Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Julie H efter 05 Januar , 2011, 16:46

Titel: Opstart med vagtler
Indlæg af: Julie H efter 05 Januar , 2011, 16:46
Jeg vil da lige starte med at hilse pænt ;)

Nu er jeg kommet frem til, efter flere års overvejelse, at jeg meget gerne vil forsøge mig med vagtler. Tanken var, at det i første omgang gerne skulle være hårdfør art med mulighed for spiselige æg. Jeg kunne så læse mig frem til, at Franske Vagtler vist passer hertil - er det korrekt antaget?
Jeg har nogle spørgsmål, som jeg selvfølgelig håber I kan besvare eller give mig henvisninger til steder (sites eller bøger), hvor jeg selv kan læse om det.

Første spørgsmål går på "buret". Kan de gå udendørs i en voliere - og skal denne voliere være lukket på mere end én side? Hvor meget plads tilregner man per fugl? Hvad med højden? Hvor stor skal en redekasse/læhus være?

Andet spørgsmål er vedrørende antallet, man bør/kan have gående sammen? Skal der både være høner og haner iblandt?

Flere spørgsmål kommer (med sikkerhed) senere :)

Mange hilsner
Julie
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Julie H efter 05 Januar , 2011, 19:25
Så kom der flere spørgsmål, efter jeg ikke fik noget svar fra min søgning på nettet:

Hvilket strøelse bruges i bunden?
Hvilket foder? Fodres der forskelligt alt efter årstid?
Hvordan ses forskel på befrugtede og ubefrugtede æg?

Det er stadigt meget kærkomment, hvis nogen kan henvise til kilder, så jeg selv kan læse :)
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Storm-Olsen efter 05 Januar , 2011, 20:39
De forskellige vagtelarter kræver meget forskellige forhold. Der er en gennemgang af nogle af dem et eller andet sted er..

Vi har californiske topvagtler og blå skælvagtler. De kan godt bo ude hele året. De skal bare have det tørt. Vi har dem i en voliere, som er åben på en side, og lukket på de andre - også ovenfra.
Volieren er ca. 1,80 m. x 3 m og et par meter i højden. I bunden har vi sand og grus.
Vi har en del fyrregrene der inde, som de kan gemme sig i, og så har de en lukket kasse oppe foroven, som de jævnt hen gemmer sig i, når der kommer nogen.

Vi har spist æggene - fra begge slags - og de smager okay.

Bjarne Andersen er forums store vagtel-nørd ;D
Det han ikke ved.. det tror jeg simpelthen ikke, der er nogen, der ved!
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Finn Jensen efter 05 Januar , 2011, 20:57
Bjarne beskrivelse er her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=3818.0

og der er også Bjarnes "gamle" sider
http://fjerkrae.dk/vagtler/
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Julie H efter 05 Januar , 2011, 21:00
Tak for svar :D

Storm-Olsen:
Når nu jeres voliere er lukket på alle sider, pånær en, er der da brugt træ til afskærming? Vil det være muligt at bruge plexiglas, eller risikerer man, at det bliver for varmt for vagtlerne om sommeren?
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 05 Januar , 2011, 22:58
Franske vagtler er en meget rolig vagtel.
Det er sjælden de flyver op og som regel kun når de bliver bange.

Den Franske vagtel er det man kalder en produktions vagtel, dette bevirker at de gør et æg hver 18 time og som regel året rundt hvis de har lys.

De kan til tider være lidt svære at få til at ruge selv.
Det er ofte en fordel modsat mange andre vagtler at have flere høner til en hane, da hanerne godt kan være lidt hårde ved hønerne.

Hvad foder angår er de ikke så sarte som mange andre vagtler.
det er dog en god ting at bruge et pille foder specielt beregnet til agerhøns da de indeholder fiskemel. Disse blandinger kaldes ofte FAV blandinger.

Tidlig forår (Fra februar) bruger man æglægningfoder. Fra sidst på sommeren når æglægningen aftager og de er færdigfældet bruger man voksfodder for ikke at presse dem til æglægning. Dette foder kaldes også hvilefodder.
Jeg plejer at blande lidt korn og fuglefrø i så de har noget at arbejde med i kråsen.

Til kyllingerne findes der et startfoder til agerhøns. Herudover er lidt blå valmuefrø også godt til at stabilisere fordøjelsen med. Lidt kogt æg er også godt.
Hvis kyllingerne skulle få maveproblemmer er en lille smule æbleedike i vandet godt da det forskubber surheden i tarmsystemet og virker hermed bakterie dæmpende.
Det er ingen god ide at bruge æbleedike hele tiden som nogle anbefaler.
Dette svækker blot tarm systemet hos vagtlerne.

Her står også lidt om vagtler. Ellers er det noget sparsom hvad der er skrevet om vagtler.
http://www.prydfugler.no/artikler/oppdrett-av/80-opdraf-de-lidt-stvaktler.html

Normalt når man søger oplysninger om vagtler på udenlandske sider er det en fordel at bruge det latinske navn. Dsv. findes der ikke latinsk navn på Franske vagtler

Håber du kan bruge lidt af det jeg har skrevet.
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: John Mejland efter 06 Januar , 2011, 00:19
Kulde er ingen problem for vagtler, men fugt er bestemt ikke godt.

Inddæk volieren med klare trapezplader om efterår/vinter, når det så begynder at blive varm så fjern nogle af pladerne.
Mange har vagtlerne til at gå i drivhuset og der får de det tit meget varm, det klarer de også.
Jeg er enig med Bjarne i at det er bedst med flere høns til en hane, han vil simpelhen slide fjerdene af hønen hvis der kun er en.
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Storm-Olsen efter 06 Januar , 2011, 09:04
Vores vagtler er ret flyvske, så der er lukket med træ. Vi var nage for, at de ville flyve på plexiglasset og brække halsen.
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: John Mejland efter 06 Januar , 2011, 09:50
De franske vagtler har tyngdeloven indhentet :D men hvis de flyver/løber i glasset går det itu eller også brækker de halsen.
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Julie H efter 06 Januar , 2011, 14:24
Endnu engang tak for svar, ikke mindst det uddybende svar omkring foderet.

Angående at de kan finde på at flyve, løbe eller tumle ind i en klar rude - det havde jeg slet ikke overvejet ;)
Titel: Sv: Opstart med vagtler
Indlæg af: Marianne Vedel efter 06 Januar , 2011, 16:38
Velkommen på forum, Julie :D
Jeg har bobwhite i mit drivhus, i bunden har jeg EasyStrø. Mine vagtler tåler fint klimaet i drivhuset både sommer og vinter. Om sommeren har jeg net for vinduerne og døren og for hele året gælder, at jeg holder det knastørt i bunden.