Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lisbeth Kristine efter 08 Juli , 2008, 17:22
-
I dag da jeg kom over til skrukken havde den lagt sig udenfor reden, med 3 kyllinger. Der var så 9 æg tilbage i reden som var mere eller mindre klækket. Men de var iskolde. En af dem var ret meget klækket og man kunne tydeligt se kyllingen. Men ih hvor sad den fast, jeg hjalp den ud af ægget, meget forsigtigt, men alligevel med stort besvær da den var helt tørret fast til skallen. Nogle af dunene blev rykket af, men ud af ægget kom den. Jeg skyndte mig at komme den og de resterende æg i rugemaskinen som alligevel kørte med 12 æg så den var godt varm.
Den lille kylling lå meget stille og pippede slet ikke. Så kom jeg i tanke om at sidst jeg fik kyllinger havde jeg optaget deres pippen på min mobiltelefon, så den fandt jeg frem og afspillede for den. Så skal jeg ellers lige love for der kom gang i den, aldrig har jeg hørt en kylling pippe så højt.
Her et par timer efter er der kommet 2 kyllinger mere og den første kylling er kommet på benene og er snart tør.
Nu håber jeg resten af kyllingerne kommer i nat og ikke er døde af kulden, for de kan jo have ligget sådan hele natten.
-
kyllinger er seje, og det skal nok gå ;D
-
Nu har jeg også lige lagt dem over til skrukken og æggene pipper stadig i maskinen. Så mon ikke det går :)
-
Pøj pøj med æggene ;D
-
Sikke da en dejlig historie, når det nu skulle være.
Held og lykke med dem.
-
Lisbeth 8)
Godt gået. Håber de alle klarer det
-
En lille update. Der er nu i alt 11 kyllinger ud af 12 der er klækket. Skrukken ligger med 9, der er 2 i maskinen og et æg der ikke er klækket endnu. Jeg har lyst det og der er liv i det.
Jeg har 2 gange sat kyllinger til skrukken og det er gået fint hver gang. Hun kiger bare lidt på dem og tænker sikkert ja ja da. Det er kyllingerne der lige skal have hjælp til at finde ind i varmen under mutter.
Nu venter vi på at det sidste æg klækker så de sidste 3 kan komme over til skrukken.
-
Det synes jeg er rigtig godt gået! <M
-
En lille update fra fødselshjælperen. Den sidste kylling er først klækket med hjælp sent i går aftes så de to andre i maskinen kom derud før den. For en time siden satte jeg den sidste derud og jeg håber det går. Den har ligget i ca 4-5 dage længere end de første der kom. (?)
I forgårs aften da jeg kom over til dem fandt jeg en af den små der lå på ryggen og var død. Jeg vil tro den er død fordi den ikke har kunnet vende sig om. En af de første dage fandt jeg nemlig en kylling liggende på ryggen og pippede som en gal jeg gav den nogle minutter men den kunne ikke vende sig om. Så jeg gik ind og vendte den om....sikkert en bjørnetjeneste.
Nu vil jeg gå over og se om den lille lever endnu, eller om fødselshjælperen skal træde til igen. ;)
-
da jeg så til mine høns i går havde den lille efternøler fået et hak ved øjet som blødte en lille bitte smule....i dag da jeg kom derover igen, var den lille efternøler pist væk. Jeg har ledt overalt og under alt og i alt....i hvert et hjørne og afkrog. Og pist væk er den. Hvad tror i? Den kan umuligt komme ud gennem hegnet. Og den kan ikke hoppe over, med mindre den kan hoppe 1 meter op i luften og gennem buskads. Kan de andre høns have ædt den? Gør de sådan noget ved de svage??
-
Jeg har før set høns æde små kyllinger. Jeg tror på at det i mine tilfælde er startet som "uheld". Altså at kyllingen har fået et hak så der er kommet hul og den derfor har blødt. Så har de andre fået smag for det og den lille er nærmest blevet ædt levende.
Den ene gang jeg kom ud, var stort set alle hønerne igang med at æde indvoldene på den døde kylling.
Der gik på daværende tidspunkt ca. 15 andre kyllinger i samme alder uden problemer.
En anden gang åd de en daggammel kylling, inde i huset, som var kommet udenfor dens lille aflukke, hvor dens mor gik, og har sikkert ikke kunne finde tilbage igen. Denne gang løb en af hønerne rundt med skelettet i næbbet.
Så ja, de kan godt finde på at æde en kylling. Mine kan ihvertfald.
Danny
-
ja det må de jo så have gjort...føj for den!
Den lille kylling var nemlig mindre end de andre da den først klækkede 5 dage efter de andre og så havde den fået et hak i hovedet så det blødte lidt. Så de må jo have fået smag for det...øv.
Eller også er den død af kulde og de har begravet den og holdt en lille ceremoni for den. ;D Den vælger jeg at tro på *GG*
-
He he... ja, det lyder da også mere rigtigt i mine øre :D Det andet er da heller ikke til at tænke på så du har nok ret :)
Danny