Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: johan10 efter 15 Februar , 2011, 18:28
-
Ja nu har mine høns været forkølede meget længe /d For ca. 3 uger siden var mit hønsehus MEGET fugtigt. Det var på 1,5 kvadratmeter (alt alt for småt :)), så i går byggede jeg det lige dobbelt så stort (puh hvor var det koldt :))
Jeg fandt så ud af at det skyldtes at der ikke kom nok frisk luft ind i huset så det kunne tørre. Jeg har nemlig sat presenninger på siderne af gården og på taget for at der ikke skal komme sne ind, og det har også virket, men jeg havde bare ikke lige tænkt på det med huset.
Nu er huset så helt tørt igen, men hønsene er stadig forkølede og 4 af dem har endda øjenbetændelse. De 3 af dem har det i mild grad, men den ene har det meget slemt. Dens øje er nærmest forsvundet, og det skete bare på en nat. Jeg aner ikke hvordan for jeg synes ikke at den kan have fået træk i huset, for det er ret tæt og uden større huller. De andre er forkølede, og underligt nok er mine fodbefjerede dværge mere forkølede end silkerne. Er der nogen der har en forklaring på det? Er der nogen racer, der er mere sarte end andre?
Hvad skal jeg dog gøre for at gøre dem raske? Jeg giver dem en MASSE hvidløg og kamillete, men jeg synes ikke at der sker noget som helst. For tiden sover de med varmelampe om natten men intet hjælper det :( Jeg kan ikke høre at det bobler i halsen på dem; de kommer bare ofte med nogle rigtig våde nys og der er vådt omkring næseborene.
Er det bedst at ringe til dyrlægen eller hvad skal jeg gøre, og kan jeg regne med at det hjælper, det jeg får fra dyrlægen? Jeg har ikke lyst til at spilde penge på det hvis det alligevel ikke hjælper.
Håber at nogen har gode råd, for det kan godt nok tage modet fra en når alle har det sådan og der ikke er noget af det man gør der hjælper :(
-
Tillykke med at huset er blevet dobbelt så stort /o
Øv, det er da træls med forkølelsen. Det er nok en god ide at ringe til dyrlægen, hvis de har øjenbetændelse.
Jeg har ingen erfaring med øjenbetændelse, så der må andre på banen.
God bedring herfra!
-
Prøv og ring og hør din dyrlæge til råds, det koster jo ingenting. Måske du bare kan få lov at hente noget imod det hos ham til nogen små penge. ;)
-
Jeg havde en gang nummeret til en landdyrlæge på Sjælland som vidst også har forstand på høns, men jeg har ikke nummeret mere. Er der nogen der har det? Jeg tror at jeg fik det herinde fra.
-
Johan. vi bor jo ikke så langt fra hinanden. Jeg har haft nødagtig samme problem, vandrene igennem flere hønseflokke gennem 2 måneder nu.
Men altid var kun nogle af hønsene i flokkerne angrebet, og det med betændte øjne og rallen i halsen.
Jeg købte noget medicin jeg gav de syge dyr, og det hjalp, de fleste blev helt raske ret hurtigt.
I og med at jeg er sikker på det er den samme sygdom vi skal bekæmpe kan du da prøve at få noget af mit, det skal selvfølgelig ikke koste dig noget, vi må jo hjælpe hinanden.
-
Mange tak Peter! Det vil jeg MEGET gerne. Hvor ville det være skønt hvis de kunne blive raske :)
-
Men jeg vil gerne være sikker på at de ikke får det igen. Selvfølgelig kan de godt blive forkølede igen, men jeg ved bare ikke hvor meget træk de kan tåle. Hvad med al den blæst vi har lige for tiden? Kan den gøre dem syge eller skal der fugt til?
-
Blæsten og det våde føre burde som sådan ikke gøre dem syge. Bliver det mere end de kan tåle/bryder sig om går de indendøre. Problemet kan opstå hvis de indendøre ikke kan finde steder uden træk.
-
Johan, det er bare rigtig surt. Som du kan læse i min tråd har jeg også noget i den stil, men dog ingen øjenbetændelse, men rallen i stedet. Mine har været igennem flere ture med antibiotika. Den sidste omgang de fik hjalp dem meget, men de er stadig ikke helt raske, så jeg giver dem nu havregrød med lidt honning, om ikke andet styrker det dem da, og det ser faktisk ud til at hjælpe, utroligt nok :)
I forhold til træk, så kan de altså ikke tåle at få træk på sig, men på den anden side kan de heller ikke tåle våde omgivelser. Jeg har selv gjort det (med rådgivning fra flinke forum medlemmer) at jeg har stoppet huller og sprækker i den side der er overfor hønsenes siddepinde og de to sider der er langs med dem, så det kun er den væg som er bag siddepindene der er åbent under taget, andre sprækker end dem er også stoppet. Jeg har ladet dem stå åbne da vinden der kan komme ind der render hen over hønsene og ikke ned på dem, da de sidder 1 meter længere nede, så der kommer på den måde frisk luft derind, men uden at det trækker. Jeg har desuden et vindfang og det hjælper også fint, prøv det, hvis der er plads så sæt det indvendigt, men i dit tilfælde så placer det udenfor med indgangen til det vendende mod den retning hvor det blæser mindst fra.
Jeg håber det kunne hjælpe di Johan, og jeg krydser fingre for at dine høns snart er friske ;)
-
Men tager vindfanget ikke en del af lyset også? Men tror at jeg prøver at lave et vindfang i morgen.
-
Jo det tager meget af lyset. Der er også blevet mørkere i mit hus efter at jeg satte vindfang op, men det er trods alt bedre end at de får træk :)
-
Har du det oppe hele året eller er det kun her om vinteren og efteråret hvor det blæser meget?
-
Jeg må nok også hellere tænke på et vingfang snart.
-
Jeg ved ikke helt, træk er usundt,ok, men frisk luft er altså også helbredende. Selv de sidste par koldt,blæsende dage har mine, ikke helt friske brahmaer gået ud, jeg lod bare døren stå en lille smule åben så de har selv valgt. Alle er iøvrig i bedring.
Jeg forstår udemærket både din og Mikkels fustrationer, det er forfærdelig at se syge dyr.
-
så det kun er den væg som er bag siddepindene der er åbent under taget, andre sprækker end dem er også stoppet. Jeg har ladet dem stå åbne da vinden der kan komme ind der render hen over hønsene og ikke ned på dem, da de sidder 1 meter længere nede, så der kommer på den måde frisk luft derind, men uden at det trækker.
Mikkel.
Det kan stadig godt give træk på hønsene. Den vind der kommer ind vil typisk være koldere end temperaturen i hønsehuset på denne årstid. Luften i hønsehuset vil være relativt lunere i toppen end i bunden af huset, og hvis den vind der kommer ind er koldere end luften omkring den vil den 'falde' ned over hønsene, da kold luft er tungere end varm luft.
Til gengæld, hvis de 3 sider i huset er relativt tætte så burde der ikke kunne komme meget vind ind fra den 4. side. Når huset er 'fyldt med luft', kan der groft sagt kun komme mere luft ind hvis noget af det luft der allerede er i huset samtidigt kan komme ud.
Huset må dog heller aldrig blive for tæt, da du så kan få problemer med kondensvand fordi fugtigheden som hønsene udskiller, både gennem ånde, evt sved og ved afføring gerne skal kunne komme ud.
Lidt at tænke over når du skal i gang med en permanent udbedring.
-
Netop det med at det bliver for tæt havde jeg jo problemer med, men huset er heldigvis helt tørt igen. Det er lige med at finde en mellemting :)
-
Erik, det vidste jeg slet ikke, der er sgu da noget at tænke over!!
Jeg har undertag på i hele huset, det blev sat ind ved restureringen i sommers netop for at tage fugten, så forhåbentlig bliver der ikke noget af det. Hvad dælen kan man så gøre for at forhindre det? Der kan ikke løbe luft igennem huset længere, men bliver da alligevel bekymret over det du skriver der... puhaa.. :)
-
Johan, jeg har vindfang oppe hele året, for det kan også trække på hønsene om sommeren ;)
-
Pas endelig på med det Mikkel. Jeg har både lemmen og døren stående åben om dagen netop for at få luft igennem. Jeg tænkte slet heller ikke på det da jeg pakkede hønsegården ind for at holde vinden og sneen ude. Lidt udluftning en gang imellem er godt.
Men burde det så egentlig være nødvendigt med vindfang hos mig når både dør og lem står åben. Er det så ikke næsten som om de er udenfor? Jeg vil helst ikke komme til at lukke det for meget til igen.
-
Jeg kan prøve at beskrive hvordan mit hønsehus er indrettet, så kan I jo vurdere om I kan bruge den information til noget.
Jeg kan så ikke helt sige mig fri for problemer med kondensdannelse, men det opstår kun når hønsene ikke vil ud fordi hønsegården er dækket af sne. Ca 30 høns der holder sig indendøre hele døgnet giver lidt fugt dannelser.
Mit hønsehus er den midterste 3-del af en gammel kampestensbygning fra omkring 1800 tallet. Nord og syd væggen er ydervægge (kampestensvægge) 35-40 cm tykke, øst og vest er skillevægge i ubehandlet træ (formentlig fyr) og vel knapt 1 cm tykke. Loftet er galvaniserede trapez plader og gulvet er støbt i beton.
Mod syd har jeg hønselem og et lille 'vindue' (20x40 cm). Når jeg skriver 'vindue' er det fordi det er et hul (halvdelen af en vinduesåbning med voliere net for. Selve vinduet sidder 30-35 cm fra denne åbning uden for hønsehuset og her er kun én rude på ca 10x10 cm åben. Ad hønselemmen kommer der kun vind ind hvis vinden er fra syd eller sydøst.
På nordsiden har jeg en fuld vinduesåbning ca 40x40 cm, vil jeg tro, men her er det kun to små ruder hver på ca 10x10 cm der kan åbnes. Og når vinden blæser koldt fra nord sætter jeg en træplade for dette vindue.
Det er sgu svært at beskrive, så 3. mand kan visuallisere forholdene. Men Johan - du bor ikke så langt fra mig så du skal være velkommen til at komme og kigge en gang hvis du har lyst. Bare sig til. Gælder da i grunden også dig Mikkel, men du bor jo liiidt langt væk, såå.
-
Ja det er nemlig svært at beskrive, men jeg er med på hvad du skriver. :D
-
Måske jeg skulle prøve at lægge et par billeder ind så i kan se hvordan mit er.
Det kan da godt være at jeg lige kigger forbi en dag Erik :)
-
Så har jeg hentet medicin hos Peter Agger i dag, så vi må håbe at det hjælper :)
Her er lige et par billeder af huset som det er nu efter at det er blevet udviddet. Det er lige blevet dobbelt så bredt. Godt nok er det stadig ikke stort, men det er da bedre nu end før hvor det kun var 1,5 kvadratmeter :D På det andet billede kan man se hvad der er tilbygget. Det nye begynder der hvor der er brædder på siderne. De er stadig ikke skåret til i bunden :)
De har også fået nye og flere pinde :)
-
Altså, jeg syntes de ser rigtig godt ud, kan ikke se hvad der skulle give nogle problemer. Der hvor de sidder, er det lige overfor døråbningen? :) Hvis det er, så vil jeg bygge et vindfang, hvor indgangen peger væk fra der hvor hønsene sidder. Jeg ved det tager meget plads, men jeg tror det hjælper. Hvis du er bange for at det tager lyset, så kan du skære ud og sætte et stykke glas i den ene side, et stykke plexiglas, det er nemmest at have med at gøre ;)
-
Jeg har taget billedet ind af den dør som man ser stå åben. Den behøver ikke at være åben om dagen. Deres lem sidder i højre side af det første billede. Man kan ikke se den, men den sidder på siden og ikke overfor :) Jeg tror ikke at det trækker så meget ind fra den side. Lemmen vender mod nord.
-
Okay, så kan jeg ikke se hvad problemet skulle være.. hm.. er det alligevel muligt at montere et vindfang, det skader jo ihvertfald ikke :)
-
Ja måske. Det kunne jo måske laves af plexiglas :)
-
Det ser da rigtigt fint ud Johan.
Hvad har du gjort for at få silkerne til at sidde på pind, på rad og række?
Der er ikke nogen af mine silker der hopper på pind. Men det kan skyldes højden på pindene. Jeg tror laveste pind er ca 90 cm over gulvet.
-
Hønsene ser ud til at være godt tilfredse med deres fine hus /o
-
Normalt hopper de selv op, men jeg blev lidt sent færdig med at sætte nye pinde ind i aftes, så de stod og trippede for at komme op. Da jeg var færdig satte jeg dem op og så satte de sig selv sammen.
Jeg har aldrig haft problemer med at få dem til at sidde på pind, men jeg har derimod haft en meget stædig wyandot som bare ikke ville være på pind :D
I starte tog det lang tid at lære dem, men efterhånden fandt de ud af det. Jeg tror at de skal vænnes til det mens de er små.
-
Nu er det 5. dag de får medicinen, og det ser ikke ud til at have hjælpet endnu. Jeg synes faktisk at det er blevet lidt værre med nogen af dem, men det er medicinen selvfølgelig ikke skyld i :)
Jeg forstår det virkelig ikke, for jeg er næsten sikker på at de ikke får træk. De sidder ikke inde om dagen og får træk fra lemmen. Når de er ude står de under huset hvor der er lukket på to af siderne så de får lidt læ og det har heller ikke blæst særlig meget de sidste dage, så jeg forstår ikke at der ikke er bedring at se :( Jeg kan i hvert fald ikke se hvor de skulle få træk fra.
Måske der lige skulle nogen ud og kigge, som har lidt mere erfaring.
-
Det var da godt nok træls for dig Johan :(
Prøv at tænde det lys inde i huset, så kan du se det med det samme hvis der er træk :)
Det kan være en helt anden type sygdom de har som derfor kræver en anden behandling, så hvis dine midler er til det så ville jeg forsøge at spørger en dyrlæge til råds og så følge en eventuel behandling han må udskrive :)
-
Jeg har netop set billederne af dine høns inde i huset og kan heller ikke se, at der skulle være noget, som skulle se ud til at give de beskreve problemer. En måde at kontrollere for træk er at anvende røg. Lige hvordan man får fat i en røgpind/maskine ved jeg ikke, og har heller ingen ide om priser på sådan noget,
Umiddelbart ser din forhold jo meget fine udheld og lykke med at finde en løsning
-
Hej Johan. Nu har jeg af gode årsager ingen kendskab til din måde at fodre på. Men siden jeg for år tilbage begyndte ca. midt vinter at give mine høns torskelevertran i foder (overdriv ikke, da det kan give afsmag i æg) + vitaminer i vand + spiret hvede, så syntes jeg mine høns generelt er stærkere/sundere og har større modstandskraft.
Og dermed bliver de sjælden syge.
Ikke fordi jeg mener man skal være ligeglad med træk, det skal selvfølgelig tage alvorlig.
Og måske du selv gør brug at en eller flere måder og ovennævnte, at tildele hønsene ekstra vitaminer på. Ellers syntes jeg du skulle prøve.
Der er en anden sidegevinst, nemlig bedre befrugtning og kyllingerne er stærkere når de klækker.
-
Trist at de ikke har det så godt :( Men gal, hvor er du bare IKKE tabt bag en vogn, Johan!!!! /o Det ser bare SUPER godt ud, og jeg fatter slet ikke at du er så sej til at bygge, når du er så "lille" ;D ;D Altså...aldersmæssigt :D
Det var i øvrigt mig, som havde et nummer til en landdyrlæge, men han ved bare desværre ikke så meget om høns, fandt jeg ud af... til gengæld en masse om katte :D
-
Jeg har netop set billederne af dine høns inde i huset og kan heller ikke se, at der skulle være noget, som skulle se ud til at give de beskreve problemer. En måde at kontrollere for træk er at anvende røg. Lige hvordan man får fat i en røgpind/maskine ved jeg ikke, og har heller ingen ide om priser på sådan noget,
Umiddelbart ser din forhold jo meget fine udheld og lykke med at finde en løsning
Man må vel kunne bruge røgelsespinde??
-
Hmm...jeg har de sidste dage lagt mærke til at et par af dem er begyndt at ryste hovedet en gang imellem. De ryster det kraftigt og går baglæns. Jeg har set to gøre det. Har det noget med forkølelsen at gøre eller kan det være noget helt andet. Luftrørsorm måske ??? Jeg håber det ikke :( Hvad mener i?
Christina, det er nu slet ikke så svært :D Det tog lidt under en dag for jeg havde travlt, for jeg skulle jo nå det inden hønsene gik ind. Heldigvis kom min storebror lige og hjalp mig en time til sidst :)
Ja tror at jeg prøver dyrlægen, for det er da godt nok træls det her. Ville jo gerne have at de skulle ruge lidt kyllinger ud på et tidspunkt, så de må da gerne snart blive raske.
Jeg har prøvet at tænde en lighter inde i huset og jeg synes bestemt ikke at der er grund til at de skulle blive syge.
-
Prøv at kigge dem i halsen, kan du se røde orm (mener de er røde) har de halsorm. De kan være svære at se ind imellem. Tror godt at det kan være orm hvis de ikke får træk, men prøv at se efter.
Jeg har set dem ryge tilbage på den måde når mine har været syge og desværre har de ikke overlevet.
-
Det kan da ikke være orm når de har øjenbetændelse? Jeg tror altså det bedste du kan gøre er at søge hjælp ved en dyrlæge Johan :)
-
Det kan da ikke være orm når de har øjenbetændelse? Jeg tror altså det bedste du kan gøre er at søge hjælp ved en dyrlæge Johan :)
Nåh nej ;D Lige det der havde jeg lige glemt.
Det kan vel ikke være ILT? :-[
-
Det skulle være mærkeligt hvis det var ILT. Der er vidst ikke så mange tilfælde med det i DK. Men selvfølgelig kan det da godt være.
Nej Mikkel jeg tror heller ikke at det er orm, men det kan jo godt være at de ud over forkølelsen har fået orm. Jeg prøver en dyrlæge i morgen.
-
Stakkels dig og dine små puttere, håber det kommer til at gå *l *k.
Hende jeg købte af dig, hun har det super godt :) hun er en lille kælepot :) Hun er blevet fint optaget i " familien", hun bliver opdraget af de andre, men ikke på den slemme måde /o
God bedring til dine høns.
-
Tja det beskrevne symptomer passer vel fint med ILT, så det er nok en nødvendighed at få dyrlægen til at tilse dyrene og be- eller afkræfte mistanken. Det er ikke så lang tid siden, der var en anden her på forum, som fik konstateret ILT.
Krydser fingre for, at det blot er falsk alarm *k
-
Hvis det var ILT er jeg ret sikker på at dødsfaldende var begyndt at ske :)
-
Det tror jeg også Mikkel. Jeg er sikker på at det er en forkølelse, for det bliver værre i perioder. Grunden til at de blev forkølede kender jeg jo også. Mit hus var MEGET fugtigt, hvad det heldigvis slet ikke er mere. De har haft det sådan længe nu og hvis det var ILT var der nok allerede nogen der var døde......men selvfølge kan der da ikke ske noget ved at spørge dyrlægen, så det vil jeg da måske også gøre :) Jeg tror bare at deres imumforsvar er meget lavt efter en lang periode med sygdom, så de har sværere ved at komme sig. Lyder det helt forkert ::)
Den eneste bedring der er sket med dem er at den med det næsten forsvundne øje har fået det bedre. Jeg tror at hævelsen er ved at lægge sig.
-
I beskrivelsen af ILT står der følgende:
I en mildere form se der i en hønseflok let rallen, let hoste og hovedrysten, næseflåd og øjenbetændelse. (http://I en mildere form se der i en hønseflok let rallen, let hoste og hovedrysten, næseflåd og øjenbetændelse.)
Det er vel netop disse symptomer, som du beskriver.
hvis du læser længere ned i teksten står der også:
ILT er en anmeldepligtig sygdom. Ved mistanke om sygdommen tilkaldes en dyrlæge. (http://ILT er en anmeldepligtig sygdom. Ved mistanke om sygdommen tilkaldes en dyrlæge.)
Så hvis du har mistanke om at det kan være ILT, så skal du faktisk kontakte dyrlægen. Håber selvfølgelig for dig, at dette ikke er tilfældet, og muligvis kan dyrlægen allerede ud fra din beskrivelse af forløbet afkræfte mistanken, baseret på fx sygdomsforløbets længde og mangel på dødsfald mm.
-
ILT nedlægger en besætning meget hurtig, så nej det er nok heller ikke ILT. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvad dine høns fejler men håber du snart finder ud af det.... ::)
-
Jeg har altså også to høner som trofast lægger æg hver dag selvom de er syge, og det burde de ikke efter beskrivelserne. Men det nytter vel ikke at jeg ringer til en hvilken som helst landdyrlæge. Det er jo ikke alle der har forstand på høns. Nogen som kender nogen gode på Sjælland?
-
Jeg ser du i et notat længere oppe efterlyser, om der var en der kunne kigge forbi og se om de kan se noget påfaldende.
Da der åbenbart ikke er nogen af dem der bor i nærheden af Ringsted der gider lette r... og tage et lille besøg hos dig, så kan vi komme forbi.
Vi skal besøge nogle vi kender i Kalundborg her til den 1., men har ikke noget imod at komme forbi og kigge på dine dyr og forholdene de lever i.
Du kan sende mig en PM hvis du er interesseret ;)
-
Det var kanon pænt af dig Lisbeth, det tager jeg hatten af for /o /o /o /o /o /o /o /o /o /o /o /o /o /o
-
Mange tak Lisbeth :) Ved nu ikke om det alligevel er nødvendigt, for det hele er som jeg har beskrevet det. Det er jo lidt en omvej for jer at komme forbi her. Men ellers mange tak for tilbuddet /o Jeg ved bare ikke rigtig hvad det skal hjælpe alligevel.
-
Det betyder ikke noget for os. Vi har lige taget turen til Esbjerg for at kigge på Mikkels høns, og jeg synes du har brug for noget andet, end at folk remser de værste sygdomme op.
Vi vil gerne komme og kigge på dine dyr.
Vores høns er også ret snottede og har været det stort set hele vinteren. De har også fået behandling, men er nu snottet igen.
Kunne det være, at du ligger lidt for meget mærke til hvordan dyrene gør, altså om de nyser for meget, ryster på hovedet osv.?
Jeg plejer at sige, at hvis vores dyr går til fodertruget og drikker, så er de ikke helt syge. Men hvis de står oppustet og hænger eller hiver efter vejret, så er der ingen tvivl, så er de syge.
Men som sagt vi kommer gerne forbi ;), det er ingen omvej. Så kan min fynske mand se lidt af "Djævleøen" som de kalder Sjælland herovre ;D
-
Jamen så er i da meget velkomne til at komme og kigge :) Dejligt at i gider det.
Jeg kan bare ikke lade være med at lægge mærke til hvordan de har det. Normalt plejer jeg heller ikke at tage det så tungt, når de bare nyser en lille smule, men jeg tror desværre at det er et lidt værre tilfælde denne gang.
-
Ja hvis jeg skulle sige som dig Lisbeth så er de da alle sammen raske for de både spiser og drikker alle sammen :D
-
Johan, efter en lang sygdomsperiode vil de have svært ved at komme sig, det kan jeg også se ved mine. De er i bedring, men det tager laaaaang tid ::)
Kontakt dyrlægen i Hårlev. Han ved ihvertfald noget om høns :)
http://www.haarlevdyreklinik.dk/
-
Tak Mikkel. Ham kendte jeg ikke :)
-
Nu skal jeg til dyrlægen på onsdag med et par stykker af dem, og så skal han tage nogle prøver for at finde ud af hvilken behandling der vil virke bedst. Det hele vil komme til at koste 6-700 kr. Det er jo egentlig ret "billigt."
Men jeg vil jo gerne prøve at undgå at det her sker igen, så hvad kan i anbefale at jeg gør. Jeg tænker på foder. Hvad med vitaminer? Er det nødvendigt og hvordan og hvor ofte giver man dem det?
Nu fodrer jeg med fuldfoder, som jeg køber fra en hønsefarm tæt på os. Han siger at foderet skulle være godt. Jeg har ikke fodret med andet end det og så køkkenaffald selvfølgelig.
-
Godt Johan, så skal dyrlægen nok hjælpe dig. Det er lettere at finde ud af hvad du skal gøre efter at vi ved hvad det er. Hvis det er noget de er blevet smittet med og som ikke er opstået i flokken så er det sandsynligvis ikke din skyld, men noget der kan være opstået i forbindelse med det kortvarrige fugtige hus. Så vent lige og se hvad dyrlægen mener og så giv en tilbagemelding, så kan vi kigge på det ;)
-
/o glæder mig til at høre mere ;D
-
Så har jeg været til dyrlægen med tre af dem i dag. Da jeg ringede i telefonen kunne han ikke nægte at det kunne være ILT, men da jeg kom ned med dem, og han hørte, hvor længe de havde haft det sådan, og at der ikke har været nogen dødsfald, var han sikker på, at det bare er en virus :) Han tog en prøve, og skal så nu dyrke bakterierne for at finde ud af hvilken medicin der virker bedst. På fredag får jeg så den medicin som de har brug for.
Skønt at det ikke er ILT. Jeg havde da frygtet det lidt :)
Dejligt at der endelig er bedring på vej :D
-
Godt at høre Johan! Så skal du bare vente og se tiden an ;)
-
Så er det tre dage siden, de fik det sidste medicin (Linco-spectin vet.), og synes ikke, at der er noget at høre i halsen på dem mere, og de nyser kun meget sjældent. Dog er der stadig to, der har lidt øjenbetændelse. Jeg ringede igen til dyrlægen i dag, og fik at vide, at jeg bare skal give dem nogen fra apoteket, der hedder Boraks. Det skal de have dryppet i øjnene i et par dage, og så skulle det forsvinde helt :)
Dejligt, at der nu endelig er kommet en ende på forkølelsen! :)
-
Prøv at google CORYZA!!! En grim epidemi, som har spredt sig voldtsomt ud over hele Europa!
-
Efter hvad jeg kan se er Coryca bare det engelske navn for en forkølelse ??? Skulle det være specielt farligt?
-
Ja!!! Rigtig mange har mistet dyr pgra Coryza!
-
Johan, det er godt at du er ved at være ovre det! ;)
-
Det må man da håbe Mikkel. I dag har jeg købt noget Boraks til at skylle deres øjne i. Der er et par stykker, som stadig har lidt ved øjnene, men ellers har alle det godt nu.
-
Desværre er de alligevel ikke kommet sig helt :( En gang imellem nyser de, og der er også et par stykker som stadig har lidt i halsen. Jeg snakkede med dyrlægen igår, og han sagde at der nu kun er vaccination tilbage. Men det er meeget dyrt, så det er ikke en mulighed /d
Mit problem er jo, at jeg har nogle fodbefjerede dværge, som jeg må af med nu. Jeg har nogen dværgwyandotkyllinger gående i en gård ved siden af, men det var min plan at skifte de fodbefjerede ud med dem. Bl.a. fordi de er begyndt at stikke af, og jeg vil også gerne have lidt større høns. Jeg kan selvfølgelig ikke komme af med dem til nogen nu, for smitten skal ikke spredes videre, så derfor sagde dyrlægen, at jeg nok bare må være lidt hård og aflive dem. Meget trist, men der er nok ikke andre muligheder :( Hvor er det dog træls, at de ikke kan komme over den forkølelse!
-
Det tog også lige noget inden at mine høns kom over det de gange det har været her, men jeg har ikke haft noget inde her siden (7-9-13 bank bank)
Også selv om der er kommet nye ind (Derfor kan jeg udelukke ILT)
-
Små nys skal du altså ikke tage dig af, altså bare engang i mellem. Mine kommer af og til også med et nys, meget sjældent efterhånden, men tager det ikke for mere end når vi nyser uden at være forkølede ;)
-
Ja jeg ved godt at små nys en sjælden gang ikke gør noget, men han sagde at det højst sandsynligt ville vende tilbage, når det bliver lidt koldere i vejret igen og i perioder hvor det regner meget. I de varme perioder vil de bare være raske smittebærere. Et eller andet må jeg i hvert fald gøre med de fodbefjerede, for jeg har ikke pladsen til dem mere :-\
-
Det var da godt nok træls! Jeg kan ikke give dig så mange gode råd, andet end at du nok bliver nød til at høre efter hvad dyrlægen siger, samt at du nok må aflive de små dværge, for sælge dem, er som du selv skriver ikke en mulighed :)
-
Så er de fem dværge blevet et hoved kortere :( Men så er der da de bakterier mindre :)
-
Godt at du ser positivt på det :)