Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: annekbrietzke efter 09 Januar , 2011, 23:04
-
vi har 6 lyse sussex og 2 brune italiener fra foråret (fra april ca)
ingen af disse giver endnu æg men hvornår kan vi regne med at de begynder?
de får æglægnings forder, korn/byg/hvede køkkenaffald.
de får lys fra 4,30 om morgenen til halv 11 om formiddagen?
de 2 brune italienere er har fået nogle store flotte røde kamme og det samme gælder vores australorps hvoraf den ene er begyndt at give 1 æg hver eller hver anden dag.
de lyse sussex har små kamme og er stadig ret lyserøde.
æggene smager jo helt fantastisk så vi glæder os til lidt flere så vi kan få morgenæg hverdag
nogle der har nogle råd/forslag til hvornår disse skulle begynde ca?
-
Det lyder som om det er lige op over. Har du tjekket at der ikke ligger æg gemt et eller andet skummelt sted? Jeg har lige fundet en stak barnevelderæg som lå under et stillads som vores tækkemand bruger... de var selvfølgelig frostsprængte og ubrugelige, men de var der da.
-
ja tjekker dagligt haven hønsehuset for flere æg men med intet held. det er første gang vi har høns så håber da jeg giver dem alt hvad de skal bruge vi har haft dem fra kyllinger alle høns men syntes det er ret sent de går i gang, efter hvad jeg kan forstå på andre?
er det først senere på foråret at æggeproduktionen rigtig går i gange eller? er så utålmodig ha ha
-
De venter måske til det bliver noget varmere. Foråret og sommeren er den store æggesæson, for det er der de kan ruge kyllinger ud med et fornuftigt resultat. Det er alt for risikabelt her om vinteren. Hvis du giver dem æglægningsfoder og korn og lidt skaller og evt. madrester, så er du godt dækket ind. Manglende æglægning kan dog skyldes de er for fede, så det er en balancegang. Men i løbet af den næste månedstid eller 2 skulle du have rigeligt æg.
-
Jeg vil også mene at det er lige op over med dine høns fra april.
Jeg ville anbefale at du indstiller det kunstige lys lidt anderledes. Der er ikke grund til at de skal stå så tidligt op. Til gengæld kunne de godt bruge noget lys om aftenen.
Mit lys tænder 0700 og slukker 2100.
Du kunne jo evt give lys fra 0700 til 1000 og igen fra 1600 til 2000, hvis du ikke vil lade det være tændt hele vejen igennem fra 0700 til 2000. Der er dog dage hvor det selv midt på dagen virker 'mørkt', så det ville nok være at foretrække at det er tændt dagen igennem.
-
tusind tak for de fine svar :-D
vil da se frem til nogle flere æg, vi vil prøve at indstille lyset lidt anderledes fra i morgen :-D
for fede er de ikke for kan fint mærke deres brystben, og de får brændt ordentlig med kalorier af når de render og hakker ude i haven en hel dag :-D
-
Velkommen på forum, Anne :D
Jeg tror også dine høns er tæt på æglægning; som du selv er inde på kan man se det på den røde kam.
Det lyder til at du passer dem rigtig fint.
Efter min mening behøver du ikke ændre på dit lys, mange vælger at have lys, som du har. Du kan nemt opleve, at selv om du giver dem lys sidst på dagen, går de alligevel på pind ved solnedgange. Nogle har også skrevet, at det kan være en brat overgang for hønsene, hvis lyset slukker efter mørkets frembrud, og de så ikke kan finde på pind, hvis de ikke allerede er gået til ro.
Jeg har ikke selv ekstra lys hos mine høns, men selvfølgelig også færre æg end om sommeren. Vi har dog rigeligt til eget brug. /o
-
Hej Anne
Ja UPS, nu går jeg vist lidt imod strømmen her, for jeg ville sige, at de burde have begyndt deres æglægning, senest medio August sidste år...
Men dit lys, kan gemme en del af forklaringen... Alt efter hvordan dit hønsehus vender.... For har man gode lysindtag mod F.eks Øst, er det jo ikke sikkert du behøver morgenlys... Men aftenlys er nok uundgåeligt, hvis du vil have æg... Mine har lys til Klokken 21:00 samt et par timers morgenlys...
Normalt vil jeg da sige, at de første æg bør begynde at komme, når hønsene er ca 20 - 22 uger gamle.
Så med andre ord... Du burde have spist masser af æggekager nu.
M.V.H....Benny..
-
Naaaarh. Sussex er jo en stor race, og de tager altså længere tid om at komme i æglægning end de spinklere racer. Jeg har masser af landhønseæg, men barnevelderne giver noget mere sparsomt, og de er også fra april de unge hønniker. ;) Og hvis de ikke nåede at komme i æglægning inden vinteren satte ind, så kan de godt have udskudt det til varmen og lyset kommer.
-
Velkommen, Anne :)
Mine orpington fra 2. maj giver endnu ikke æg og de 3 faverolles (ligeledes fra maj) er først lige begyndt og det er store racer ligesom sussex. Det er vist kun hvis man har hybrider man er garanteret æg fra de er 20 uger ;)
Jeg har ændret mit lys fra 07-20 til 05-18, da mine høns alligevel er på pind senest kl. 18 og hvis de ikke bruger tiden med lys til at æde i, så er det jo ligemeget med lyset (har i øvrigt fået mange flere æg siden ændringen, men jeg tror nu ikke det er derfor, for jeg får også flere æg fra de høns, der ikke har lys :D)
-
tror måske bare jeg må væbne mig med tålmodighed :-D
har da 4 æg i køleskabet nu samlet ind på 4 dage så sparer på dem indtil både manden og jeg har tid til et blødkogt æg :-D
-
Tja indrømmet, jeg kender ikke meget til Sussex, men Italienerne må da minde en del om mine Lohmann...
Mine er kommet i 2 hold, de første i marts, hvilket så vil sige, de var fra omkring Nytår... Og der var æg fra dag 1... Ja faktisk allerede i kasserne, da vi kom hjem med dem.... Altså flyttekasserne.
Andet hold, var vel omkring September, og de var nok lige lidt yngre end de første, for de brugte lige et par uger på at falde til....
Men klække tiderne må jo have været Ca Nytår for hold 1 og ca 1 - 6 for hold 2, og 2 * 20, hvoraf en, så er forsvundet sporløst... Men de leverer i snit 35 æg om dagen.
Men OK... Lohmann er jo så også en decideret æglægger, hvor mange af jeres måske mere er ovre i afdelingen for prydhøns, hvor mine nok ikke er specielt velegnede.... Hvilket jo nok ikke er helt uden betydning.
M.V.H....Benny..
-
@Anne
Tillykke med æggene, men lad nu være med at vente for længe med at spise det. Pludselig begynder æggene at komme i stride strømme. Af unge høns har jeg selv 1 new hampsire, 1 wyandott, og 3 australorps fra maj og juni måned, som efter de fik lys midt i december er begyndt at lægge æg. Det 1. æg kom 25. december og pt giver disse 5 høns 3-4 æg om dagen. Det lyder måske ikke umiddelbart af så meget, men 20-25 æg pr. uge er rigeligt til at holde os forsynet med æg ;D
-
KVB
det lyder yderst betryggene :-D
vores fik også lys omkring midt i december og vupti lå det første æg der den 27 så det er jo ikke så langt fra hinanden :-D
krydser fingre for der snart sker noget i æggebeholdningen :-D
-
JAMEN DA :o
de sidste 2 dage har jeg hentet 2 æg hver dag :-D
den ene er betydeligt mindre men ens i farven som ægget fra den ene australorps så renger lidt med at det nu er den anden der også er begyndt at give :-D er sååå glad
nogle søde små hønse basser jeg har mig :-D
-
Ændrede du egentlig lysindstillingen?
-
nej har endnu ikke ændret noget :-D