Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Jesper E efter 05 Februar , 2011, 22:21
-
Fem af vores høns og vores hane Henrik havde besøg af en mår eller mink >:( (vi har minkfarm 500 meter herfra). Så derfor har de to resterende sussex-damer fået fornemt besøg helt fra Møn.
Nu er spørgsmålet så: hvor længe efter at han er komme kan vi begynde at samle rugeæg?
Han er ret ivrig, den ene høne er næsten helt bar på ryggen.
-
Hei,
Dersom hanen er så ivrig som du sier så tror jeg at en uke er nok.
Hilsen Finn
-
1-2 døgn efter skulle være fint, MEN hvis de har gået med en anden hane inden kan de have hans sæd i sig i lang tid, og i så fald skal du vente 2-3 uger, måske endda 4 for at være helt sikker på, at det er den nye hane, der er far.
-
Nu er spørgsmålet måske ikke helt entydigt.
Men jeg antager at du spørger fordi du helst vil undgå at begynde rugning på ubefrugtede æg. Korrekt?
Hvis det ikke er for længe siden Henrik forsvandt, og den nye hane som du skriver, er flittig til at træde hønsene, tror jeg ikke du behøver at vente med at samle rugeæg.
Hvis du derimod ønsker at være rimelig sikker på at det er den nye hane der er far til evt afkom så bør du vente, som Marianne skriver.
-
Det er tre ugers tid siden møgdyret tog Henrik og damerne, så der er vist ikke mere tilbage af ham. Ja det er rigtigt at der er for at undgå at ruge på ubefrugtede æg. Vi har haft Herkules(som den nye hedder) siden sidste søndag så jeg prøver at samle de nærmeste dage.
Vi er ikke ude i raceavl her, de skal bare klække.
De var ude alle tre i dag for første gang, han virker ikke for kvik. da de skulle ind igen kunne han ikke huske hvor han bor og satte sig til at sove på havebordet i regnvejr. ???
-
Hvis den nye kun har været der i ca. en uge, så ville jeg vente et par uger endnu med at samle æg til rugning. :)
-
Det er muligt Herkules ikke er Vorherres svar på en hane, men hvis han træder damerne, og har gjort det i løbet af ugen, ville jeg ikke være så bekymret for om æggene er befrugtede. Han skyder næppe med løst krudt ;D