Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Labaniet efter 01 April , 2011, 22:33
-
Ja, så ser det endelig ud til at jeg har fået mig en skruk, eller får det meget snart. Mine to gule orper lå begge på reden i formiddags (de ligger der ofte sammen og lægger æg), men så her til aften da jeg kom ud var den ene væk igen, og det var den hele aftenen, og ganske rigtigt lå den på reden. Så snart jeg kom ind af døren til hønsehuset for at fodre de små, begyndte hun at snakke, og de plejer de ikke når de bare ligger der for at lægge æg, så mon ikke den er god nok.
Nu skal jeg i byen med ponyerne hele dagen i morgen, og hvis hun stadig ligger der når jeg kommer hjem, så regner jeg med at flytte hende, og hvis hun så stadig ligger på reden søndag får hun sig nogle æg. Går alt så vel og hanen har gjort sit arbejde ordentligt (han gør i alt fald et ihærdigt forsøg, men jeg har ikke klippet dem bagi, så nu må vi se), ja så skulle det jo gerne give kyllinger 3 uger senere, altså til påske = Påskekyllinger.
Nu skal der så bare krydses fingre :-)
-
Skruktesten.
Stryg hende med hånden fra nakken ned over ryggen. Bliver hun liggende, puster sig lidt op og kommer med pludrende lyde er hun skruk.
-
De pludrene lyder kommer bare jeg kommer ind i hønsehuset, hun blev liggende da jeg strøg hende over ryggen, men pga redens udformning, havde jeg lidt svært ved at se om hun pustede sig op.
Jeg er bare lidt i tvivl om hvad jeg skal lægge under hende hvis jeg flytter hende, da jeg kun har ét snydeæg (havde en saltbøsse der har samme facon også, men den kan jeg ikke finde) For vil helst vente med at lægge rugeæggene under hende til jeg er sikker på hun bliver liggende efter flytning.
-
Læg et par hårdkogte æg... men jeg ville vente lidt længere med at flytte hende ;)
-
jeg ar brugt golf bolde ;D det vorker også
-
Jeg har nu flyttet hende her til aften, hun har lagt troligt på æggene i over et døgn nu, og jeg har kun én rede til mine 4 høns, så hun kan ikke rigtig blive i hønsehuset længere, da jeg ikke kan komme helt ind under hende og tjekke (et stort lukket kattetoilet)
Hun har fået et kaninbur, hvor der ikke er så meget plads ud over reden, hvor jeg så regner med at lade hende komme ud af et par gange om dagen (hun har selvfølgelig mad og vand derinde). Jeg endte med at lade hende komme på æggene med det samme, så må det briste eller bære.
Hun lå der stadig pænt da min mand kom forbi en time senere, så må vi se om hun også gør imorgen.
-
:)
Kan det virkelig lade sig gøre, at flytte dem helt væk fra de vante omgivelser og så stadig have en skrukhøne
-
Det kan jeg fortælle dig imorgen :-) Det er min eneste mulighed for at have en, da jeg ikke kan spærre af i hønsehuset som det ser ud nu, så jeg er nødt til at prøve.
-
Det tror jeg sagtens lader sig gøre i mange tilfælde. Med lidt forsigtighed og omtanke selvfølgelig.
En høne der er gået skruk, har stort set kun én ting i hovedet. ;D
-
Det kunne vi godt sidste år ;D
-
Hun ligger der fint endnu, selvom hun var lidt utilfreds lige da jeg flyttede hende, og jeg måtte flytte hende over på æggene igen.
En ledig redekasse har så resulteret i at den anden gule har lagt sig (siger manden i alt fald, men hun kan ikke have nået at ligge ret længe endnu). Da jeg nu ikke har flere steder at have skrukhøns til at ligge, vil jeg prøve at få hende her til at ligge i en anden kasse inde i hønsehuset, eller prøve at lære de andre at lægge æg i en anden rede. (Min hoppe har valgt at gå over tid, så dybstrøelseshesteboksen er ikke ledig endnu, det var ellers planen at skrukhønsene skulle bo der med deres kyllinger i starten, samt ruge derinde)
-
Den kære høne har nu lagt troligt på æggene i en uge nu, efter de første par dage har jeg haft lågen åben hver dag, så hun kunne komme ud og røre sig lidt, men indtil videre har der kun været tegn på at hun har været ude i går. Nu håber jeg så bare for hende at æggene er befrugtede, så hun ikke kommer til at ligge forgæves. Ellers må jeg ud og have fat i nogle kyllinger til hende.
Den anden høne som min mand mente var blevet skruk også, var alligevel ikke helt god nok, hun har dog lagt længere og længere på reden i løbet af ugen, og i går aftes besluttede hun sig så for at lægge sig på reden igen efter hun havde lagt æg, og der har hun ligget siden. Jeg har ikke rigtig flere steder at flytte hende hen, så nu har jeg prøvet at sætte lågen i kattebakken som bruges til rede i håb om at det kan holde de andre derfra, og så har jeg givet de to resterende høner en ny rede som jeg håber de vil synes om. Ligger der så ingen æg under hende i morgen aften, så kommer der et hold rugeæg under hende også, og så vil jeg så overveje om jeg skal lukke helt af ind til hende, så lågen ikke kan åbnes. Jeg vil om alle omstændigheder tage den af en periode hver dag så jeg er sikker på at hun kan finde ud af at komme ud, hvis det er det hun vil.
-
Der *k
-
Så har høne nr. 2 lagt i en uge, og nr. 1 har godt en uge igen før der kommer kyllinger. Jeg har desværre ikke fundet ud af at lyse æggene endnu, men satser lidt på at arbejde på en løsning imorgen, da jeg skal have fundet nogle kyllinger til dem ellers. Det er blevet en hel barselsafdeling, da jeg har en pony til at gå i boksen på modsat side af gangen der nu er 14 dage over termin, det betyder også at der går en hoppe i boksen ved siden af hønerne, men de plejer først at ville ud og strække vinger og ben efter at hestene er kommet ud. For en uges tid siden ville høne nr. 1 dog ud lidt tidligere, så da jeg kom ind i stalden igen, stod hun midt i hesteboksen, og hesten var gået helt over i hjørnet, senere stod den mellem bagbenene på hesten.
Min mand synes at det er vældig morsomt at de to høner ligger der side om side i hver deres kasse/bur, de skal I da ikke snydes for synet af :-)
-
Det ser da hyggeligt ud /o
-
Uh, hvor det spændende /o
*k for at der kommer mange kyllinger <L
-
Ja, imorgen er det så 21 dage siden jeg lagde æg under høne nr 1. Jeg har forsøgt at lyse undervejs da jeg gerne ville vide om æggene overhovedet var befrugtet (har jo læst herinde at Orpington godt kan have svært ved det pga alle de fjer), men uden særlig meget held. Idag ville jeg så prøve med vandprøven som jeg kan huske vi har brugt derhjemme, også fordi jeg har læst herinde at kyllingerne kan have lettere ved at komme igennem skallen hvis æggene kommer 5 sek i vand før klækningen begynder. Jeg fik lagt 7 ud af de 10 æg (hun lå på reden og skældte ud) i vand, og de flød alle ovenpå, jeg havde lidt svært ved at vurdere om de vippede, da jeg ikke er sikker på om det blot var uro i vandet.
Nu er jeg så meget i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig de næste dage. Skal jeg bare lade hende helt være indtil hun selv tager kyllingerne fra reden. Eller skal jeg fjerne de tomme æggeskaller? Og bliver de skubbet ud eller bliver de liggende under hende?
-
Lad du bare skrukken bestemme, hun har styr på det /o
Jeg tjekker løbende på mine skruk, også under klækningen. Hvis der er tomme skaller fjerner jeg dem.
De sidste par døgn går hun slet ikke af reden, så der tilbyder jeg hende lidt korn og lidt vand, det plejer de at sætte pris på.
Jeg glæder mig til at høre om resultatet.
Mht. vandprøven skal man lade æggene ligge til vandet falder til ro, så er der som regel flere af æggene, der starter med at vippe ved egen kraft. man er slet ikke i tvivl <.
-
Tak, det vil jeg huske ved den næste. Hvor tidligt kan man bruge vandprøven, og hvor længe må æggene ligge i vandet?
-
Man kan bruge vandprøven de sidste par døgn, man skal være 110 % sikker på, at ægget ikke er begyndt at språ, for så drukner man kyllingen. Æggene kan sagtens ligge ca ½-1 minut i vandet, bare så længe at vandet falder til ro, og du kan se æggene begynder at vippe selv. Efterfølgende skal ud ikke tørre dem af, men bare lægge de våde æg under hønen, den øgede fugt er kun en fordel. :D
-
Idag er de første kyllinger kommet ud, igår var alle æg hele endnu uden stjerner eller noget (hønen var af reden), og her til morgen var der to næsten tørre kyllinger, samt hul på et æg, og stjerne i en anden. Jeg er forsigtig kigget til hende her til aften, men hun ligger så jeg kun kan se den ene side, og der er i alt fald kommet to kyllinger mere, og stjerne på et æg mere.
Jeg synes jo at det er lidt sent de er kommet igang, men måske det bare er mig der har talt forkert. Hvad dag vil I mene det er i dag, når æggene kom under hønen om aftenen, lørdag d. 2. april?
Jeg har sat foder og vand klar til mor og kyllinger (skal der være andet end startfoder til dem?), hvor længe vil og må der gå før hun kommer ud med dem?
Nu har jeg jo den anden til at ruge ved siden af, som kom på sine æg 6 dage senere. Skal jeg være bekymret for at hun kan finde på at gå af reden når høne 1 kommer ud med hendes kyllinger? Jeg har flyttet høne 2 over i den anden ende af hesteboksen (6-7 meter), er det nok eller skal hun væk så hun ikke kan se når de kommer ud?
Når kyllingerne er et par dage gamle, er det meningen at kaninburet som høne 1 går i, og som kan lukkes af, skal ud i min lille kyllingegård at stå et par dage så de kan komme ud, inden de skal lukkes sammen med resten af flokken ude i hønsegården. Jeg regner med at de kan blive ved med at bo i kaninburet indtil kyllingerne er store nok til at de kan komme ind i hønsehuset (der er lidt højt op)
Er utrolig spændt på hvor mange hun har med når hun en gang letter sig fra reden. Hvad vil være et godt resultat af 10 æg?
-
Her til morgen er der 8 tomme skaller (det er svært at tælle kyllingerne endnu, men vi har ingen døde fundet), 1 æg med hul på og 1 æg der endnu er hel, men som manden mener der er liv i. Ud af i alt 10 "hjemmelavede" gul/sortsømmede orpington æg, jeg kan vist være ret godt tilfreds. Der skal nok komme billeder så snart hun går fra reden med kyllingerne.
-
Her til morgen er der 8 tomme skaller (det er svært at tælle kyllingerne endnu, men vi har ingen døde fundet), 1 æg med hul på og 1 æg der endnu er hel, men som manden mener der er liv i. Ud af i alt 10 æg "hjemmelavede" gul/sortsømmede orpington æg, jeg kan vist være ret godt tilfreds. Der skal nok komme billeder så snart hun går fra reden med kyllingerne.
Tillykke med kyllingerne /o!!
-
8 kyllinger i alt er det blevet til, nr. 9 fandt vi død under hønen, årsag ukendt, men den var ikke tør endnu. Æg nr. 10 er lagt under høne nr. 2 til i aften, da manden ikke vil opgive endnu. Er den stadig hel i aften ryger den ud, hvis ikke kommer den tilbage under høne nr. 1 i nat, den skulle jo helst ikke klække under nr. 2 så hun går fra reden for tidligt.
Kort efter jeg havde fjernet det sidste æg, valgte hun at gå fra reden med kyllingerne, som alle 8 er vældig friske, selvom det er tydeligt at se hvilke der er kommet først, og hvilke der er kommet som de sidste.
-
Du kan jo også lægge ægget under høne 1 i aften, så har det jo hele natten til at klække /o