Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lee efter 09 Juni , 2008, 17:39
-
for at gøre en lang historie kort, sidder jeg her ved computeren med en sovende nyklækket kylling, den ligger her i solstrålen, og er ved at være tør. Jeg er udgået for varmelamper, sort, rød eller blå tusch, så jeg kan heller ikke improvisere, men hvad pokker gør jeg for at holde liv i skravlet,indtil jeg kan forsøge at koble den på sin mor og søster/bror. Hjælp modtages med kyshånd :)
hilsner,
Lee
-
Du kan i en snæver vendig godt bruge en alm 60 W pære. Det burde være nok, specielt i denne varme tid.
-
Hej Finn
Tak for hurtigt svar :)
Jeg har nu opstøvet en gammel Nettokurv, foret den med aviser og sølvpapir og halm, derefter lagt en stor plastic urtepotte i og foret den med halm, derefter placeret skravlet ;) længst inde med lidt halm over, den snorksover og pipper fornærmet, når jeg lige skal tjekke om der er liv. Jeg ved ikke rigtig med tres W, hmmmmm. Med vores jagthund er jeg nød til at ha` skravlet på sengebordet ellers er den væk imorgen, og jeg kan ikke sove ved lys. Mon ikke det går med ovenstående arrangement?
hilsner,
Lee
-
Hvis jeg var dig ville jeg lægge den under dens mor her til natten, så opdager mor det ikke ;D
-
Hej Berit
Den tanke har jeg selv tænkt, men ? ville det være sikre at vente til i morgen, hvor den har samlet flere kræfter, og så måske kan følge med sin, et par dage dage ældre bror/søster. Jeg forsøgte tidligere i dag, at lægge den under hønen, men hun skrabede den bare væk, men d
ér var det jo også lyst. Hvis jeg gør det til natten nu, har den ingen chancer, hvis det ikke lykkes, det har den så måske mere i morgen, hvor den nok er mere veludhvilet.
hilsner,
Lee
-
Hej Lee
Jeg har prøvet det indtil flere gange, og når man gør det til natten, så er der ingen problemer, jeg tro den hurtig skal følge sine søsken, så megen forskel er der vel ikke på dem, og er det kun et par dage så ser jeg ingen problem, så held og lykke med sammenføringen ;D
-
Hej Lee
Hvis du gør det i aften, når mutter er gået til ro med alle de andre små, så har den lille hele natten, i en god varme, til at komme sig samt komme til at lugte som dem.
Så vil den ikke være så nem for mutter at spotte.
Det er klart at du skal blive en stund efter du har puttet den lille HELT ind under mutter, for at være sikker på at hun finder roen igen efter dit besøg.
;)
-
Hej Line og Berit
Okay, jeg vover forsøget i aften, hvis jeg ellers kan holde mig vågen :) Venter til det er godt mørkt, og vender tilbage i morgen med resultatet med mindre der ikke er kommet mere liv i skravlet, så venter jeg til i morgen, tror jeg - jeg vender tilbage. Tak for svar
hilsner,
Lee
-
Brug en varmepude på trin 1, pakket ind i en plasticpose og et viskestykke (ikke frotté, det kan tæerne hænge fast i), det har holdt liv i mange kyllinger her i huset..
-
Tak for hjælpen til alle, men >:( desværre lykkedes projektet ikke. Kyllingen kom fint ind under hende igår aftes, men i morges lå den og var kold og meget død, så nu håber jeg bare at den ene der er tilbage IKKE er een hane
Lee
-
Øv det er ellers sådan jeg plejer at gøre, når mutter ligger og sover lister jeg hånden ind med kylle og bliver og ser om hun reagere, sover hun videre så går jeg, det har lykkes for mig hver gang.
-
Hvorfor var den ikke hos sin mor fra starten af?
-
Hej Susanne
Det skyldes, at hun havde gemt sig i drivhuset, hvor hun bag kasser havde lavet en rede med mange æg. Desværre havde hun brugt grønt bast til at fore reden med, så den kylling hun har nu, måtte jeg bruge ret lang tid på at få viklet ud. Da der er temmelig varmt og ikke ret stor luftfugtighed i vores hus, valgte hun ca. 2 dage efter 1. kylling var klækket, at forlade reden med kyllen. Jeg ventede et par timer, for at være sikker på, at hun nu også var gået fra den, og det var hun, så jeg iførte mig spand og handsker for at få æggene væk, og så var det jo lige at der var hul på det ene og kyllen var levende. Problemet med den lave fugtighed er jo så desværre det, at hinden er sej og kyllen kan ikke komme ud. Jeg hjalp hullet noget større så den selv kunne komme ud, hvilket lykkedes fint, men hønen værdigede den ikke et blik, derfor valgte jeg at give det en chance ved at få den varm og tør inden den skulle forsøges genforenet med sin mor. Det lykkedes jo så desværre ikke :(
-
ØV ØV ØV :'(
Det var træls, det plejer at gå godt når jeg gør det :'( ØV
-
Hej Lee.
Det er jo trist når det ikke går. Og normalt lykkes det jo med sunde raske kyllinger.
Kyllingemor har nok allerede første dag konstateret at kyllingen ikke kunne klare det og har valgt at forlade den.
Dyr kan altså noget vi ikke kan. Hunde, katte, fugle osv. fornemmer hurtigt om der er problemer med deres afkom.
-
Hej Susanne
Tjaa, men det var da forsøget værd, og hellere sunde kyllinger end skravl :)
-
Kyllingemor har nok allerede første dag konstateret at kyllingen ikke kunne klare det og har valgt at forlade den.
Dyr kan altså noget vi ikke kan. Hunde, katte, fugle osv. fornemmer hurtigt om der er problemer med deres afkom.
ha, ha - jeg har lige den modsatte opfattelse - de er så dumme, at de ikke opfatter, at hvis de lige gav en halv time mere, ville de få flere overlevende børn.
Mine damer har også tidligere også haft en tendens til at forlade reden, når de havde to børn - selvom der var flere kyller på vej. Det er derfor, jeg har en rugemaskine - en støtteruger...
Og til Lee: Jeg har også altid haft held med at suse ungen ind under moren om aftenen - så ligger hun nemlig stille og vil ikke straks rejse sig for at se, hvad der lige skete dér... Og næste morgen plejer hun bare tusse videre som om intet var hændt, selvom der pludselig er flere. Så sent om for et par dage siden gjorde jeg det med held...
-
Ja, jeg havde nu også håbet at det gik som det skulle. Nyt problem (altså, hvor er jeg træt af det) Landhønen med sin kylling fortrak ud i det fri, og lagde sig til at sove, ved aftentid, ude i haven. Så jeg sneg mig ind på damen og kyllen, og fik dem ind i hønsehuset, dagen efter gik de også ud, og ved omkring 20 tiden, hørte jeg en høj pippen fra haven (man har jo øre for alt, når der er kyllinger), midt på græsplænen stod så kyllen og kaldte på sin mor, som ikke dukkede op. Den var jo noget udsat dèr mit på plænen, så jeg tog den op, og gik på jagt efter hønen, som ikke lod sig finde, læs ræv. Så ind med kyllen til det blev forholdsvis mørkt, og de tre orpingtonhøner med deres ene kylle var gået ind, så blev den lille kylle uden problemer lukket ind under vingen på een af dem, pyha, så var lykken gjort, troede jeg. I morges var den store oprpington kylle druknet i et vandfad, så nu er der kun een kylle (landkylle) tilbage, og hanen har jeg ikke set i dag, øv, øv øv. Jeg skal ud af huset i aften, og kan ikke nå at lukke hønsene inde inden jeg kører, så jeg har været hele hegnet rundt, og tror jeg ved hvor ræven smutter ind, så der er hegnet godt til, og så må Maremmahunden blive i haven, indtil jeg er hjemme igen. Bare håbe det bedste
-
Du er da uheldig Lee, som om alting lige rammer på en gang.
Vedr indhegning af haven, har du det gravet en halv meters penge ned? Eller graver ræven sig under det på få minutter.
Desværre er hunde er slet ingen garenti mod ræve. Er den på hønsejagt er der ikke ret meget der kan holde den tilbage....
Jeg håber du kommer hjem til ro og orden og alle dyr på deres egne pladser! ;)