Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: hlau_99 efter 20 April , 2011, 19:18
-
Vi vil godt snart have nogle Welsumerkyllinger, så vi dels får nogle gode slagtekyllinger, dels så vi kan lave en løbende udskiftning i flokken. Vi har 4 welsumerhøner i dag, og er blevet i tvivl om hvorvidt kyllingerne kan gå sammen med de voksne høns. Jeg er godt klar over, at de skal under varmelampe den første tid, og at de skal nå en vis størrelse, før de kan komme i hønsegården, men kan vores høner godt lade dem være i fred?
-
vi har lige sat vores 4 uger gamle ind til hønsene, der har haft meget travlt med at hævde sig overfor de nye beboere, men de bliver ikke hakket og jagtet. Allerhøjest sat bagerst i køen til mad, og når de store så går ud i gården og haven, bliver de små inde i hønsehuset (de kan godt komme ud) og tager for sig af solstråler fra vinduet, frisk halm og mad og drikke.
Kan du lave en lille afskærmning, så de små enten er helt for sig selv på en kvm eller 2? Ellers skal de i hvert fald have mulighed for at rende ind på et helle - altså et sted, hvor de kan smutte gennem tremmer/ind under noget, hvor de store ikke kan komme til dem.
Mvh. Julie
-
Når de er varmefri så plejer jeg at indhegne et hjørne af hønsegården til kyllingerne. De får et lille hus så de har et sted at sove, og deres voksefoder og vand for sig selv. Men samtidig kan de vænne sig lidt til hinanden. Efter et stykke tid kan man bare fjerne hegnet, og så plejer de at komme fint ud af det med hinanden. Min gamle hane er især en dygtig barnepige, der glad og gerne kalder på kyllingerne når der er god mad m.m.