Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Mette.V efter 29 Marts , 2011, 10:18

Titel: Forårsrengøring...
Indlæg af: Mette.V efter 29 Marts , 2011, 10:18
Jeg har på sitet og i bøger læst en masse om sygdomme af alskens slags og rengøring af hønsehus og behandling af høns. Mine høns fra i sommer ser ikke umiddelbart ud til at fejle noget, men jeg vil jo gerne være på forkant. Jeg har læst nogle steder, at en ordentlig omgang forårsrengøring er godt præventivt. (De får muget under siddepind hver dag, skiftet halm i redekasser jævnligt og går ellers på sand inde i huset, som jeg også skifter af og til. Nå ja, og så laver jeg hønseguf til dem engang imellem. Vi har bygget huset, så der ikke er så mange revner og sprækker, men helt kan det jo ikke undgås) Derfor søger jeg en liste over:
1. Hvad skal rengøres i den store årlige tur og hvordan?
2. Hvad skal bruges til at rengøre med og hvor købes det?
3. Er der noget jeg med fordel kan behandle mine høns præventivt med (som jeg gør med kat og hest)? Og hvor købes det?
4. Og hvor lang tid skal jeg i givet fald holde mig fra at spise deres æg?
5. Andet jeg bør vide inden jeg går i gang?
Håber nogen kan hjælpe mig med at lave en to-do-liste, så jeg kan komme ud i alle kroge og sikre et godt miljø for mine høns at bo i.
Venlig hilsen Mette
Titel: Sv: Forårsrengøring...
Indlæg af: Henriette Hall efter 29 Marts , 2011, 10:24
Hvis hønsene ikke fejler noget (har utøj) så ville jeg muge helt ud i huset, højtryksrense og så kalke hele huset. Derefter sprøjte siddepind og evt. revner og sprækker med chok-spray, lade det hele tørre lidt, og så fylde frisk hø i redekasser m.m. Det er en ordentlig omgang, men det pynter og der er ikke noget skidt og krible-krable tilbage. Men vent til det bliver lidt lunere. Weekenden ser lovende ud til sådan et projekt. Du kan evt. give hønsene et sprøjt chokspray i rumpen og under vingerne, men hvis de ikke har utøj, er det ikke nødvendigt. Ved den almindelige rengøring plejer jeg også lige at give siddepinden et sprøjt, men det er mere for en sikkerheds skyld.
Titel: Sv: Forårsrengøring...
Indlæg af: hoejberg efter 29 Marts , 2011, 10:36
Hej Mette.

Jeg kan ikke svare på alle dine spørgsmål, men et par kan jeg måske gødt hjælpe med.

1. Den store årlige tur her består af at alt det løse i hønsehuset og i andehuset flyttes ud. Halm, sand, savsmuld og hvad der ellers er der inde køres også ud og væk.
Derefter vaskes vægene, loftet, sidde pindene, og alt hvad der ellers er.
Når det så er tørt inde i husene igen køres der nyt sand ind, og strøes men nyt savsmuld.

2. Jeg bruger en spand og børste til at vaske med, og Virkon-s til at vaske som "rengøringsmiddel"
Det kan du købe hos America.

Håber det kan hjælpe dig i gang. God arbejdslyst  ;)
Titel: Sv: Forårsrengøring...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 Marts , 2011, 11:54
Jeg gør som Annette, og desuden kalker jeg alt (og det er et træhus), for kalk virker udtørrende på kryb.
Jeg gør det på en lun forårsdag, hvor der er en god lun vind, så alt er tørt og fint til aften.
Jeg tror, du har ret i at meget dårligdom kan undgås, hvis man holder en rimelig hygiejne. /o
Jeg "maler" også siddepindende enten med lugtfri petroleum eller med madolie. Det modvirker blodmider.
Titel: Sv: Forårsrengøring...
Indlæg af: Mette.V efter 30 Marts , 2011, 17:36
Tak for svar ;D Virkon S kender jeg i hvert fald fra hesteverdenen.
- Ikke nogen der giver hønsene Frontline eller andet?
- Flere kommentarer ang. rengøring og høns og hus modtages med kyshånd  *b
Venlig hilsen Mette
Titel: Sv: Forårsrengøring...
Indlæg af: Lene Lestat efter 30 Marts , 2011, 18:19
Stalosan F kan også bruges og strø med og frontline spray på dyrene (hvis de HAR utøj) jeg ville ikke forebygge med utøjsmidler på dyrene.