Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Høne efter 15 Januar , 2011, 21:48
-
Jeg har lige et par dumme spørgsmål ;)
Skal høns have mad både morgen og aften, eller er det fint nok bare at give dem om aftenen?
Skal de bare have mad ad libetum, eller ??
Håber i kan svare (og ja det bliver nok ikke de sidste spørgsmål herfra ;))
Rikke
-
Der findes ikke dumme spørgsmål. Kun dumme svar. Så spørg du bare løs om alting.
Høns skal helst have adgang til foder ad libitum (dvs døgnet rundt). En foderautomat vil være en god ting at anskaffe.
-
Velkommen til Rikke!
Dit spørgsmål er meget svært at svare præcist på, når vi ikke ved hvilken race du har. Men jeg giver den et skud alligevel!
Her i vintertiden har de fleste dyr jo ekstra meget brug for mad, så jeg vil egentlig tro at alle racer kan klare at have foder ad libitum. Andre må korrigere hvis jeg tager fejl... ;)
Selv har jeg Australorps og Sussex gående i samme hønsehus for tiden, og de bliver fodret hver morgen og får altid så meget at de stadig har noget tilbage næste morgen. Men der kan være racer, der "overspiser" hvis de har foder til rådighed konstant, så fortæl os hvilke dyr du har - så får du meget mere præcise svar!
...og spørg endelig løs - vi elsker at svare! ;D
(ups - der var du hurtigere end mig Erik... ;D)
-
Skønt at jeg bare kan spørge løs :)
Jeg har ingen høns endnu, men regner med at det ender med skånske blomsterhøns.
-
Skønt at jeg bare kan spørge løs :)
Jeg har ingen høns endnu, men regner med at det ender med skånske blomsterhøns.
Så vidt jeg ved kan du bare fodre løs på de skånske - jeg har i hvert fald ikke hørt om at de har tendens til hverken overspisning eller overvægt! ;)
-
Da høns bruger døgnets lyse timer til at samle føde vil jeg i hvert fald ikke anbefale at fodre om aftenen ..... jeg fodrer gerne morgen og lidt pjatmad fra husholdningen hen over dagen. Mine har ikke foder stående i huset da jeg ikke vil lokke rotter til.
Mine huse er desværre ikke så store at jeg kan have smarte rottesikre foderautomater derinde ..desuden er der mørkt i husene hvilket ikke fremmer ædelysten.
-
En meget god pointe Søs har der. Nu svarer man ofte ud fra egne forhold, og da jeg ikke længere har rotteproblemer, tog jeg ikke lige den ting i betragtning.
Har man risiko for rotter kan man jo vælge at fodre i mindre portioner så man er sikker på at der ikke levnes til ubudne gæster. Men det vil så kræve fodring flere gange om dagen.
-
Jeg regner med at vi kan lave det rottefrit (jeg kan selvfølgelig hurtigt blive klogere)
Hvis det bliver et problem, må vi jo lave om på fodringen for den slags husdyr er vi ikke vilde med!
-
Har man risiko for rotter kan man jo vælge at fodre i mindre portioner så man er sikker på at der ikke levnes til ubudne gæster. Men det vil så kræve fodring flere gange om dagen.
Når der er rotter, (og det er der jo en gang imellem) tror jeg nu kun de er fremme i hønsehuset om natten.
Når de så er der (det kan man tydelig se) skifter jeg gerne foddertårnet ud med en trådfælde ved sengetid, det gi'r så også lidt fornøjelse til hunden når der er bid.
-
Trådfælden kan varmt anbefales. Den har også været en væsentlig årsag til at vi er tæt på at være rottefri her. 'Tæt på' fordi rottefri bliver man nok aldrig, da der altid er tilløbere.
-
Der er mange svar herinde - det er det sjove (og bedste) ved Forum. /o
Mine høns har fodertårne hængende i virers fra loftet (eller en overligger udendørs). De har altid æglægningspiller ad libitum. Nogle gange giver jeg korn ad libitum i tårne - nogle gange får de udmålt hver dag. Jeg har store høns som nogle gange helst kun vil æde korn - og det går jo ikke. :)
Lad endelig være med at lade madrester (fra husholdningen) stå ude. Dét tiltrækker udyrene - og går hurtigt i forrådnelse.
Mit største problem har aldrig været rotter. Men SNEGLENE fylder alle ædetrug om aftenen, hvis de står på jorden. Det er så ulækkert! /3
-
Velkommen på forum, Rikke :D
Se nu er det sådan her hos os, at vi har ingen dumme spørgsmål /o
Vi har alle været begyndere, og det er al ære værd, at du sætter dig ind i tingene.
Jeg fodrer mine, så de altid har foder til rådighed, de har en foderautomat hængende, de får også nogle håndfulde blandet korn nogle gange i løbet af dagen, og så diverse lækkerier som f.eks. hønseguf og rester fra køkkenet. Mine høns går også frit i haven og spiser en masse grønt og insekter.
Rotter kan undgås ved at opbevare foder i tønder med låg, og ved at have huset hævet. Jeg sørger også for, at der ikke ligger foderrester i gården om aftenen. Endelig holder jeg mine hønsehuse rene og pæne, jeg fjerner faktisk klatterne hver dag. Så der er altid rent og pænt i hønsehuset, og der lugter aldrig grimt (det har også den fordel, at jeg ser deres klatter hver dag, og klatterne afslører meget omkring deres sundhedstilstand).
Det er hvad vi gør, og vi har aldrig haft rotter i alle de år, vi har haft høns.
Glæd dig til din nye hobby, det er verdens mest hyggelige og afstressende hobby *p
-
Tak for jeres svar.
Anette, du kan tro jeg glæder mig til at få høns, jeg forestiller mig at det er super hyggeligt og afstressende <C
Rikke