Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 11:43

Titel: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 11:43
Ville dette kunne lade sig gøre?

Altså ikke at bygge, det er ikke noget problem men hvad ville hønsene sige til det?
Hvor højt skal de egentligt have til loftet?

På den måde ville jeg nemlig kunne lave et større hus til dem med et grundareal på ca 6 kvm og med en gård på ca 12 kvm.

Ville 5-6 høns/hane så være et passende antal, jeg påtænker Orpington eller Brahma? og det skal lige siges at de ville kunne komme ud når jeg er i haven.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Filip Sebastian efter 11 Januar , 2011, 12:41
De tunge racer er ikke så meget for at flyve eller komme tilvejrs.
Hvis du også kan lave hønsegård i 2 etager, kan det selvfølgelig lade sig gøre, men det er vel ikke det, du mener.
Normalt er ca. 1m  til loftet nok, såfremt huset er hævet over jorden.

De bedste hønsehuse er dem, der er hævet over jorden med et skraberum med sand/grus nedenunder.

Hvis hønsene ikke adskilles, vil de nok alle gå ind i samme hus, - også selvom der ikke er plads! - så det med 2 etager kræver 2 hønsegårde og lette racer.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 12:57
Hvorfor jeg spørger er fordi jeg har set dette hus på nettet og tænkte om man ikke "bare" kunne bygge det større?
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 11 Januar , 2011, 13:18
Personligt ville jeg aldrig bruge sådan en model til høns. Det ligner mere et kaninbur.

men smag og behag er jo forskellig.

Men jeg mener også at det så vil kræve 2 seperate gårde da der er prestige i at sove højt.

Og så skal man selvfølgelig vælge racer der kan komme derhen hvor de skal. Feks silker eller tunge høns neders og lette flyvende høns overst.

Mine høns kunne godt finde ud af at gå hje til egne huse når de alle gik frit i haven..men kræver adskillelse i starten så de lærer hvilket hus de bor i. Og så kan kærligheden nogle gange betyde at de alligevel bytter lidt rundt.

Men 2 etager og så hver deres hønsegård på hver side af huset det kunne jeg godt se fungere.

Er du allerede ude i at skulle ha 2 stammer nu ?  ;)
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Sille efter 11 Januar , 2011, 13:24
Vær opmærksom på, hvordan det er at rense ud under hønsene....har selv haft et færdigkøbt hus, som ikke var praktisk - mildt sagt.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 13:26
Jeg skal/vil selv bygge ikke købe noget der er færdigt.
Det var mere ideen i det. Man får jo flere kvm ud af det og hvis man så stiller det op i en gård....
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: hoejberg efter 11 Januar , 2011, 13:30
Det kan godt lade sig gøre at have fjer i to lag  ;)
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 13:34
Har du selv det og hvis du har, har du så ikke et billede?
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Heidi NJ efter 11 Januar , 2011, 13:35
Hvis du skal have tunge racer skal du nok i hvert fald have en hønsetrappe til dem. Synes nu heller ikke det ser særlig stort ud, men nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor mange dyr du har tænkt dig. Men byg ALTID så stort som muligt. Man får flere høns end man først havde tænkt sig efterhånden som hønsefeberen stiger. ;D
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Henriette Hall efter 11 Januar , 2011, 13:39
Du skal tænke meget over størrelsen. Der skal være højt nok til en siddepind i passende højde og evt. skidtbræt og ovenover skal der være plads nok til at hønsene ikke skal bøje hovedet. Og så skal man kunne manøvrere rundt derinde når der skal muges ud!!!  Og foder og vand fylder jo også. Der er adskillige tråde herinde med byggeanvisninger. Prøv at tjekke dem lidt ud, så du får en ide om hvad du kaster dig ud i. Det er trods alt nemmere at bruge et par dage på at læse, end at skulle bygge om efter et halvt år.  ;)
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 11 Januar , 2011, 13:39
Du har ret i at du får flere kvadratmeter ...men det er ikke sikker dyrene udnytter dem medmindre du deler gården op også *ss*
De vil feks sidde i en stor klump på øverste etage

Og da du påtænker nogle af de største racer så vil et stort etplans på stolper med en god bred hønsestige og sovepinde være abefalelsesværdigt.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 13:55
Ja, det vil være så surt at have brugt tid på at bygge og så skulle bygge det hele om igen.
Derfor ELSKER jeg dette forum!!!   /o /o /o
Ingen spørgsmål er dumme og man får altid hurtigt svar.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: hoejberg efter 11 Januar , 2011, 14:15
Jeg har haft fjer i to etager. Ænder for neden, og høns for oven.
Så lærte jeg at de ikke må gå sammen, og nu har de hver deres.
Vi tog et gammelt legehus, og satte det op på stolper. Derefter blev stolperne beklædt med brædder, med en låge i den ene side + hul til ænderne at gå ud af.
På den måde var der rimelig stå højde i hønse afdelingen, men det var besværligt at gøre rent hos ænderne.
Der er vist ingen billeder i mit galleri af det gamle hønse/andehus. Ser lige om jeg kan lægge et ind.
Men som de andre siger/skriver. Byg stort. Mit første hønsehus stod kun i ca. 6 mdr. så var det for lille, og der måtte bygges nyt  :P
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 14:20
Kan/må man bygge huset i impræneret brædder?


(Uha sikke mange spørgsmål man alligevel har når det kommer til stykket  :D)
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 11 Januar , 2011, 14:28
Kan/må man bygge huset i impræneret brædder?


(Uha sikke mange spørgsmål man alligevel har når det kommer til stykket  :D)
Det tror jeg ikke er noget problem, men det er en god idé at beklæde huset indvendigt med plader og derefter fuge, så blodmider og andet utøj ikke har mulighed for at sætte sig i sprækker og revner.

Jeg siger som de andre: Byg STORT. Jeg startede med høns for mindre end et år siden, og fik et kæmpe hønsehus bygget... Troede jeg!! Trods det er 10 m2, kan jeg SAGTENS bruge 20 m2 mere ;) :D.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: hoejberg efter 11 Januar , 2011, 14:43
Så er der lagt et par billeder ind af mit gamle hønse/ande hus. 2 ude fra, og et set ind af døren til hønseafdelingen.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 11 Januar , 2011, 16:40
Så er der lagt et par billeder ind af mit gamle hønse/ande hus. 2 ude fra, og et set ind af døren til hønseafdelingen.
Og det ser bare rigtig godt ud /o. Godt fundet på.
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: hoejberg efter 11 Januar , 2011, 18:16
@ Tanja.
 Mangt tak  ;D
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Ingrid efter 11 Januar , 2011, 18:24
Jeg synes, at det er en fed ide med dobbelt etage.  ;D Har selv haft samme tanke (men fik så et legehus gratis).
Men som andre vil jeg tage afstand fra den præfabrikerede på billedet. For lille, næsten klaustrofobisk!
Det er rigtig sjovt selv at tagne og designe sit hønsehus. Og man blever såå glad for det!  /o
Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: SanneL efter 11 Januar , 2011, 23:26
Vores hønsehus er bygget i 2 etager.  Det kan åbnes i siden for nem rengøring. Jeg har strøet med sand under pindene så klatterne er lige til at skrabe ud.
Fungerer perfekt for de 4 dværghønsedamer der bor der.
Se mit galleri.

Hilsen
Sanne

Titel: Sv: 2-etaget hønsehus?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 11 Januar , 2011, 23:30
Hvis du har mulighed for det, gider du så ikke tage et billede af det inden i?