Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: ina..... efter 11 Juni , 2008, 10:26

Titel: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 11 Juni , 2008, 10:26
Nu er mit lille hønsehold snart til gratis afhentning.  <B

For et stykke tid siden gav jeg 5 Araucana kyller til en stor orpington skruk der havde ventet længe, hun har passet dem fint og er nu blevet lokket/tvunget til at gå ud med dem, og nu gider hun egentlig ikke mere, Hun kalder ikke på dem og deler ikke noget med dem, men vil hellere med flokken, så nu går der 5 ulykkeligt pippende småting rundt og tiltrækker sig hankattens og kragernes opmærksomhed, mens den løsagtige mor grusbader lykkeligt med resten af floken for derefter at gå en tur med de andre i skoven.  <P
De små er helt ukendt med udenfor, og bliver meget kede af det, og kommer til at løbe efter de forkerte ben, for så at få huk og løbe væk.
Jeg kan jo ikke fange de små hurtige kyller, så jeg går bevæbnet til tænderne med sønnens splatterpistol og har da et par gange haft held til at ramme katten i måsen, der nu ser ud til at have fattet at det ikke er tilladt   de øvrige katte kan lade kyllinger gå lige forbi uden at overveje at tage dem.

Jeg gav min sussex skruk fire nyudklækkede orpingtonkyller efter at have haft hende i eget hus i nogle dage hvor hun lå som en stenstøtte og så lige ud i luften, men ville hun have kyllingerne, næhhh nejtak, da vi i nattens mulm og mørke gav hende dem, skulle hun betemt ikke have noget til at bevæge sig under hende, så ud med kyllerne og ud med hønen, der nu igen ligger og glor ud i luften.
De fire kyllinger blev givet til en orpingtonskruk, der havde ligget længe på døde æg ude under en skrammelbunke i haven, men hun vil slet ikke rejse sig, hun ligger klistret til madskålen og holder kyllingerne tæt ind til sig, jeg har set at de spiser og drikker, så hende flytter jeg til eget hus med have senere i dag.

Nu har jeg så stadig en skruk der har ligget i mindst 3 uger, og jeg har da også en flok maskinkyllinger, men jeg synes virkellig det er besværligt når de ikke ved hvorfor de er skruk, eller hvordan de skal takle det når der er kommet børn, og jeg har da aldrig før gået bevæbnet omkring for at passe kyllinger.
Det plejer at være meget nemmere at lade hønerne passe de nye små, så er de i sikkerhed for vind vejr og rovdyr, og naboens hund ikke at forglemme, men i år synes jeg ikke rigtig det kører  <W
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Mimi Trædmark efter 11 Juni , 2008, 11:27
Åhhhh Ina-jeg kan sagtens forstå dig. Hold op hvor kan kan blive træt af det nogle gange. Det er også lige nu vi sikkert alle har allertravlest i hønsegården med små og store. Jeg har også været på randen af hysteria i år-først æder en pisrotte mine nye små kyllinger-så hakker min ellers stabile skruk som jeg før har brugt øjnene ud på to nyklækkede kyllinger hvorefter jeg fluks render hen og låner en skruk hos tommy heldigvis. Så trampes 2x8 rugeæg i stykker i en anden rede hvorefter jeg opgiver og propper æg i maskinen igen. Nu har en barnevelderhøne fået kyllinger. Hun fik æg lige inden klækningen men maste et totalt fladt med en næsten færdig kylling som kun lige manglede at suge blommen op. Prøve-prøve-prøve og det ender med næsten ingenting. Dog passer hun nu de resterende 5 fint men med mine uheld i år skal det nok passe at hun træder 1-2 ihjel inden ugen er omme og at resten så er hanekyllinger.
Hold op et arbejde du er kommet på med vandpistol-du kan da ikke lave meget andet
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: helle skøtt efter 11 Juni , 2008, 12:10
Ha - og I skulle snakke! Næh, HER går det skidt...  8) vi lyder lidt som finnerne i Taxi, night on earth  ;)
Der er ét eller andet med de skrukker i år - for slet ikke at tale om kyllingerne...
Ina: Du fostrer de vildeste udbryderkonger. Dén flok, der blev klækket 6. juni, har to stk. houdini i blandt sig. Den første var såmænd et døgn gammel, da den lå en meter fra indhegningen og trykkede sig, mens den sagde piiip, piiip, piiip!
Nå, i går strøg to rundt udenhegns - og i dag moslede de samme to rundt udenhegns.
Fatter ikke, hvordan de kommer ud - og er hele tiden nervøs for, at de bitte små kyllinger bliver set af kragerne, der patruljerer flittigt omkring.
gab.
Tilbage til dit problem: Kan man ikke lukke hønen inde i et aflukke sammen med kyllingerne og håbe på, at hun kortvarigt glemmer hyggeturene med de andre damer til skovcaféerne, græsbutikkerne og voksenfoderrestauranterne og igen helliger sig sine børn?

Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 11 Juni , 2008, 17:09
Øhh Mimi Det der med vandpistolen er for længst overstået, jeg er gået over til "die anderen metoden", min søns splatterpistol skyder med kugler, og jeg er sikker på at katten har fået et blåt mærke eller to på måsen, men så ka' den lære det ka' den, og det virker faktisk, den har pænt holdt sig på afstand af mine små fjer selvom de har gået alene omkring det meste af dagen  ;D
Der er dog noget uldent ved den affære med den troløse høne, for når ånden kommer over hende og hun synes hun skal passe dem, ja så vimser de om benene på hende, men hvis hun kalder og går lidt videre, ja så går de den anden vej og holder sig til det levende hegn og krydser ikke græsplænen sammen med hende.

Og egentlig tror jeg at den store uro skyldes at orpingtonhanen der har overtaget flokken slet ikke har styr på det, han bliver nu tyraniseret af Spir, der er herre på gården og for første gang har fået virkelig magt,  <H men han er til grin hos damerne der bare glor på ham og går den anden vej.
Så nu har jeg høns væg til væg i min store have, ingen holder sammen med nogen, alle går deres egne veje, mens hanerne galer om kap  <W <W <W

Og Helle... Nej jeg gider ikke lukke hende inde igen, og jeg har heller ikke plads så hun må passe dem, ellers må jeg jo, Calamitty Jane
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Jette Jensen efter 11 Juni , 2008, 17:27
Du skal vist finde dig en ny Sussex-fyr!! Selvfølgelig kan en Orpington ikke holde styr på de vimse Sussex-damer. Og skal Spir ikke snart have sig nogle damer?
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 11 Juni , 2008, 17:32
....og skulle hilse og sige at det altså ikke er uden underholdningsværdi, at tale med Ina i telefonen, når hun render rundt med sin AK47 i plasticudgave og råber på først kyllinger, så kat og så en dum høne der hakker!! ;D ;D ;D

Held og lykke Ina, mon ikke du sover godt i nat ;)
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 11 Juni , 2008, 22:58
Hold da op, for en tråd, skrukker (Øhh, klukker) så maven er ved at revne.

Man kan næsten sige, at de damer her i denne tråd er en hel hønsegård for sig selv, *gg
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 11 Juni , 2008, 23:21
@Jette
Jeg har faktisk kun tre sussex damer hvoraf den ene er skruk, så hvor svært kan det være at være hane, jeg tænker, han har 9 høns resten er skruk, men det er måske fordi han har erfaret at det er skæbnesvangert at beskadige Spir, og så er det nemmere at lade enevælden genindføre.
Jeg Vil ikke så gerne give Spir egne damer, for så er jeg nødt til at lukke ham inde, for ikke de store haner skal træde de meget små damer, og det nænner jeg ikke, når nu han har gået frit i hele sit 6 årige liv, og for øvrigt så er han da begyndt at klatre de store damer når han kan se sit snit, men de ryster sig bare, og så falder han af  <H  men han synes selv han er en prægtig fyr.

@Hanne
Det må du undskylde, men jeg var jo lige i gang  med et coamndoraide, og faktisk er alle endnu en gang kommet sikkert i hus, så det betaler sig, men det holder nok ikke i længden.

@ Børge
Hvorfor mon ordet hønsegård er opstået i forbindelse med samlinger af kvinder ?


Jeg skal nok sove godt, men det er godt at jeg i øjeblikket ikke er arbejdspligtig, for det har jeg slet ikke tid til. ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Vibeke efter 12 Juni , 2008, 00:54
 tror nu også at der er noget særligt på færde i år, måske er det varmen, <G
 har aldrig oplevet at mine landhøns lader kyllingerne passe sig selv efter knap 1 md, de  klarer sig og holder sig nær ved den høne der har en landkylle, og sidder ved siden af den om natten.
Deres mor er på hjalet om aftenen og sammen med flokken om dagen.
Har heller aldrig oplevet at mine chrysantenum blomstrer i juni.

Vibeke
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 12 Juni , 2008, 09:50
Du skal da ikke undskylde noget Ina!! Det var da enormt hyggeligt!! <H

Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Jette Jensen efter 12 Juni , 2008, 12:39
et coamndoraide

Øh, hvad er det?
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 12 Juni , 2008, 13:09
@Jette

faktisk er alle endnu en gang kommet sikkert i hus, så det betaler sig

Ser ud til, at det er et sikkerhedssytem, man kan købe sig til.  8)

det holder nok ikke i længden.

Man skal nok overveje, om man vil bruge penge på det, ser jo ikke ud til at være et vedvarende sikkerhedssystem.  :-\ ???
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 12 Juni , 2008, 13:32
 <H coamndoraide =
kommandoangreb <H
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 12 Juni , 2008, 18:47
Ha Ha Jette
Det er sådan en Rambo /Terminator ting som passer fint tíl mit temperament, men jeg kan jo i længden ikke ligge i flyverskjul ude i haven og sigte på kat og krager, så i dag har de faktisk været alene hjemme og, de er her da endnu, så måske holder det.

Forleden aften var hele skovtoppen fuld af krager, lige over min hønsegård, og desværre var Rene' ikke hjemme, for jeg turde ikke fyre det dobbeltløbede af i trækronerne, af skræk for at ryge baglæns på måsen, og være lammet i skulderen fremover. ::) og det må man vist heller ikke.  ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: jesper efter 12 Juni , 2008, 22:10
der er så meget man ikke må   jesper
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Danny Westh efter 12 Juni , 2008, 22:34
Forleden aften var hele skovtoppen fuld af krager, lige over min hønsegård, og desværre var Rene' ikke hjemme, for jeg turde ikke fyre det dobbeltløbede af i trækronerne, af skræk for at ryge baglæns på måsen, og være lammet i skulderen fremover. ::) og det må man vist heller ikke.  ;D

Øvelse gør mester  ;)
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Elise ☺ efter 12 Juni , 2008, 23:57
 <:  ja undskyld Ina men jeg små griner altså endnu, efter vores varme week-end hvor du for rundt fuld bevæbnet og med et palmeblad for at vifte æggene i rugemaskinen, for at holde temp. nede jeg kan lige se det for mig en pistol i den ene hånd og et palmeblad i den anden, nå men jeg føler nu lidt med dig og taget i betragtning at du også ruger mine æg burde jeg jo nok ha hjulpet dig, men men men jeg syntes nu det er godt gået og du har jo ikke mistet en eneste kylle til hverken katten eller kragerne i modsætning til mig der lader Mikkel æde dem alle sammen. <M
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 13 Juni , 2008, 00:06
Ja ja som Danny siger " øvelse gør mester " både med og uden skydevåben.  ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Mimi Trædmark efter 13 Juni , 2008, 01:04
Ha!! Ina-siden hvornår er du begyndt at tænke på hvad man må og ikke må.  ;D ;D ;D
Jeg er sikker på at hvis jeg smuttede forbi din have ligger der døde krager overalt. ;)
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 13 Juni , 2008, 14:10
Uha nej Mimi, jeg er sikker på at mine tre gårdhunde ville elske at fare rundt med dem og sprede fjer over det hele, og DET har jeg ikke nerver til, det kunne jo være en høne, eller en kylling.

Men egentlig så jeg gerne, at de faldt ud af himlen alle sammen, og så ville jeg stoppe dem i naboens brændefyr, med fare for at hele landsbyen kom til at lugte af stegt fugl.
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Dorte Jørgensen efter 14 Juni , 2008, 00:42
Sikke en pragtfuld tråd - man bliver jo helt i humør af den ;D

@Ina - Jeg bor i omegnen af Karise, hvor er det lige man skal passe på ikke at blive skudt hvis man bevæger sig forbi på vejen???? ::)
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 14 Juni , 2008, 00:55
Rastepladsen på Stevns motorvejen ved St.Torøje, der kunne komme en vildfaren kugle, men jeg ville nu ikke være så nervøs, almindeligvis er jeg fredelig og lovlydig nok, jeg er bare meget hysset med mine høns, og deres afkom  <D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Berit efter 14 Juni , 2008, 08:04
Jamen du er da bare en god hønemor  ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Dorte Jørgensen efter 14 Juni , 2008, 14:55
Ina jeg forstår dig så godt - har lige været ude i en hurtig byge og "redde" såvel kyllinger som undulatunger som ikke havde sans for at gå indendørs i regnvejret. Jeg tror de er glade for at du passer godt på dem. ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 14 Juni , 2008, 19:46
Ja man gør jo hvad man kan,  :) men de er altså lidt utaknemmelige, ikke de små, men deres mødre.

Jeg har sat den skruk der ikke bevægede sig rundt med de fem orpington kyllinger over i et hyggeligt hønsehus med egen have, men går hun ud? nej det gør hun ikke, de små vimser om hende, og der bliver både spist og drukket, men hun ligger troligt i sit hjørne ::) i går blev det for meget , så jeg tog hende i svingbenet og smed hende ud med kyllingerne efter, og holdt så øje med at det var i orden,,, hun klukkede over i hjørnet af hønsegården med ungerne og lagde sig,,,,  hmmm. hun halter ikke hun ser sund og rask ud, og forleden da jeg bar hende derover tjekkede jeg hendes ben, ingen problemer der.
Nå! senere da hun troede sig ubevogtet tullede hun rundt med kyllerne, og da jeg senere så til dem, var alle kommet ind i varmen og de små under vingerne,,,, alt i orden. ;D
Gik hun så ud i dag ?  Nej det gjorde hun ikke, og i dag havde hun tjek på hvad jeg ville, og jeg fik huk og hak, da jeg ville sætte hende ud af huset, så hun fik fred og jeg blev fornærmet,,,, hmmf,utaknemmelige kræ. :(

Mit næste projekt var at afskrukke den tåbelige sussex der har været skruk i evighedder, men ikke ville have kyllingerne,,, jeg tænkte at jeg ville gøre med den, som jeg gjorde med en anden, jeg holdt den i benene med hovedet nedad og sprøjtede fjerdragten med staldchok, og så var den ikke skruk mere :o se det var jo en mulighed, og nu tiltænkte jeg så at give sussexen samme behandling, for at se om der var belæg for det, men den var så medgørlig at jeg gav den endnu en chance med kyllinger, og det lod hun sig ikke sige to gange,,,, hun klukkede og løftede vingerne, og blev dermed mor til 4 kyllinger..... :)

Ind i mellem tænker jeg at jeg godt kan forstå at mænd siger de ikke forstår kvinder,,,, det gør jeg da heller ikke altid... ;D

Og så til det med katten, der som killing fik navntet Terminator, men i virkeligheden hedder Timmothy, i daglig tale kaldet Timmer,,, Den er simpelthen tungnem,,, ??? han lå igen på maven efter de periodevis forladte kyllinger, og jeg var klar med mit skarpladte våben,,, alligevel og trods skudsalver stak den af med den mindste og lidt skravlede kylling.
Nu er det sådan at mine to børn er klar til at forsvare de små, selvom katten er højt skattet, så de sprang efter katten, ind gennem krat og skov, og over naboens hegn, og min søn fik indhentet katten og kastede sig over den,,, den spruttede og hvæsede, men slap kyllingen der pippede vildt for sit lille og korte liv, og mens katten blev sendt afsted, blev kyllingen samlet op, og bragt hjem. :-*
Efter et nærmere eftersyn i køkkenet, blev der smurt lidt desinficerende og smertestillende, i en lille hudafskrabning under vingen,,, og drengen blev smurt med samme for brændenælde og rifter...
Kylle går nu sammen med de andre, men synligt rystet, og vil rigtig gerne ind under mors vinge, og hun har besluttet at passe dem, i et stykke tid. :o

Puha godt jeg har børn, for jeg er ret sikker på jeg ikke selv havde eftersat katten, som i øvrigt er vendt hjem til madskålen.

Dette var dagens resume' og alle er endnu en gang i sikkerhed, og jeg er faldet om på sofaen, jeg fatter ikke jeg ikke er tynd som et siv, måske skulle jeg alligevel overveje selv at løbe katten op. :o
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: helle skøtt efter 15 Juni , 2008, 13:47
ha ha ha.
måske skulle du overveje at få et job, hvor der er rige muligheder for at arbejde over. Så er du ikke så meget hjemme, og kan ikke holde så meget øje med dit kræ-hold.
I øvrigt plejer det at hjælpe, sådan at løbe efter katten. Mine er fuldt ud klar over, at det er MINE kyllinger - og de holder øje med dem. Jeg tror ikke, de gør det for at forsvare dem, men faktum er jo, at det er det, de gør - ingen andre fjender kommer i nærheden.
Men i sin tid kostede det nogle løbeture og flyvende underskåle eller hvad man kunne fange i farten til at kaste efter kattene... ;D ;D
Her er status, at dine turbokyllinger klarer sig godt. Alle går ude hver dag sammen med hver deres respektive adoptivmor og hele flokken i nærheden. De sidste har gået ude blandt flokken fra de var tre døgn gamle - så synes jeg nemlig, at moren begyndte at opføre sig for skræmt og for tosset, når man kikkede til hende i hendes eget aflukke. Så hellere bruge tid på at fange de to små om aftenen, fordi de trods alt er for små til selv at gå op ad trappen. Men om et par dage kan de - deres søskende var kun en uge, da de selv kunne.
(Mine egne kochinbørn plejer at være flere uger, før de har lært dén kunst, så dine kyller er en lise - selvom det ikke trøster dig nu, Ina  ;) )
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Annette S. efter 15 Juni , 2008, 16:36
Hej Ina...

Sidder og venter spændt........hvad er der mon sket hjemme hos dig i dag ? ;D ;D ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 15 Juni , 2008, 21:12
@Annette, jamen så skal du da ikke snydes, for dagens føljeton.

Der har såmænd været meget fredeligt i dag, for jeg har ligget underdrejet af Migrene, men med det ene øre ude på gårdspladsen, og manden har være så venlig at holde øje med bestanden.
Katten har stort set ikke været hjemme, og kom først hjem ved spisetid, og har ikke set i kyllingernes retning, så vidt jeg ved ???
Til gengæld har mine killinger sloges for livet om en fjer på mit stuegulv, og det er jo ikke gode tegn, gudskelov skal de snart flytte hjemmefra. ::)

(http://www.123hjemmeside.dk/picture.aspx?id=19903377)

Jeg er lykkelig for at alle har trisset stille rundt, for vi var lige oppe det halve af natten for at gå omkring med en maveforpint hest, og da vi i september mistede en på den konto, ja så er vi lidt nærtagende omkring den sag, men i modsætning til sidst kom dyrlægen hurtigt, og den store dreng fik et skud smertestillende og krampestillende, og heldigvis var det bare en meget stor prut der var indeklemt, så det gik hurtigt over,,,, men af skade bliver man klog, og jeg var nok ovre og vække de sovende krikkerne 5 gange fra kl 01 da dyrlægen gik, og til jeg vågnede igen med min helt egen hammer inde i hovedet, og til sidst reagerede de overhovedet ikke på at jeg kom, de har nok tænkt deres  ::)

(http://www.123hjemmeside.dk/picture.aspx?id=1616499)

Hesten har det godt i dag, hønemor har været sparket ud af hønsehuset hele eftermiddagen.

(http://www.123hjemmeside.dk/picture.aspx?id=19904596)


 og den troløse mor har passet sine unger og taget dem under vingen i regnvejret, alle er kommet stille og roligt i seng og sikkerhed.

Min rugemaskine har i dag klækket en enkelt kylling i utide, så hvis ellers den er frisk i aften, kommer den ind til den skruk der først ikke ville have nogen, men overgav sig til moderskabet til sidst, hun kan jo ikke tælle om der er fire eller fem, men den er 4 dage yngre end de andre, så må vi se om det går, de kommer jo hurtigt efter det.  ;D

 Dette var dagens tekst fra den lille farm. ;D



Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Berit efter 15 Juni , 2008, 21:34
Tak for dagens resume, men sikke en skøn kat du har, den ser bare så dejlig fræk ud  ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 15 Juni , 2008, 21:57
@ Berit
Den dejlige kattekilling er kun 9 uger gammel, og bliver jo hængende nogle uger endnu, gud bedre det, der er fuld fart på for han har 4 søskende coonkat/skovkat, men ham her er den sjoveste.
Deres far er den formastelige Timmer. ;D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Berit efter 15 Juni , 2008, 22:02
Tænk kun 9 uger og så se så fræk ud  ;D hvad skal der da ikke blive af ham, en stor charmetrold. ;)
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Annette S. efter 15 Juni , 2008, 22:35
Tror da pokker at du får migræne med alle de ting, du skal holde styr på og drage omsorg for  ;)

Men dejlig kat - ser liiiiiiiiiidt fræk ud  :D
Sød hest - hvis jeg da bare ikke var så bange for den slags  ::)
Køn høne og søde kyller - den slags kan man da bare ikke få nok af  :)

Husk nu lige at passe lidt på dig selv du og tak for dagens historie <- <- <-
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 19 Juli , 2008, 12:22
Som opfølgning på sagen, kan berettes at den formastelige kat, har fattet at den ikke skal æde mine kyllinger, selvom den kikker langt efter dem, så besinder den sig. <:
I den mellemliggende tid,  lod jeg to høner med kyllinger, bo i hver sin halvdel af mit lille hønsehus, med tilhørende hønsegård. <L

Den ene en meget skruk orpington med 5 kyllinger, der bliver vogtet på hele tiden.
Den anden er den før omtalte orpington med de 5 flyvske Arauana kyllinger, som hun egentlig ikke gad passe, men for at holde de flyvske til jorden og bag hegn, kom hun altså til at bo sammen med dem, mere eller mindre frivilligt.
Måske har det smittet af på hende at den anden dame er meget skruk og passer sine unger nidkært, så det er gået fortræffeligt.
For en uges tid siden fik de så alle lov til at gå i haven, og det er gået uden problemer hver hønemor har gået med sine kyller, lige indtil i går.

Da jeg skulle lukke for fruerne og deres yngel, ja så var der gabene tomt i araucanasiden, ingen høne, ingen kyllinger, mens den anden side klukkede af godnatlyde fra mor og børn.
Jeg holdt mandtal på den side, og der var ingen tilflyttere.

Jeg tænkte så at hun vel havde taget dem med hjem til den store flok, og talte så dem efter, 4 gange, hønen var der men ingen araucana kyllinger. <W
Efter at have sendt hønen nogle bebrejdende blikke, gennemlyste jeg hele haven og naboens skov på en times tid, men fandt ingen, til sidst så jeg ind i det lille hønsehus endnu en gang, og tjekkede også pinden, da jeg jo ved de er lette, men ingen sorte kyller.

Jeg var noget nedtrykt da jeg gik ind til aftenkaffen, over alt den tid, og alt det krudt ( i bogstaveligste forstand) jeg har brugt på at holde liv i de fem tosser, var åbenbart skønne spildte krafter, og jeg besluttede at bemeldte høne aldrig mere skal have kyllinger og at jeg aldrig mere skal have araucanaer.
Til morgen da jeg besluttede selv at lukke op for alt og alle, det er ellers min søns opgave, ja så lukkede jeg de fem gule og deres mor ud, for så at se ind i det tome rum og fjerne det æg høene havde lagt i går, ja så gik mine fem araucaner der og pippede på sædvanlig for virret og baskende vis,,,ja ja jeg burde jo have vidst, at de ikke ville gøre det alle andre kyllinger har gjort gennem mit hønseliv, at sætte sig på den dertil indrettede pind, men ville vælge det fuldstændigt usete og ikke særlig stabile skilderum under kip mellem boks 1 og boks 2.
Hvor dum kan man være. <J
Nu føler jeg mig helt sikker på, at hvis ræven skulle have succes hos mig, så er araucanaerne tilbage.
 
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 19 Juli , 2008, 12:47
De kære fjerbørn - dem har vi meget glæde af  <H

Godt du fandt dem, så er det da ikke spildte kræfter Ina.
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Berit efter 19 Juli , 2008, 12:52
 ;D Dejligt med en lykkelig afslutning, tak Ina for det  :D
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 19 Juli , 2008, 14:33
ha ha Ina ja jeg har oplevet det samme da jeg havde en flok af Lones kyllinger boende. Araucanaerne var 'vk' dvs de sad det mest camuflerede sted aller øverst i hønsehuset.

Det er en sjov og klog race - som flyver!!
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 19 Juli , 2008, 18:04
Den ene bekymrig afløser den anden  ???
Nu kommer den værste tid på året i mit hønsehold, i hvert fald set med mine øjne.
Det er nu de fine skrukker med deres nye fine rygfjer forlader deres afkom for igen at leve deres eget liv og lægge et æg i ny og næ.
Det betyder at de små nu skal klare sig selv, hvilket de kan hvis ikke de var op imod uovervindelige forhindringer.
NABOENS FORBANDEDE KØTER,,,,,  <B
Den lusker omkring i skovstykket mellem vores og egen matrikkel,,, og der går mine kyllinger også og finder spændende ting og kan hurtigt komme i ly for vind og vejr.
Det betyder at det er mere held end forstand at overleve den første del af sit selvstændige liv, idet det store sorte kræ synes at den frit kan forsyne sig....
Naboen synes det er så sødt at den vil bære kyllingerne hjem  <B ja når de er punkterede og livløse, de fleste af dem den tager, opdager naboen slet ikke men jeg gør når jg holder mandtal, og det naboen ikke ser, det eksistere ikke og han mener helt oprigtigt at jeg bør holde mine kyllinger / høns inde, for hans hund holder så meget af at gå i skoven.....

Min hanhund forsøger hver dag sammen med sin datter at skræmme den ind på egen grund, men den er jo voldsomt meget større og helt ligeglad....og hvis jeg siger noget til den, ja så knurre den og viser tænder,,, selvom vi faktisk opholder os på min jord.

Nu overvejer jeg alvorligt at lade det gode naboskab revne, og råbe håret af ham, men jeg tvivler på at det hjælper.

Men allerede i dag, da mit ene hold kyllinger måtte klare sig selv for første gang, tjaaaa så mangler jeg en,,,,,
Skal det virkelig ende med at jeg skal hegne mine kyllinger inde i børnehave fordi naboens hund ellers kvæler dem en ad gangen.
Hvis jeg hader høns, så har jeg slet ikke ord for hvad jeg mener om naboens hund.
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 19 Juli , 2008, 18:50
Ja man skulle melde ham til politiet for at have en hund der truer folk. En hund må slet ikke knurre når man irettesætter den. Men det nytter nok ikke noget alligevel.
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Linda Andreasen efter 19 Juli , 2008, 20:50
Ina.
Den hund er da bare for meget >:(
Kan du ikke sprøjte noget gå væk hund eller måske det der man kan putte på hønsene hvis de piller fjer af hinanden (kan ikke huske hvad det hedder) rundt langs kanten.  Der må da være en her på forum som har en løsning.
Kram herfra
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 19 Juli , 2008, 22:33
Sprøjt hunden med noget ildelugtende, så kan det være de kan holde den hjemme.

Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 20 Juli , 2008, 00:36
Ha HA  <H <W
Den hund der er en stor new foundlænder, stinker i forvejen i en sådan grad at jeg aldrig røre ved den, den ophplder sig i vidt omfang sammen med deres får, og det er slemt, det er sådan en blanding af våd hund og sure sokker, og kan de bo sammen med den, tja så ved jeg ikke hvad der skulle kunne bruges der er værre....
Jeg kunne selvfølgelig smøre alle mine 30 høns ind i hjortetaksolie der stinker, men det nænner jeg da ikke, de skal jo selv være i deres fjer.
Ideen er ellers ikke så ringe, og hunden kan jo egentlig ikke gøre for at den slet ikke er opdraget, og naboen er dybt forarget over at vi har bedt vores børn holde sig fra den,,,, han tror ikke på at den knurre og viser tænder.

Vi har flere gange talt om at sætte strøm op langs med skoven, men vi taler om temmelig mange meter, og så kommer den såmænd luntende ind ad indkørslen.

Jeg tænker nu at jeg vil sige til ham at det er sidste gang jeg ser hans hund tage en af mine kyllinger, næste gang melder jeg det til politiet, og så må det briste eller bære.
Netop i dag, da den roligt spadserede afsted med min skrigene kylling skråede jeg gennem skoven og over deres fårefold og ind på stien bag deres hus, netop som fruen kom ud og gik hen hvor hunden var kommet fra, et minut efter kom hun tilbage med noget hvidt  i hånden og gik ind.

Jeg har hele aftenen undret mig over at der ikke er nogen der har ringet til mig og fortalt mig at deres hund søreme igen har været på rov i min have.

Jeg kan jo ikke sige 100% at det var min kylling hun hentede, og jeg gav mig jo heller ikke til kende, men jeg er virkelig  <B
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Kate efter 20 Juli , 2008, 09:19
Hold da op hvor jeg fik mig et grin, da jeg læste denne tråd  ;D

Men Ina sikke travlt du har ! Jeg håber at kyllinger, høns, katte og heste overlever... De lyder ihvertfald til at have det godt  :)

Hilsner
Kate
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Finn Jensen efter 20 Juli , 2008, 10:51
Bare et forslag, som du kan vise til den uansvarlige ejer, så kan det være han kommer til fornuft og sørger for at hans hund ikke strejfer

Ifølge Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19/1 2007) må du faktisk skyde hunden. Også uden advarsel i forvejen, hvis den angriber dig eller dine husdyr (som hønsene jo falder ind under)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8560#KIV
Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for voldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales optagelsespenge eller ufredsbøder.

Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen indenfor det sidste år er advaret. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Jette Jensen efter 20 Juli , 2008, 11:13
Den nabo er vist udenfor pædagogisk rækkevidde. Du må varsle at du vil skyde køteren og så se om ikke I kan splejse til et elhegn. Tror ikke der er andre muliheder.
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Lee efter 20 Juli , 2008, 12:49
Hej Ina
Godt du er udstyret med en god portion humor ;D men jeg er enig, den nabo er da fuldstændig uden for pædagoisk rækkevide. Har jeg forstået det rigtigt, at den går løs i en skov?? Hvis det er tilfældet, så meld ham til politiet, eller skyd kræet (jvnf. ovenstående) Udover dine små kyletter, hvad så med det stakkels vildt, som måske bliver skambidt

Held og lykke med ham ;)

 :)Lee
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Annette S. efter 20 Juli , 2008, 13:47
Dumme hund  >:( Endnu dummere nabo  >:( >:( >:(

Kunne du ikke forsøgsvis starte med at skyde efter hunden med ungernes splatterpistol? Selvom du er i din gode ret til at skyde krapylet sådan for alvor, syn's jeg godt nok, at det er et noget af et skridt at tage.

Jettes idé med et elhegn, syn's jeg er rigtig go' og måske du kunne få naboen til at tage del i besværet og udgiften?
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Vibeke efter 20 Juli , 2008, 14:19
 tag billeder,
 det er et godt bevis for at hunden bør lukkes inde eller rettere ude fra jeres grund.
Desværre gælder mark og vejfredsloven nok ikke her hos os, vores samejere fik sig en Jack Russelterrier sidste år, og vi aftalte at hønsene har territoriet om eftermiddagen til ved 17-1730 tiden.
I fredags var jeg ude og handle i 2 timer, om aftenen fandt jeg en ihjelbidt kylling, men det var sandelig ikke hunden, det søde væsen.
Efter de billeder jeg har taget  kan det kun være den, og sker det igen har jeg beviset i form af billeder.
Men hvad der så skal ske videre står hen i det uvisse med sådan en killer  >:(
Vibeke
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 20 Juli , 2008, 15:11
Jeg har hældt ca 1000 gule splatterkugler i den, og jeg undre mig over at naboen ikke har været her og spurgt om jeg kender til dem, jeg tænker jo at i den tyke pels, hænger der vel et par stykker fast,, og det er måske netop pelsen der gør at den er ligeglad,,,,, og selvom jeg er fristet, så har jeg altså ikke tænkt mig at skyde mandens hund med haglgeværet,,,, mine naboer er folkepensionister og meget glad for deres hund, som er nummer 2 i rækken i den tid vi har boet her, og jeg er da ret sikker på at han omgående skaffer sig en anden, når denne er væk, men den kan jeg vel skræmme livet af mens den er lille, så den ikke har lyst til at komme hos mig. <T

Grunden til at jeg er lidt langmodig i denne sag, er at vi bor i et meget lille samfund hvor alle kender alle, og manden er almindeligvis flink og hjælpsom, men hvad angår hans hund, ja så er han altså uden virkelighedsans. ???
Hvad hunden angår, så krummer den ikke en fjer på hovedet af deres egne høns, og mener sikkert at når mine går i skovkanten så skal de med hjem, den kan heller ikke have dem gående på vejen, og naboen er en gang kommet tilbage med en meget død unghane og undskyldte mange gange, at hunden havde taget den på vejen. :o
Hvad skoven angår, så er det dens egen skov den går i, vi taler om et skovstykke på ca 1.5tdr land, som altså tilhører naboen, undtagen de to nærmeste rækker, det er mine, og nu er det så jeg skal forklare hunden at der er en skillelinie, og det er jo ikke muligt,,, mine høns ved det heller ikke, og mine egne hunde for den sags skyld går gerne på besøg inde hos ham, hvilket han finder enormt hyggeligt..
Han har faktisk sat hegn op gennem hele skoven, men det har den tunge hund kravlet på så det nu er nede i en højde alle kan forcerer uden andet end et enkelt knæløft, og desuden går den bare ad vejen og indkørslen.
Hver gang vi har talt om at sætte strøm på synes han det er synd, så kan min hund jo ikke besøge ham, og sidst jeg brokkede mig over det med kyllingerne sagde han til min mand, at det jo var meget nemmere hvis jeg bare ville lukke mine høns i hønsegård, og han ville da gerne være behjælpelig med at bygge. Tjaa
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Annette S. efter 20 Juli , 2008, 17:01
Puha Ina - forstår dine betænkeligheder - "den" er godt nok svær  <J  Det lader til, at du allerede har prøvet alt. Håber nu alligevel, at det lykkes jer at finde en eller anden form for løsning, og selvfølgelig ikke den med hønsegården, så dine høns ikke kan nyde det frie liv  <S
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: Berit efter 20 Juli , 2008, 17:29
Uha ja jeg er så glad for ikke at have nogle naboer, men når de går frit ved skoven får du så ikke taget mange høns af ræven, jeg tør nemlig ikke lukke mine ud, ræven bor jo ikke langt herfra  ???
Titel: Sv: JEG HADER HØNS
Indlæg af: ina..... efter 20 Juli , 2008, 17:52
@Berit
Ræven har ikke 7-9-13 været her siden jeg for 4 år siden havde strøm på min hønsegård en sommer, efter et stykke tid at have haft ræv og unger på besøg ved højlys dag.... <W

Der går ofte en flok et stykke væk hjemmefra ved skovkanten, men det har rævepelsen ikke opdaget, eller også har den mødt mine 3 gårdhunde, der kan komme ud også om natten. <:

Jeg fortæller naboen at jeg vil tage fat i politiet, hvis ikke jeg kan have mine kyllinger i fred, han ved helt sikkert godt at det vil betyde strenge restriktioner for hans hund, og det vil han gerne undgå, så han vil nok af mere mindelig vej forsøge at finde en løsning.
Jeg tror simpelthen ikke han tror det er så alvorligt, og egentlig ikke forstår jeg går så højt op i mine høns, så det vil helt sikkert komme bag på ham at få besøg af den flinke landbetjent, som han sikkert kender personligt. <H