Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Marianne Vedel efter 22 April , 2011, 20:56

Titel: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 April , 2011, 20:56
De af jer, der kender mig og kommer i mit hønsehus, ved at standarden er OK, daglig rengøring og omsorg for hønsene.
Jeg tjekker rutinemæssigt for lus og blodmider, og lagde for nogle uger siden mærke til at nogle af mine høns var meget støvede i fjerene nedenfor kloakken. Den bedste måde jeg kan beskrive det på er, at de virkede som om støv var "pakket" ind i fjerene.
Jeg undrede mig da noget, men slog det lidt hen og tænkte at de nok havde været rigtig i gang med at støvbade ovenpå den lange vinter, især da fordi det ikke gjaldt alle hønsene.
Jeg holdt løbende øje, og gik dem særlig grundigt igennem, da to af pigerne skulle flytte hjemmefra. Jeg kontaktede deres nye "mor" og fortalte om min bekymring, og det endte faktisk med at jeg (endelig) kunne se nogle bitte bittesmå prikker, der pilede rundt inde på huden. De var ikke større end et punktum.
Så jeg kontaktede køber og sagde, at vi lige måtte vente, til jeg fik styr på utøjet.

Men altså den nordiske fuglemide bor hele sit liv på hønsene, man kan få den fra de vilde fugle, det er ikke alle dyr i samme rum, der bliver angrebet.
Angreb ses især ved at hønsene virker utrolig støvede, og da livscyklus for miderne er på 4-7 døgn, kan man hurtigt få et ret massivt angreb. Miderne er lynhurtige, og kravler også over på mennesker, hvor de også kan bide og give kløe.
Støvet ligner almindelig jordstøv.
Miderne trives i modsætning til blodmider bedst i den kolde årstid.
I modsætning til blodmider kan den nordiske mide ikke overleve i længere tid i et tomt hønsehus, højst en måned.
Jeg behandlede mine med Frontline i nakken, tre dage senere gav jeg dem staldchok og igen fire dage efter.
Jeg tømte alle redekasser, gjorde dem rene, sprayede dem med staldchok, lod dem tørre, så fik de det sædvanlige drys Stalosan og friske spåner. Jeg har kun gjort redekasserne rene én gang.
Det er ca. to uger siden, at jeg behandlede sidste gang, og jeg har virkelig tjekket og dobbelttjekket mine høns mange gange, senest her til aften, og det ser ud til at jeg er sluppet af med miderne. Hønsene er fine i huden og der er ikke mere støv i fjerene.
Skulle jeg få et angreb en anden gang vil jeg ikke bruge Frontline, men udelukkende Staldchok.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: mzi efter 22 April , 2011, 21:02
 <E fordi du videregiver din erfaring med de uønskede gæster.
 
*k for at du er kommet helt af med dem!
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Tina Taomina efter 22 April , 2011, 21:12
Aj, marianne, hvad farve har det kryb? Da jeg holdte min døde kylling i hænderne udvandrede der 8-10 bitte små lyse dyr fra hende og overpå mig! Syntes de var for små til at kunne være lus.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 April , 2011, 21:31
Jeg skriver om det her, fordi det er sådan et lusket angreb, det virker bare som støv. Og miderne er lige så farlige for hønsene som blodmider, for de sidder jo der og suger deres blod.
Da jeg opdagede dem, havde jeg svært ved at finde materiale om dem, jeg kunne finde lidt på engelsk.
De er heldigvis ikke så besværlige at slippe af med som blodmider, fordi de udelukkende bor på hønsene.
Jeg er sikker på, at jeg ikke har flere på mine høns nu, men jeg synes det var vigtigt at dele min nyfundne viden med andre. Jeg viste en af hønsene til Linda her fra forum, og hun var enig med mig i, at det "bare" lignede brunt støv.
Der var en artikel om hønsemider i det grønne blad i januar, og der fik jeg det indtryk, at mider gav sår på hønsene. Jeg har ikke set sår på mine høns.
Tina. Miderne er som sagt på størrelse med et punktum, jeg så dem nærmest som mørkegrå. Det du har set kunne lyde som lus måske, de er i hvert fald lysebrune i det.

Jeg har netop i dag fundet en dansk hjemmeside, hvor der står lidt om forskellige mider på fugle:
http://www.gloster-fancy.dk/29055017
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 April , 2011, 21:42
Jeg har lagt en artikel i leksikon om bæsterne:
http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Sygdomme/DenNordiskeFuglemide
Jeg fik desværre ikke taget et billede af mine høns, så skulle nogen ligge inde med et billede, må I gerne sende til mig, så jeg kan lægge det i leksikon.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Tina Taomina efter 22 April , 2011, 21:56
Super! Det er guld værd at kunne trække på hinandens erfaringer.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Henriette Hall efter 23 April , 2011, 00:55
Det lyder som dem jeg havde sidste år. Jeg gav også hus og høns den store tur, men de var heldigvis væk efter den ene gang. Vi opdagede dem faktisk fordi vi var ved at behandle for kalkben, og så kravlede der et par stykker over på Per.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Trine Bierberg efter 23 April , 2011, 10:35
Den har jeg også været på!!
Kunne ikke forstå, at hønen blev så støvet i vinter og så blev den også fugtig...men det var kun én høne, så den kom ind i brusebad, hvor al støvet blev bruset af!!
Vi behandlede med drop-lop og staldchok, men måtte behandle flere gange, førend vi havde has på dem!!
Og hold da op,  hvor var der mange smådyr....det var helt vildt!!
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Bettina efter 23 April , 2011, 11:16
Tak fordi du delte det med os Marianne, havde nogen høns der også så sådan ud for et par år siden, hvor det også kriblede på mig når jeg kom i stalden hos dem, så det var lærerigt  /o
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Lotte M. S. efter 23 April , 2011, 21:46
http://www.sva.se/sv/navigera/Djurhalsa/Fjaderfa/Parasiter/Ornithonyssus-sylviarum/

Det må være disse her?

Hvis du googler ornithonyssus sylviarum kommer der en masse billeder, som vi evt. kan bede om lov til at låne?

Håber du snart får b
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Lotte M. S. efter 23 April , 2011, 21:47
håber du snart får bugt med dem - skulle der stå  ;)
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 April , 2011, 22:00
Jamen mit angreb er skam slået ned, jeg ville bare dele med jer andre, fordi jeg synes, det er sådan et lusket angreb, hvor man (jeg gjorde i hvert fald) bare tror, at hønsene er meget støvede. Og da miderne især er aktive i den kolde tid, troede jeg ikke, at der var tale om utøj.
Heldigvis var det ikke så besværligt at slippe af med skidtet. Men det kunne nemt have udviklet sig mere, fordi jeg slet ikke kendte til den slags.
Jeg har jo læst og lært om lus, blodmider, kalkbensmider og den slags, men aldrig om disse før.
Jeg håber, at jeg ved at "reklamere" lidt for dem kan være medvirkende til, at andre får taget angreb så tidligt som muligt, og ikke bare tror, at deres høns er støvede.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Trine Bierberg efter 29 April , 2011, 08:16
Uh....disse små dyr er vendt tilbage på samme høne!!
Der er ingen af de andre høns der har disse mange småkravl!!
Så nu bliver denne høne altså til hønsekødsuppe.... /d
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Trine Bierberg efter 29 April , 2011, 17:19
Så er hønen slagtet...uih den var levende!! /d
Vi havde behandlet den flere gange med drop-lop og staldchok, men den blev ved med at være fuld af kryb!!!
Nu ligger den færdig renset på køkkenbordet og aldrig har jeg set så meget fedt inde i en høne...der var fedt omkring alle dens organer...mon der er en sammenhæng????
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Trine Bierberg efter 29 April , 2011, 20:04
Hvordan behandlede du med Frontline, Marianne??
Nu kan jeg se, at også andre høns er angrebet, dog ikke så slemt, så der skal handles hurtigt!!
Så jeg kunne godt tænke mig at afprøve Frontline og så få gjort ordentlig rent!!
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Bettina efter 29 April , 2011, 21:01
De skal bare have et par dråber på huden som med drop-lop.
Held og lykke med at få bæsterne væk.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 30 April , 2011, 05:44
Jeg havde Frontline i en sprayflaske købt hos dyrlægen. Jeg gav dem et pift i nakken. Den skal som Bettina skriver på huden for at virke.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Malene V efter 13 April , 2013, 22:04
Hej  :)
Jeg står med samme problem, er jeg ret sikker på!! Jeg har 3 der er ramt af det, de 2 i mindre grad end den 3. Hende der er værst, er faktisk lidt "slatten" i det og synker ofte sammen og "sætter" sig, imens hun eks spiser - det er IKKE normalt for hende  :'(!
Jeg er derfor meget bekymret for, om jeg kan nå at redde hende! Imorgen er det søndag, men jeg ved at Maxizoo har åbent, hvor jeg kan købe Frontline.
MEN:
Ved du hvor hurtigt det virker - er det med det samme, eller...? Jeg har læst andet steds at man helst skal bruge sprayen, da det skulle være sundere for hønen...men det handler jo mest af alt om, hvad der virker HURTIGT lige nu!!!....

Jeg håber du har et par hjælpende ord  :-X....

På forhånd tak!!

Malene
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: pilegaarden efter 13 April , 2013, 22:16
@Malene

Jeg vil tro at diatomejord/kiselgur kan klare problemet. Det er det der også kaldes Hemexcide eller Tør Øko Sug, og bruges af mange herinde. Det er 'ikke giftigt'.

Behandling af angrebne dyr foregår ved at gnide/massere pulveret ind mellem fjerene. Utøjet tørrer ud og dør. 
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: hønehuset efter 13 April , 2013, 22:25
Uha, det er dælme et væmmeligt lille bæst. Mange tak for du gør opmærksom på dem Marianne. Lever de også på svømmefugle, eller er det kun de fugle som er vandskræk ;)
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: pilegaarden efter 13 April , 2013, 23:00
Ville umiddelbart tro at de også kunne leve på svømmefugle.

Husk at svømmefugles fjer jo lukker af for vandet så fuglene ikke bliver gennemblødte når de feks dykker.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: walter efter 16 April , 2013, 01:39
Den Nordiske fuglemide er noget af det eneste T Ø S ikke virker på de kan være meget svære at komme af med og kommer ofte igen da de vilde fugle har den
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: JNTS efter 16 April , 2013, 11:42
Nu begynder jeg at spekulere om nogle af vores høns har de dersens nordiske fuglemider  ???

Nogle ser lidt støvede ud, og var sikker på en overgang de havde krible krable af en art, men jeg har stadig ikke fundet noget som helst der bevæger sig på dem, hverken som punktummer eller lignende??  ???

MEN, jeg synes altid det kløer på mig når jeg kommer ude fra hønsene af??

Blodmider tjekker jeg også jævnligt for, men ingen fundet.

Er der ikke nogen som har et billede så man har lidt at sammeligne med??
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 16 April , 2013, 12:08
Prøv at smide et billede ind af dine (nærbillede) ;)
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: JNTS efter 16 April , 2013, 12:12
Ja det er så lige dér jeg kommer til kort, når det drejer sig om nærbilleder - de bliver altid totalt utydelige uanset hvordan jeg indstiller det åndsvage kammera  >:(
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 April , 2013, 21:10
Der er faktisk ikke så meget at tage fejl af.
Der er små punktum-store prikker, der piler rundt på huden, har de haft det en tid, er dunene "syd for" kloakken helt pakkede med støv og efter nogen tid kan der komme "flager" nærmest som tørre sårflager (brunlige), der sidder på huden. Der er også en grim lugt, kan ikke beskrive den, men har man først lugtet det, glemmer man det ikke.
Frontline er som sagt godt, og desværre det eneste, som jeg indtil dato har oplevet kunne klare kravlet. Jeg bruger som andre helst ikke gift, men Hemexide klarer desværre ikke dette kravl.
Det virker som om, det lindrer hønsene at vaske dem under en lun hane, og få vasket støv, æg og mider ud af fjer/dun. Jeg dupper dem tørre med klude efterfølgende, og bader om aftenen, så de kommer på pind og kan tørre natten over, jeg bader ikke i frostvejr (selvfølgelig).
Blodmider er i modsætning til den nordiske fuglemide mest aktive i sensommeren, mens den nordiske også er aktiv vinter og forår.
Det er heldigvis lang tid siden, jeg havde det sidste angreb, men jeg tjekker jævnligt, for de vilde fugle er desværre en smittekilde.
Man kan sagtens have en enkelt eller to i flokken, der har miderne, og ingen af de andre har dem, så når der tjekkes skal samtlige dyr tjekkes.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: kurup efter 20 April , 2013, 22:24
Jeg har også døjet meget med den nordiske og har testet Tøs for et års tid siden uden resultat, jeg har brugt Frontline som det eneste der har virket, hvis det har været et slemt angreb er der blevet vasket efterfølgende-altså efter miderne er væk ;)

Janni, jeg vil godt komme ned og hjælpe dig med at kigge dem igennem :) Har tid i morgen eftermiddag ;)
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: tanjamaj efter 22 April , 2013, 13:56
Jeg har været ude at tage et billede af Polle, som jeg er ret sikker på, har fået fuglemider.
Jeg har kigget ham efter mange gange, men aldrig set noget der bevægede sig under fjerene, men indimellem små sorte prikker på huden.
De har alle fået frontline i torsdags og der er hentet hemexide til huset, men hvis der er en god opskrift på hvornår jeg skal sprøjte ham/dem? igen og om det skal være frontline igen, eller hellere staldchok, evt. bad og andet, ville det være herligt.  :)
Han har været i bad for nyligt og de har fået staldchok gange mange, da jeg jo synes der var noget galt, selv om jeg intet har kunnet finde, udover der for nyligt var kommet gul/brune flager på hans hud. :(
Et billede fra før (sidste sommer) hvor han forsøgte at holde en hær af gråspurve væk fra hus og mad og så et fra idag. :'(
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: ina..... efter 22 April , 2013, 14:43
De der flager på huden ?? sikker på det ikke er lus,, ser fjerene hele og pæne ud i hele strukturen pæn og lukket ?
prøv at søge på lus her
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: tanjamaj efter 22 April , 2013, 15:07
Jeg har kigget efter lus flere gange, men aldrig fundet en, han har været i lusebad men der var heller intet at se.  ???
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 April , 2013, 07:42
Luseæg ligner mere hvid cement der sidder i "klaser" ved roden af fjerene, jeg har set billeder, hvor der var uhyggeligt meget.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: tanjamaj efter 23 April , 2013, 08:45
Jeg har fået en høne hjem, med øjenbetændelse og lus, det var meget let at se lusene, på ham her, har jeg aldrig set en.
Synes han var et godt og grelt eksempel, det eneste der er at se på ham, er små sorte prikker på fjerene og det passer fint med rigelig nærkontakt med vilde fugle.
Har forsøgt at fange det på et billede, de er desværre blevet noget uskarpe, de er nok taget for tæt på.  :-\
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 April , 2013, 18:11
Du har desværre ret i, at billedet er for uskarpt :(
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: tanjamaj efter 24 April , 2013, 19:07
Ja, jeg vil prøve igen en dag, se om det skulle være muligt at fange det. Hans fjer ser uanset elendige ud og han har nærmest bare pletter på maven.
Da billedet blev taget, var det let at se de små sorte prikker ovenpå fjerene, men de er nu meget mindre end 0,8 mm nærmere 0,1 eller deromkring og på huden kan jeg intet se.  ???
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 April , 2013, 19:38
Hvis det er den nordiske fuglemide, er de på huden.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: lindahviid efter 11 Februar , 2014, 15:10
Hej Marianne. Mine purhøns ser ud til at være blevet angrebet af nordiske mider.
Har hørt om det, men satte billed på fjerkræs forum, hvor en mente, at det var dem.
Hun siger at staldchok ikke tager miderne.
Er du uenig? Det er jo klart en anden pris og da jeg har 23 fjerkræ, bruger jeg den billige løsning, HVIS den altså virker :) Mvh Linda
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 11 Februar , 2014, 15:20
Billederne er temmelig uskarpe, men det ser ud som det er, ikke færdigudviklede fjer, der stadig sidder i "rør"
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 11 Februar , 2014, 15:21
Frontline vet spray kan anbefales.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Øster efter 11 Februar , 2014, 19:22
Tak for din uddybende oplysning !  /o :)
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Annemarie2013 efter 11 Februar , 2014, 20:05
Den nordiske fuglemide har vist også været hos os.. Bemærkede en høne der hang med gumpen og som nærmest slæbte sig afsted og sad imens den spiste... De fik alle staldchok, og jeg fandt kryb på 3 høns.. Dernæst bundskiftede jeg og sprøjtede med staldchok også i deres støvbad. Dagen efter fik de tre ramte Frontline Vet i spray, både i nakken under vingerne og i r..en. Har ikke bemærket noget til miderne derefter.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Annemarie2013 efter 11 Februar , 2014, 20:16
(http://)
Sådan så min angrebne høne ud,,,,modsat den raske i baggrunden.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Ann M efter 11 Februar , 2014, 22:04
Er der tilbagehold på æg ved Frontline vet spray?
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 11 Februar , 2014, 22:09
Nej
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Februar , 2014, 22:31
Sådan så min angrebne høne ud,,,,modsat den raske i baggrunden.

Den ser lidt 'trist' ud, men at konkludere at der er tale om et angreb af Nordisk Fuglemide udelukkende ud fra udseende og din beskrivelse synes lidt vovet. Jeg tror at du ved at kigge i Leksikon herinde vil kunne finde adskillige andre sygdomme der kunne passe på billede og beskrivelse. Er du i gang med at behandle mod dem alle?

Du er nødt til at tage hønen i hænder og undersøge den for utøj for at konstatere om det er det der er årsag til hendes skranten. Hvad nu hvis hun døjer med læggenød og faktisk kramper lidt sammen pga af smerter i understellet. Så hjælper det i hvert fald ikke at hælde gift (Frontline Vet) på hende.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle K. efter 12 Februar , 2014, 06:59
Jeg vil give Erik ret.

Hvis en høne er ved at blive drænet for blod af mider eller lus, så bliver den dødtræt og bleg og vil helst bare sove - din høne ser halvsyg ud.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Annemarie2013 efter 12 Februar , 2014, 11:06
Angående Frontline Vet
Har lige snakket med dyrlægen og der er 30 dage tilbagehold af æg!!!!!

Min halvsyge høne har det godt igen, efter at jeg har fået stoppet kriblekravleriet. Hun fik en doses staldchok og Frontline. Hun havde de små sataner på huden i enden og gullig hvide kager siddende omkring fjerene ved kloakken
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle K. efter 12 Februar , 2014, 11:11
Uf...stakkels hønsepige :( Godt du fik has på skidtet...nu skal hun nok komme sig hurtigt igen og være klar til at nyde det spirende forår /o
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 12 Februar , 2014, 11:39
Det kan jeg ikke forstå...... Min dyrlæge siger at der ikke er nogen tilbageholdelses tid?
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Februar , 2014, 22:31
Det kan jeg ikke forstå...... Min dyrlæge siger at der ikke er nogen tilbageholdelses tid?


Og din dyrlæge køber ikke æg af dig, så han risikerer jo ikke noget. ;) ;D

Det er altid en god ide at søge information om de produkter man påtænker at anvende på sine dyr. Indlægssedlen giver en god indikation af hvad man har med at gøre. Og baseret på denne ville jeg nok vælge en anden kur til mine høns, uanset tilbageholdsperiode på æg.

http://xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/PdfFileServlet?formulationid=3664&lang=da (http://xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/PdfFileServlet?formulationid=3664&lang=da)
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Ann M efter 12 Februar , 2014, 23:07
Tak for oplysningerne, Erik. Tror jeg afholder mig fra at bruge dette  :)
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Februar , 2014, 23:26
Jeg skal ikke gøre mig til dommer.

Jeg forsøger blot at finde de fakta der er tilgængelige, og give et tip om hvad jeg selv ville gøre.

Og hvad jeg selv ville gøre skal ikke tages for andet end at jeg måske er en smule hys omkring (over)medicinering. Medicin er i langt de fleste tilfælde giftstoffer i en eller anden udstrækning. 
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Annemarie2013 efter 13 Februar , 2014, 11:26
Det er nu 1½ uge siden at jeg sprøjtede med staldchok og kriblekrable er væk men,, der sidder stadig de der hvidgullige klumper omkring fjerene.. Hvordan får jeg dem af og forsvinder de af sig selv med tiden?
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: lonekær efter 13 Februar , 2014, 13:03
De hvid/gulige pletter på fjernene er luseæg. Så du skal genbehandle for de vil klække og blive til nye lys.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Annemarie2013 efter 13 Februar , 2014, 13:12
ok, å må jeg nok til det igen,, med hvor stor intaval behandler i?
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 13 Februar , 2014, 15:13
Man kan også fjerne med med en plastik kam eller mellem to negle ;) Fik en gang en ny avlshane, der var hårdt ramt. Han blev behandlet med ivomectin (staves?), receptpligigt. Og så fjernede jeg de fleste klaser af æg med neglene.
Titel: Sv: Uønskede gæster i hønsehuset - Den nordiske fuglemide
Indlæg af: Annemarie2013 efter 13 Februar , 2014, 16:27
Så blev alle dyr set igennem og dem med cementeringen om fjerene fik en omgang Frontlein.. Er blevet i tvivl om det er lus eller den nordiske fuglemide der har været på spil,, men æggeklaserne, det hvidlige cement om fjerene er så vidt jeg kan læse mig frem til luseæg. Kan mideæggene ses?