Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Kaffka efter 12 Marts , 2011, 11:53

Titel: Hjemmelavet rugemaskine
Indlæg af: Kaffka efter 12 Marts , 2011, 11:53
Hvad skal man lave mens man venter på at ens æg udruget? Når man er teknik nørd skal man da lave endnu en rugemaskine...

Som sagt så gjort. Skulle købe et ordentligt varmelegeme, 3 limtræplader, en lås, en EURO plastkasse, 3 låg til EURO kasse og to hængsler - alt andet var noget jeg havde liggende.

Princippet var at kasserne som måler 30 x 40 cm, skulle bruges til ruge- og klækningsbakker. Maskinen er således opbygget efter kasserne. Indtil videre er der der ikke monteret nogen form for vending, og har faktisk tænk mig at prøve og ruge uden at vende overhovedet (kun ved lysning og før klækning).

Der er gummi måtter i alle bakker så æggene ikke ruller for meget rundt og kyllingerne kan stå fast. I klækningsbakken (som er en halv EURO kasse) er højden ca 12 cm, så svineri bliver i kassen og den kan jo let rengøres.

Er nu ved at køre nogle test af maskinen og det ser ud til at temperaturen ligger rimelig konstant. Temperatur regulatoren viser temperaturen i æg højde (Fahrenheit) og regulerer derefter. Svinger mellem 100 og 101 Fahrenheit med 100 i setpunkt, som dog kun kan indstilles i hele grader.

Fugtigheden er jeg ikke helt færdig med at "udvikle" - det virker dog fint med en skål indsat i maskinen.
 
Udluftningen består af 4 små rør med en inderdiameter på 11 mm monteret på toppen af maskinen. Kan lukkes ved at ligge en kugle ovenpå rørene.

Maskinen er behandlet udelukkende med rå linolie for at gøre den mere fugtbestandig.

Har lavet det så blæseren ALTID kører så varmelegemet ikke kan stå og være tændt uden blæseren kører. Tænker lidt på at montere lys i maskinen.

Her er et par billeder af maskinen til inspiration:

Titel: Sv: Hjemmelavet rugemaskine
Indlæg af: frida efter 12 Marts , 2011, 12:39
Hvor er jeg bare imponeret over sådan nogle typer som dig, "der lige "flikker" en rugemaskine sammen" /o. Jeg synes det er rigtigt flot og gennemtænkt arbejde ;D
Ohh....., hvem der bare var "teknink-nørd" ::) eller (boede sammen med en).
Titel: Sv: Hjemmelavet rugemaskine
Indlæg af: mortends efter 12 Marts , 2011, 18:45
Rigtig flot arbejde! Hvad har den kostet at bygge?
Titel: Sv: Hjemmelavet rugemaskine
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Marts , 2011, 06:08
Imponerende, Claus *y