Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Majbritt Ø. Pedersen efter 03 Marts , 2011, 10:35
-
Vi har sabelpoot, men overvejer at få et par enkelte dværghøns som ligger brune æg - jeg har allerede fundet frem til at vi vil have nogle få dværg araucana og ville så gerne også finde én sød lille race som ligger brune æg (så vi kan få fine æg i forskellige farver)
Men selvom jeg har kigget en masse her på forum og googlet etc. så syntes jeg det er svært helt at gennemskue hvilken race vi skal vælge mht. de brune æg. Har kigget en del på maran - men så virker det til i de forskellige tråde at der ofte bliver nævnt at æggene ikke er så brune alligevel og mest vigtigt at farven ændrer sig med årene, "går af" fordi de er "spraymalet til sidst osv. Så har jeg kigget på welsummer og når man læser om racen så lyder det til at dværgene ikke ligger så brune æg som de "store", men hvor "lyse" er de - dvs. kan man ikke godt stadig kalde det brune æg ? Mht. welsummer er farven på æggene da "blivende" dvs. mere gennemfarvet så den ikke smitter af, som jeg læste det er de nemlig mere "ru" i skallen
Så her er spørgsmålet - hvilken racer er der i dværge som ligger brunlige æg ? - helst så mørke som muligt
og det jeg nok efterlyser mest er hvis der er nogen som har billeder af æggene fra disse racer - jeg mangler nogle realistiske fotos af æg fra dansk opdrættede høns, har næsten kun kunnet finde udenlandske sider (og det er jo ikke sikkert at de stammer vi har i DK er på samme niveau mht til æggefarven), plus jeg er i tvivl om hvor meget billederne er manipuleret/redigeret når man finder dem på alle mulige udenlandske internet steder
Håber der er nogen som kan hjælpe med lidt forslag på racer og især at der er nogen som har fotos (af enten egne æg eller har taget nogle billeder på udstillinger)
Mange Hilsner fra Majbritt
-
Har du kigget på dværg barnevelder ? Kønne høns, som lægger nysselige og ret mørkebrune æg.
-
Hej Marianne
Den race faldt jeg også over for nyligt, de er nemlig rigtig kønne og jeg tror også de har et fint temperament, men ligesom jeg nævnte ved de andre racer så er jeg bare sådan i tvivl om hvilken farve æggene har (hvor mørke de er) - dvs. jeg mangler nogle billeder fra dansk avlede høns, og jeg håbede sådan at nogle af vores kære forumsfolk måske havde billeder af æg fra deres egne høns, så jeg havde en mulighed for at se hvordan farven var på de danske stammer/linier.
-
vi har 2 barnevelderdamer i stor - de er noget mindre end vores andre høns og æggene er også lidt mindre. Æggene er brune - ikke så mørke som maraner, men mørkere end dem orpeblandingerne lægger (som svarer til de brune i supermarkedet i skalfarve). De kan godt variere lidt i farven, men de 2 høns har heller ikke lagt æg så længe så det kan være derfor. Når de er lyse er der som regel mørkebrune prikker på, meget sødt og fint, og når de er mørke er de vel som lys nougat.
Det er rolige og fine høns, jeg er virkelig glad for dem! SKAL det være dværghøns? Hvis du lige husker mig på det kan jeg lave en lille fotosession fredag aften med høns og æg (hvis hønsene vil).
Vi har godt nok æg i rugemaskinen, men da jeg kun har en rheinlænderhane, bliver det højst til barnelændere eller rheinveldere og rheinlænderne lægger hvide æg :)
-
Nu er æg meget svære at fotografere, selvom de trods alt ligger helt stille ;)men det svære er (synes jeg) at få den rigtige farve med på billedet, som de har i virkeligheden.
Men racer som lægger de mørkeste æg, det må være Maran, Barnevelder og Welsumer, og så er der mange andre som lægger beige-brunlige æg.
-
Tusind tak for svar Julie og Lene
Ja det skal være dværghøns "vores" race er sabelpoot, dvs. det er dem vi overvejende har og som vi vil lave nogle få kyllinger på hvert år - derfor vil jeg gerne at de andre få høns vi skal have er i nogenlunde samme størrelse (og så er vi bare generelt til små dværghøns). Vi ville bare så gerne have nogle få høns af andre racer der kunne ligge brune og blågrønne æg, for at have en fin "mixet" æggebakke.
Planen var at mht de to andre racer vi gerne vil have, der regner jeg med at købe nogle rugeæg og så få vores sabelpoot'er til at udruge dem naturligt, vi venter bare til det er en smule varmere (selvom at de selv syntes det skal være nu - jeg laver ikke andet end at "afskrukke" den ene efter den anden)
Nu vil jeg lige forsøge at blive lidt klogere på hvilken nuance brune æg de forskellige racer ligger, og så dernæst lære lidt mere om deres temperament, nu var det lige fordi vi syntes det kunne være sjovt med lidt forskellige æggefarver, men ellers så er vores høns først og fremmest valgt efter at det er flotte høns at have gående i haven og at de søde, dvs. rimelige tamme (vi har kun forholdsvis få og elsker at gå og hyggesnakke med dem).
Jeg er bare stadig rimelig forvirret over de racer som bliver nævnt (sådan er det jo når man stadig er lidt ny i det), er de æg som welsummer og barnevelder ligger nogen der "smitter af" hvis man kommer til at røre ved dem og skifter de også farve (dvs. bliver lysere) med årene jo ældre hønerne bliver - ligesom jeg har læst mig lidt til vedr. maran.
Og har jeg opfattet tingene som jeg har læst nogenlunde korrekt, hvis jeg siger at farven på æggene er mørkest på maran, dernæst barnevelder og til sidst welsummer - husk at vi snakker dværg varianten (kunne se bla. på welsummer at der var de knap så mørke i dværg konta stor).
Alle 3 racer ser iøvrigt rigtig flotte ud, dvs. jeg kan sagtens finde nogle farver som vi syntes er fine og de lyder umiddelbart også til at have et godt temperament.
-
det er i hvert fald rigtigt, at maranen er mørkest. Farven smitter ikke af fra barnevelderne, men jeg har faktisk ikke lagt mærke til skalfarven indvendig - den "bør" vel nærmest smitte af, hvis skallen ikke er gennemfarvet..? Hmmm... det må testes! :)
-
Jeg synes nu ikke at farven på mine Maran æg smitter af ved vask.
Og min kobberfarvede Maran høne fra 09 lægger også stadig mørke æg.
-
Tak for svar fra Jer begge igen - dejligt at I gider hjælpe lidt.
Det kan godt være at det er et dumt spørgsmål, men når man nu læser i andre tråde at maran æggene har "smittet af" hvis man feks tager dem for hurtigt lige når de er lagt etc. og det næsten lyder til at man kan gnide farven af, hvad så når de bliver kogt - mister de farven når de har været i kogende vand - eller er de stadig nogenlunde fine brune i skallen, serveret som blødkogte æg ? Og har der ikke været diskussioner om at der er bestemte farvevarianter af maraner, som ligger mørkere æg end andre - her tænker jeg igen på dværgene.
-
Mine gråstribede dværgmaran lægger pæne brune æg, de blev da danmarksmestre sidste år, så helt tossede er de vel ikke.
Du kan se billede af dem her på Silkeborg-klubbens side, det er helt nede i bunden af siden:
http://www.silkeborg-fjerkraeklub.dk/38194903
-
Ej hvor er de fine i farverne Marianne. Er æggene fra dine kobberfarvede ligeså mørke ?. Jeg må jo tilstå at jeg har været inde på din hjemmeside mange gange for at lure lidt på billederne af dine høns (og ikke mindst de fine forhold de har) og jeg syntes de kobberfarvede høns er så flotte i farven. Og du må da også kunne svare på om farven forsvinder når man feks bruger æggene til at koge og gerne vil servere blødkogte æg for feriegæsterne.
-
Ej hvor er de fine i farverne Marianne. Er æggene fra dine kobberfarvede ligeså mørke ?. Jeg må jo tilstå at jeg har været inde på din hjemmeside mange gange for at lure lidt på billederne af dine høns (og ikke mindst de fine forhold de har) og jeg syntes de kobberfarvede høns er så flotte i farven. Og du må da også kunne svare på om farven forsvinder når man feks bruger æggene til at koge og gerne vil servere blødkogte æg for feriegæsterne.
Ægene fra dværgmaranerne er meget flotte, måske knap så mørke som de store. Men farven forsvinder ikke ved at koge dem, man skal bare ikke tørre snavs af med en grydesvamp, det holder farven ikke til.
Faktisk i modsætning til araucanaæg, som er gennemfarvet.
-
Æggene fra de kobberfarvede er knap så mørke. Som Peter skriver, ændrer de ikke farve ved kogning.
Jeg har rent tilfældigt to ekstra gråstribede høner, de var egentlig reserverede, men køber ombestemte sig :D
-
Hej Igen Marianne
Det var faktisk et rigtig fristende tilbud, dine dyr ser altid så fine ud og dine billeder samt beretninger giver altid én fornemmelsen af at de bliver puslet om og går under rigtig gode forhold - nu er du jo også snart emigreret til Bornholm, så hvis jeg skal have noget fra dig er det snart ved at være sidste chance ;)
Jeg forsøger lige at få fat i dig imorgen (det er nok blevet til idag når du læser dette), så kan jeg lige høre lidt mere om de to damer - hvor gamle de er, om de er begyndt at ligge æg osv.
Mange Hilsner fra Majbritt