Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: PrintzDK efter 30 April , 2011, 12:19

Titel: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: PrintzDK efter 30 April , 2011, 12:19
Nu tror jeg at jeg har fået en skruk, hun deler hus med tre andre damer og en flot hane, men er det nødvendigt at bygge et skrukhus til hende, eller kan hun ligge sammen med de andre?? hvad er jeres erfaringer? ::)
Titel: Sv: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 30 April , 2011, 12:23
Min skruk går sammen med resten af flokken. De sussexkyllinger du hentede hos mig ved juletid, gik også sammen med skrukken og resten af flokken, og det gik rigtig fint. Skrukken skal nok sørge for at holde de andre på afstand ;).

P.t. har jeg igen kyllinger, og de går også med resten af flokken - helt uden problemer. /o
Titel: Sv: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: Henriette Hall efter 30 April , 2011, 12:23
Man kan godt lade dem ligge sammen med de andre høner, men du skal tegne en ring rundt om de æg der skal være rugeæg, så du hver da kan tage de "nye" æg fra. Af en eller anden grund synes de andre høns nemlig at det er allerbedst at lægge æg hos skrukhønen! (Måske har de regnet ud at de muligvis selv kan slippe for at ligge stille i 3 uger). Man kan for øvrigt sagtens spise de æg man tager fra. Det kan ikke ses på æggene at de er blevet ruget på i en dags tid. (Lige nu er alle mine landhønseæg nemlig forvarmede):
Titel: Sv: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: mineunger efter 30 April , 2011, 12:34
Jeg har en skruk Lohmann høne, og hun har valgt favorit reden som liggested.  ;D
Jeg har ikke flyttet hende så nu ruger hun på 9 dagen. Mine rugeæg er blå og nemme at kende fra de brune, så jeg letter bare på hende og samler de brune ind.  :)
Meen nu har der ikke været andre æg end hendes rugeæg de sidste 3 dage, så jeg regner med at resten af flokken har valgt andre reder nu.  /o
Vil prøve at hun også skal gå med kyllingerne sammen med resten af flokken.

Stina
Titel: Sv: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 01 Maj , 2011, 23:11
Mine skrukker ruger også sammen med de andre, efterfølgende går de sammen med de andre. En stor fordel ved den metode, er at kyllingerne uden videre er integrerede i flokken. /o
Titel: Sv: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: Heidi NJ efter 02 Maj , 2011, 09:54
Så lige et argument for at flytte.

For nylig havde en skruk liggende på 7 æg. En del af de andre høns synes at de skulle lægge dagens æg hos hende. Det gik da også godt et stykke tid, men en dag jeg kom derud havde de altså fået jokket det ene rugeæg i stykker :(
Titel: Sv: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: Diana efter 02 Maj , 2011, 10:06
øøh... lige et lille spørgsmål vdr. dette. hvis jeg vælger at have en skruk til at ligge i den samme rede hvor hun har lagt sig inde i hønsehuset. når så hun går ud den ene gang om dagen, hvordan kan jeg så være sikker på at hun ligger sig i den samme rede igen?

i mit nye hønsehus er der nemlig 6 redekasser lige ved siden af hinanden.

dette er pt. kun et teoretisk spørgsmål
Titel: Sv: Hvorfor skal man flytte en skruk?
Indlæg af: ina..... efter 02 Maj , 2011, 10:27
Det kan du heller ikke, hun lægger sig der hvor hun mener hun skal ligge og du kan også se de andre lægge æg i hendes rede, og det er skidt, da kyllerne klækker på forskellige tidspunkter, du skal mærke de æg hun skal ruge på med blyant, så du hver dag kan fjerne de æg der kommer ekstra til.
hvis din høne skal ruge i hønsehuset, kan du risikerer hvis ikke hun er en meget stærk høne, at de andre hakker hendes unger ihjel....
Et skrukbur kun til skrukken med kyller er det ideelle.....