Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: GKV efter 07 Marts , 2011, 12:05
-
Viben hentede nogle duer der var tilbudt herinde. Med hjem bragte hun en bette een der sad på gulvet og så sølle ud.
Jeg havde ikke den store tiltro til, at jeg kunne gøre noget for den, men syntes da jeg ville prøve.
Det er nu nogle dage siden og begyndelsen var bare så svær.
Noget med at lukke munden op på den og tvangsfodre den, med det sorteste samvittighed, for var det det rigtige foder o.s.v.
Dagen efter var den opsat på at spise, men kun med hovedet inde i min hånd og jeg kunne selvsagt ikke bedømme om den fik nok.
I dag var den helt oppe på mærkerne, har fundet ud af at i den lille skål er der mad og nu sker der noget.
Jeg føler det som en af hverdagens små sejre.
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/Duer/dueunge002.jpg)
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/Duer/dueunge010.jpg)
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/Duer/dueunge006.jpg)
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/Duer/dueunge012.jpg)
VH Gunni.
-
/o godt klaret. Uh køn er sådan en dueunge nu ikke :D
-
Ih hvor dejligt, at du kunne hjælpe ungen, og at du gav den en chance for at beholde livet. Herlig historie og fine billeder. /o
Jeg er en af dem der synes dueunger, og andre småskaldede fuglebørn er skønne. *p
-
Nårh, hvor skønt at det lykkes /o Rent udseende-mæssigt vil jeg nu også mene, at der er plads til forbedring :D Du må endelig huske at komme med et foto, når den er blevet "voksen" ... tak
-
Fine billeder /o
Og dejligt at den har fundet maden!
-
Hvor hyggeligt! Håber den kommer sig helt /o
-
Hvor er det bar en heldig lille due. Komme i kærlige hænder og få en chance for at blive stor og stærk og få et dejligt dueliv.
-
Dueunger er, indrømmet, ikke det mest charmerende, man kan se for sine øjne, men hvor er de dog rørende hjælpeløse! Derfor finder de straks plads i hjertet. Jeg er så glad for, at den trives og den er så sød når den sidder i sin kasse og "piver" når den ser mig.
Jeg er sikker på at den bliver en meget smuk og tam voksen due.
VH Gunni.
-
Hey ekstrem grim har altså sin egen charme :D jeg synes da den er skøn /o den ku ikke ha fundet et bedre hjem. Hi hi, kat, kyllinger, hunde og nu en due i stuen ;D man sku tro det var mig der boede der(mig uden kæreste ;))
-
Tillykke med dit nye "barn", Gunni.
-
Jeg må lige spørge: er det almindeligt, at duer får unger så tidligt på året?
-
@ Helle K.
Ja tamDuer yngler hele året hvis man ikke skiller hanner og hunner fra hinanden.
-
Hej Gunni.
Sådan en håndopfodret dueunge kan du få meget fornøjelse af. Den bliver uden tvivl helt tam. Jeg havde en der fulgte mig i tykt og tyndt som barn. Sad altid og sked på min skulder. Hyggeligt. Hvilken race er det? Jeg mig noget sammensat ud. Håber det bliver en han. Det er de sjoveste. Held og lykke med den.
-
Dejligt forløb ............ hvad giver du den at spise ?
-
Gunni - prøv at give den noget mad ved hjælp af en stor engangssprøjte - 60ml - lav en blanding af et hårdkogt æg, lidt opblødt hønsefoder og lidt formalet korn. I sprøjten og sæt sprøjten ind i næbbet og tryk noget ud. Ungen synker - tryk igen - og får til sidst kroen fuld af foder.
Gør det evt 2 gange om dagen i den næste uge, så er ungen så stor at den selv begynder at æde kornfoder, hvis den har adgang til det. Forsæt med opmadning nogle dage efter den selv er begyndt at tage korn - så skal den nok blive stor.
-
Hvor er det herligt med den respons til mit bette barn. Jeg har nu haft den i en uge og det er gået meget bedre end jeg havde ventet.
@ Willy, det var sådan jeg startede, men det drillede mig lidt for jeg havde vist lavet blandingen for tyk, så jeg tvang næbbet op og puttede så maden ned med fingrene så godt jeg nu kunne. Jeg har aldrig haft sådan et barn før og jeg var rigtigt bange for at fylde den for meget.
Jeg har fundet min gamle antikke kaffemølle frem og har malet duefoder, samt lidt opvækst foder og så lavet en grød af det.På den uge er der virkeligt sket meget med den, dels har den jo nu fået en del fjer (det pynter) dels er den begyndt at spise selv af skålen , vel at mærke når jeg holder den (skålen) Den piller også lidt i det foder der står i dens kasse.I kassen har den en anden dueunge som var for lille til at klare sig mellem de andre, men dog i stand til at spise selv.
Vi havde fået forældrene med til den, men de så deres snit til at flyve ud af volieren som jo nok ikke er helt velegnet til duer. ;D ;D Håber de har fundet hjem.
De kogte æg havde jeg i tankerne, men var lidt bange for at gøre alt for meget forkert og risikere at slå maven i stykker på den, så det vil jeg da give den nu også.
Jeg er også meget overrasket over så meget den kan fylde i kroen, det havde jeg ikke troet den kunne klare.
Duerne jeg har fået er ikke fine raceduer, men manden som har haft dem har engang opdrættet raceduer.Nogle af de voksne har sådan et stor bule ved næseroden, som jeg ikke har set på duer før. De er i mine øjne meget smukke, bundfarven er fortrinsvis hvid med spredte blå fjer så de nærmest er som en splash høne, min yndlingsfarve. ;D
Pudsigt er det også, at da vi fik adressen kunne vi med det samme sige, at der havde vi da været før. Til vores sorg viste sig da, at manden der var død, var den rare mand som vi i sin tid købte en tyr af gammel jysk gråbroget malkerace af.
Verden er lille nogen gange.
VH Gunni.
-
Godt gået :D Det lyder mega hyggeligt /o
-
Hvordan går det med dueungen Gunni?
-
Det går skam fint, den er nu sammen med de andre duer og lever helt normalt. Jeg har ikke gjort mere for at gøre den tam, da jeg alligevel ikke har tid til at følge det op. Nu venter jeg blot på at finde ud af hvilket køn den er.
VH Gunni.