Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Ole Nørgaard efter 06 Juni , 2008, 08:20

Titel: Ønsker at købe rugeæg. Men hvilken race?
Indlæg af: Ole Nørgaard efter 06 Juni , 2008, 08:20
Hej, vi har p.t. 1 gul orpington hane i stor samt 5 lyse sussex i stor samt 16 stk. blandingskyllinger. Nu er en af vore høner igen skruk, og vi vil derfor gerne vide, fra hvilken stor race, I kan anbefale os til udrugning af vores sussex skruk? Vi ved ikke, om skrukken vil ruge hvad som helst ud, uden at hakke dem ihjel, når de kommer ud af ægget. Da vi vil bruge dem til æglægning, altså den race I kan anbefale, skal de også kunne lægge mange store æg samt være en "social race" som vi kan have glæde af. Da vi beholder orpingtonhanen, skal de også kunne tåle hans vægt ved parring.

Hvordan er det med at sende æg pr. post? Går de ikke itu?
Titel: Sv: Ønsker at købe rugeæg. Men hvilken race?
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 06 Juni , 2008, 08:27
Hej Nørgård.

Hvad med at vælge æg fra orpington eller sussex som du jo allerede har, så passer temperementerne sammen? :)
Ellers er australorps eller wyandotter også fine racer.

Skrukken er ligeglad, og forelsker sig omgående i de søde små. Enkelte skrukker kan reagere ved at hakke, hvis der er en enkelt eller to der skiller sig ud fra resten af flokken, f.eks ved at være meget mørkere end de andre.

Rugeæg kan sagtens sendes med posten, hvis de pakkes forsvarligt ind. Du skal blot give dem et døgns hvile, inden du lægger dem under skrukken efter de er ankommet.


Held og lykke med det ;)
Titel: Sv: Ønsker at købe rugeæg. Men hvilken race?
Indlæg af: Ole Nørgaard efter 06 Juni , 2008, 08:34
Hej Hanne, tak for dit svar. Da vi godt kan lide at se på forskellige racer, vil vi gerne have en ny race til at gå med de nuværende. Vi havde faktisk også tænkt på enten wyandot eller australorps, da vi synes de er pæne. Hvilken af de 2 racer er så bedste æglægger samt også "sociale"?
Titel: Sv: Ønsker at købe rugeæg. Men hvilken race?
Indlæg af: Ole Nørgaard efter 06 Juni , 2008, 11:49
Hej, vi har besluttet os for at købe 10 rugeæg af stor race hvid eller blå australorps. Hvis nogen har sådanne æg til salg, må I gerne sende en PM med pris og yderligere oplysninger. På forhånd tak.