Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: -Julie- efter 04 Februar , 2011, 08:49
-
Jeg er opvokset i betonbyggeri fra 70'erne og har ALDRIG syntes jeg manglede noget. En rigtig forstadskøbenhavner, der bare skulle tættere mod centrum af KBH for hvert flyt væk fra barndomshjemmet.
Men så kom hr. Juhulie 8)
Nu vokser vores unger op på landet. Faktisk 5 km. udenfor Vig, som jo ikke just kan kaldes meget andet end en provinsflække. Fx lukker døgnkiosken kl. 21. Dét er langt ude!! ;D Til hverdag tænker jeg ikke SÅ meget over hvad det betyder, at vokse op "hjemme hos os", men igår så jeg det ret tydeligt:
Lærkefis på 4 år var med på arbejde. Hun kan godt gå til og fra og er god til at passe sig selv, så hun drak varm kakao og tegnede mens der blev "voksensnakket" (der var møde hele dagen). Den ene tegning, hun præsenterede mig for var en serie er 4 mindre tegninger, str. ca. 7x10 cm.
Billede 1: Et æg i en rede, en fugl/høne passer på det
Billede 2: Et æg i en rede, en lille "kylling" i ægget
Billede 3: En fugleunge, der sidder i reden og er ked af det, fordi den ikke kan flyve
Billede 4: En glad og flyvende fugleunge
Så tænker man bare: skråt op med døgnkiosken og det ringe udvalg af film i biografen, det her er bare det HELE værd! :)
-
*p *p *p
-
Dejlig fortælling og hvor har du ret.
Er også glad for at være en bette bondepige.
-
En af de bedste gaver man kan give sine børn er at vokse op med dyr og natur.
Vores datter var 3-4 år da vi hentede de første hybrider. Hun sad og holdt sig for næsen hele vejen, for hun kunne lugte dem selv om de var i bagagerummet. Sidenhen blev hun mindre sart, med kyllinger på værelset og sågar en hundefødsel i sin seng. ;D Hun er nu 19 og bor i Brønshøj, men vil hellere bo på Nørrebro og så ringer hun hjem til "bønderkarlene" jeg sidder lige her på cafe.... 8)
Når så Lærke skal flytte hjemmefra, bliver det mod stenbroen... for så siden at vende tilbage til naturen. Never ending story /o
-
Giv din skønne datter et kram, Julie
*b
-
Skøn historie *o
-
/o sådan!
-
Hvor fint /o
-
elsker kvikke børn :)
-
Og helt ærligt - er det trods alle 'afsavn' ikke den sundeste måde at leve og vokse op på.
Det er jo guld værd i min bog.
Hvordan tror du at din datters tegninger havde set ud hvis hun var opvokset på 'stenbroen', og tror du at det var blevet til 4 tegninger.
-
Sød historie, Julie *p
-
:D Erik, den var go'...jooo, det kunne sikkert godt blive til 4 tegninger.... 4 forskellige teletubbies ::)
Ej jeg er osse bare fuld af fordomme *e
-
Skøøøn historie fra det virkelige liv. Jeg har også en: Da min datter var knap 3 år, flyttede vi fra Kbh. til en majet lille landsby i jydeland. jeg havde købt et par slagteænder af en nabo, og Sacha var med til hele slagtningen. Da vi kom hjem og de var renset og lå i en pose klar til fryseren sagde hun. NÅRRRHHH mor, NU kan jeg godt se, det er en kylling. Shit, hvor blev jeg glad for, vi var flyttet!! *GG*
Nu bor hun selv på landet med sin mand, 3 børn og høns og heste osv.
-
ja altså... hendes største ønske i et års tid var jo sådan set en lyserød - men levende - hest. Så lidt teletubbies er der altså også plads til ;D Min bror bor i Næstved i parcelhus tæt på grønne områder og han og familien går meget op i sådan noget spejderagtigt med at gå ud og slå knuder, smide med sten, plukke natur og sådan, så der er ikke meget stenbro over det. Alligevel er det bare totalt kulturclash at sætte hans og mine børn sammen. Det er vildt sjovt. Nok også derfor, at han siger, at selv hvis regeringen skifter, og udkantsdanmark bliver integreret i samfundet igen - så får vores lille familie nok næppe indrejsetilladelse!!! ;D ;D
Hvis det ikke var for hr. Juhulie, vidste Lærke hvad nr. 73 på menukortet fra pizzariaet ved Langgade station var og i øvrigt ville hun være vant til at promenere på en kirkegård og fyre kinesiske gloser af sammen med overboens børn. Og hun ville have haft det pragtfuldt og ikke manglet noget. Men når dét er sagt, så er jeg EDDERMAMER glad for vore valg og STOLT af hendes evne til at suge omverdenen ind.
-
Pragfuldt Julie, skønt, henrivende, dejligt!!! *h
Det er her hvor jeg må give op, og sige at jeg ingenting forstår, når en bekendt af mig, drømmer om at flytte fra sin skumle lejlighed i et belastet område i Københavnsområdet, og ud på landet, men endelig ikke før at børnene er flyttet hjemmefra ??? :o.
Når vi har besøg af venner med børn der ikke er vant til landlivet, så er børnene ikke til at drive med hjem. De blir' ellevilde over at finde æg i redekassen, de får lov til at køre traktor og hviner af fryd over det, og finder frøer i det høje græs, som de insisterer på at skal have med hjem.... /o