrækker herren med sine fruen op i den anden ende af indhegningen, men så er jeg jo også bevæbnet :D
Før den, havde vi en anden (Gaddafi kaldet), som endte sit liv som musvågeføde, også p.g.a. et for hidsigt temperament. Det var samme race.
Men så har vi go'e , gamle Valde: en kæmpestor Faverolles, der er så god som en sommerdag er lang - heldigvis ;)
Den værste jeg nogensinde har haft, var Hansi, en Isa Braun hybrid. (Det er mange år siden). Den fik vi først krammet på, da den lå i fryseren. ;D
Den frygtede intet!! Selvom min daværende mand sendte den til tælling med zinkspanden, kom den rygende tilbage, når den lige havde rystet en gang på hovedet. Havde der ikke været hegn mellem den og mine børn, var de blevet flået!
-
Tanja, jeg har heller ikke oplevet det med nogle af mine haner og jeg har da haft tre voksne haner og 20 på 5-7 måneder, så tag det helt roligt, tror ikke det er racen ;)
-
Jeg har haft en dværg wyandotte, som blev aggressiv, og så har de fleste af mine kobberfarvede dværg maran været nogle bøller, men der har jeg slagtet alle de hidsige, ham vi har tilbage er god, som dagen er lang. Alle de gråstribede dværg maran har også været meget godmodige. Dværg malayen volder heller ikke problemer.
-
jeg må med skam melde at det nok er min brahmahane tanja henviser til ::)
og han har på det sidste også skulle vise sig over for både min mand og mig selv...
sådan en galpik...grrr.
jeg er ellers så glad for ham, førend hønsene lagde æg, var vi som "homer og spiderpig".
det er bare ikke en holdbar løsning, at jeg skal have øjne i nakken når jeg henter æg.
r.i.p. king :'(