Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: frida efter 16 Januar , 2011, 22:55
-
Endelig er min "nye" flok af orlof begyndt at lægge æg /o Jeg har de sidste dage kunne følge deres færden, efter de er begyndt at kunne komme ud igen. Det er lidt sjovt at se deres adfærd, for når én skal lægge æg, så følges hele flokken (en hane og seks høns) ind i huset, for at den ene kan lægge sit æg. Det er da sammenhold :D
Jeg har en anden lille flok af primært silker, hvor det kun er hanen der altid er med, når én skal lægge æg.
Det var bare lige en lille sjov (synes jeg) observation herfra, hvor der stort set ikke sker så meget på hønsefronten pt. :)
-
Årh... Kom nuuu! Fortæl din historie. Jeg elsker historier fra andres hønsegårde ;) Også så jeg ikke behøver at føle mig alene med mine "særheder" (hønsetanker) ;D
-
Jeg fik mine 4 landhøns i oktober. De er nu 6 ½ mdr. Og nu har en af dem lagt sit første æg. Og enda i reden. Et perfekt æg på 33 g. svagt lysebrunt. Hurra hurra!
-
Dejlig historie fra hønsegården - det er altid sjovt at høre hvordan det foregår hos andre :D. Her skaber damerne sig også når de skal lægge æg. "BOK BOK ÆÆÆÆÆG" kagler de, men mine to haner gør ikke så meget andet end at løfte hovedet og kigge ind mod hønsehuset, før de igen gir' sig i kast med det, de nu skal passe udendørs ;).
-
Kirsten W. Ja, det er en sjov glæde med det første æg. Tror det vil føles næsten ligesådan at blive bedste :D
Tanja. Hvad er det for "gentlemen", der ikke engang imponeres over der bliver lagt æg :D
Alle andre; fortæl endelig hvad der sker i jeres hønsegård :). Årstiden er jo ikke lige til de helt vilde nyheder, derfor er det sjovt at høre om de små glæder /o
-
Fortæller gerne ;) Fandt netop i dag et æg fra mine to dværgmaraner, og hvor blev jeg glad /o Det er første gang de lægger æg hos mig, efter at være flyttet fra Marianne. Et fint æg på 42 g. er det ikke ok i størrelsen? Og hønen var stolt, den fik hele armen med bok bok boooooooork...
I går aftes hentede jeg ca. 20 kg hvede - har aldrig givet hønsene korn hver dag, men nu skal det prøves. I dag åbnede jeg som altid hønsegårdsdøren, så de kan gå frit i haven. Derefter gik jeg med raske skridt over i redskabsskuret, og hentede hveden - jojo, med alle hønsene i hælene. Jeg tog nogle håndfulde hvede og smed det på terassen - hold da op. Hønsene var omkring benene på mig hele vejen, og de små der ikke kunne løbe hurtig nok fløj lavt hen over plænen. Og så var det ædegilde og i samme sekund skinnede solen... Jeg nyder alle timeren med mine høns - og når jeg ser dem hygge sig som i dag i det gode vejr, bliver jeg helt "lamslået", og det ender med jeg bare står og glor på hønsene i rigtig rigtig længe ::) Se det var en ægte forårshistorie. Det gør mig bare så glad og lykkelig *p Det burde være lovpligtig at holde høns ;)
-
forelsket høne - det kunne være overskriften i vores hønsegården lige nu- i weekenden har jeg hentet en maran hane til mine 2 kobber maran damer... de er ligeglade med ham, de vil over til ders gamle hane orpington, de kikker efter ham og følger alle hans bevægelser til gengæld orpington damen har skiftet mening - hendes kærlighed er den ny hane - maran - han er ikke så stor som orp. og siger ikke så meget men hun vil ikke andet end bare blive ved ham, når alle får lov til at komme ud står så orp. hønen og venter på maran hane(han må ikke komme helt ude endnu da han ikke kan finde hjem igen ;D) så står hun der og længtes efter at jeg åbner for låge og lader hende at komme til ham - smukt må jeg sige, det var jo mening at hver race skulle have sit hjem meeen kærligheden kender ingen grænser vel - hellere ikke i hønseverden ;)
-
Bliv endelig ved at fortælle om livets gang i hønsegårdene.
Gode historier MorAnna og Charlotte /o
Man kan da ikke undgå at blive "glad i låget" når man læser jeres glæde over jeres dyr.
-
Fint æg for en begynder, Charlotte /o
Idealvægten er 49 g.
Hvordan ser det ud, fint mørkt? og formen? er det mere ovalt end spidst?
-
Hi hi jeg kan huske første gang min brahma høne lagde æg. Jeg fik brahma i september og der gik noget tid inden de første æg begyndte at komme. En dag kom jeg ud i hønsegården og blev nærmest på det strengeste vist ud igen af brahma hanen. Så opdagede jeg at bagved hvor jeg stod, i en brændebunke, lå hans brahmakone i fuld gang med at lægge et æg. Gokke gik frem og tilbage som en far på fødegangen mens fru Gokke lå i reden.
-
@ marianne
Hvor stor er sådan en dværgmaran, der står ikke noget om dem i racebeskrivelserne ???
Med hensyn til æg, så lægger mine dv. wyandotter et æg hver om dagen, til stor glæde for naboen, der passede dem hele sidste uge /4
-
Dværg maraner er ret nye i Danmark, vi fik dem først godkendt (og kun i den kobberfarvede variation) til LU 2010, men jeg fik de første æg fra gråstribede i foråret 2009. De kobberfarvede fik jeg æg fra foråret 2010.
En korrekt høne skal veje knap et kilo og hanen lidt over. Mine gråstribede er til den store side, mens de kobberfarvede er næsten perfekte.
De gråstribede lægger pænt mørke æg, dog ikke helt så mørke som i stor race, hvor de jo næsten kan blive sort-lilla, mens de kobberfarvedes æg ikke er specielt mørke. Det er et generelt problem at få æggefarven med hos dværgmaranerne. Jeg er medlem af et fransk maran-forum, hvor netop dette bliver diskuteret en del, og hvor man arbejder hen i mod målet: rigtig dyr, der lægger rigtige æg.
Du kan læse en del mere på min hjemmeside.
-
Marianne: Jeg vedhæfter da lige et billede, for det er da nemmere at se end beskrive :0) Ja, hvis 49 gram er idealvægt, så er 42 gram jo virkelig flot /o Giver hende lige et ekstra klap i morgen og lidt ekstra hvede ;D
-
Så fandt jeg ud af at vedhæfte ;)
-
Det ser fint ud, men farven er jo svær at bedømme på billeder, farven ser lidt vel lys ud, men godt med de mørkere pletter, det vægtes højt i den franske maranklub, faconen er rigtig god /o
-
ja nu ved jeg ikke....... har ingen hønsegård men ka da godt lige give et indspark. Mine høns går frit i hele haven ca 1400 kvm . Jeg har valgt at indhegne mine grønsager istedet for hønsene. Så når jeg laver et eller andet udendørs er det med publikum på :D De deltager gerne i alt dog helst når der graves. Når jeg sidder stille og nyder en pilsner på min hyggebænk går der ikke længe før jeg har selskab, 4 høns, 1 kat og 2 hunde. Og nu her på det sidste 3 kyllinger. Så livet er skønt. Solen skinner jo osse i frostvejr så jeg ka godt lide at sidde lidt i solen og hygge med mine dyr. Hvis det er koldt sådan omkring 15 grader minus får jeg gerne et glas krydret varm rødvin. Og har så også selskab. Dyr er dejlige, livet ligeså
Kærligst
Tommy
-
Marianne: Jeg er også stolt kan du tro *o
Ja farven kan være svært at vurdere på billedet. I går og i dag da jeg samlede alle æggene ind, var der overhovedet ikke farveforskel på det mørkeste fra mine Isa Warren høns og maranægget - kun størrelsen. Det ser altså lidt sjovt ud. Og nej, det er ikke et "mini"æg fra de hybriderne, for maranen har både i dag og i går gået ind i huset og lagt ægget for derefter at stå i hullet ud til hønsegården og berette den skønne nyhed. ja det ved du vel selv, man er bare ikke i tvivl ;) I dag igen var der et æg, nøjagtig samme størrelse og farve /o
-
Ja dejligt med nylagte æg. Mine 4 landhøns har nu lagt æg i en måned. Det er blevet til 68 æg. Men pludselig lagde de kun et eller 2 om dagen. Jeg truede med suppegryden - men så fandt jeg en rede med ll æg i haven mellem de visne blade. Da jeg havde samlet dem op blev der ikke lagt flere det sted. Men i dag fandt jeg så 3 æg et andet sted i haven.
Jeg tror at de har hørt om at man gemmer æg til påske fordi det syntes menneskene er sjovt, så de vil nok bare glæde mig.
Æggelig hilsen
Kirsten W. ;D