Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lisbet Woller efter 06 Marts , 2011, 10:13

Titel: Gammel hane - nye høner?
Indlæg af: Lisbet Woller efter 06 Marts , 2011, 10:13
Hvad sker der, når/hvis man sætter en flok nye høner ind til en ældre hane (2 år)?
Vi har en Faverolleshane, der går sammen med 6 høner på hans egen alder. De har altid gået sammen, men nu har vi tænkt os at slagte damerne, når vi har fået taget rugeæg fra.
Et andet sted i haven går der 2 Faverolleshøner fra sidste år. De går sammen med nogle Tværstribede Plymouth-rock'er, der inden så længe skal flytte for sig selv. Kan man sætte de to førstnævnte + 5-6 unge hybrider ind til gamle Valde, uden at han vil angribe dem?
Hvis vi nu sætter de to unge ind til den gamle flok, som den er nu, hvor længe går der mon så, før der bliver ro i geledderne igen, og vil Valde mon uden videre acceptere dem, og lade damerne om at slås?

Gode råd og erfaringer modtages gerne  <K
Titel: Sv: Gammel hane - nye høner?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 06 Marts , 2011, 16:57
Haner angriber sjældent høner, han vil sikkert bare synes det er dejligt med "ungt kød''.
Hvis du sætter de to unge ind til den bestående flok, vil der blive lidt ballade indtil de får etableret en ny hakkeorden, det plejer at være sådan, at dem, der er lavest i hirakiet, er de mest aggressive. Sædvanligvis vil der gå en uges tid.
En god hane vil sætte de stride høner på plads, men desværre ikke altid.
Titel: Sv: Gammel hane - nye høner?
Indlæg af: Henrik Helms Madsen efter 06 Marts , 2011, 19:28
2 år for en hane er jo ingenting.
Han vil bare nyde at få noget at se til.



Hvad sker der, når/hvis man sætter en flok nye høner ind til en ældre hane (2 år)?
Vi har en Faverolleshane, der går sammen med 6 høner på hans egen alder. De har altid gået sammen, men nu har vi tænkt os at slagte damerne, når vi har fået taget rugeæg fra.
Et andet sted i haven går der 2 Faverolleshøner fra sidste år. De går sammen med nogle Tværstribede Plymouth-rock'er, der inden så længe skal flytte for sig selv. Kan man sætte de to førstnævnte + 5-6 unge hybrider ind til gamle Valde, uden at han vil angribe dem?
Hvis vi nu sætter de to unge ind til den gamle flok, som den er nu, hvor længe går der mon så, før der bliver ro i geledderne igen, og vil Valde mon uden videre acceptere dem, og lade damerne om at slås?

Gode råd og erfaringer modtages gerne  <K
Titel: Sv: Gammel hane - nye høner?
Indlæg af: Christina efter 06 Marts , 2011, 19:44
Hvis du sætter høner fra 2 flokke ind i en 3. hønsegård, hvor gamle Valde er, tror jeg ikke der vil blive kamp hverken mellem høner eller høner + hane :)