Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Mette.V efter 17 December , 2010, 12:00
-
Jeg er ret ny i hønsehold og der dukker hele tiden nye spørgsmål op...
Jeg har 5 dværgwyandotdamer som bor i et hjemmebygget uisoleret hønsehus hævet 30 cm over jorden. De har siddepind med træplade under, så det er nemt at gøre rent hver dag. Resten af gulvet er strøet med sand. De har redekasser med halm, som de den seneste måned er begyndt at benytte flittigt = mange skønne æg. De har adgang til delvist overdækket hønsegård (bl.a. under huset) med volierehegn over og under jorden, så Mikkelræv ikke kan komme ind. Der er altid meget læ i haven, og hønsehuset står endvidere op ad hæk og drivhus. Når vejret er ok, får de lov til at komme ud at løbe og skrabe i vores indhegnede have. Men nu til mit spørgsmål:
Indtil nu har vi kun lukket lemmen for smuthullet om natten, når det virkelig har stormet. På den måde kan damerne selv stå op og gå i seng, når det passer dem. Ligesom vi kan fylde op i foder- og opvarmet vandtrug og tage på weekend uden dårlig samvittighed. Som man kan se på billederne har jeg lukket smuthullet så meget som muligt til. Taget fra hønsehuset rækker et stykke ud over hønsegården, så det kan ikke sne eller regne ind ad hullet. Men med al kulden og snevejret er jeg alligevel kommet i tvivl om, det er ok, jeg kan jo ikke garantere at der ikke kan komme træk? Har overvejet at hænge plasticstrimler for hullet, så træk undgåes, men de stadig selv kan styre, hvornår de står op og går i seng, nogen der har erfaringer i den retning? Hønsene virker glade og friske og lægger som sagt mange æg.
venlig hilsen Mette
-
Hej Mette
Hvor er det et fint hus dine høns har /o Jeg er selv rimelig ny med høns, men som du beskriver det, så kan jeg ikke se noget problem i at lade lemmen stå åben, dine høns stortrives jo ;D
Men det kan være at nogle af de mere garvede vil komme på banen med deres gode råd.
-
Hej Mette - og rigtig velkommen her sammen med alle os andre hønseelskere *p
Dine høns ser jo ud til at bo rigtig godt og trives fint...mine høns kan også bedst lide selv at bestemme, hvornår de skal stå op...tror jeg ???..men her i den kolde tid lukker jeg altså lemmen, når de er gået i seng og åbner igen kl. 7..mit hønsehus er også ganske lille, så når lemmen er lukket, stiger temperaturen nogle grader og den råkolde nat holdes ude.
-
Hej Mette.
De ser jo ud til at have det som blommen i et æg dine høns /o
Jeg ville kun lukke om natten, når det er rigtigt koldt, dvs mere end -5 ellers ikke.
MVH
Karin
-
Velkommen på forum, Mette :D
Hvis dine høns ikke får træk, og ikke kan få uønsket besøg af rovdyr, og i øvrigt heller ikke forstyrrer naboer, kan der ikke ske noget ved at smuthullet står åben.
Det eneste høns ikke tåler er træk og fugt, kulde kan de sagtens tåle.
Tillykke med dine fine forhold /o
-
Tak for jeres svar!
Jeg fortsætter som jeg hele tiden har gjort med åbent smuthul, og lukker kun til ved blæst :) Lukkede dog også i nat, da de lovede -20 grader ;)
Ingen der har erfaring med plasticstrimler for hullet eller andet (her tænker jeg ikke på de dyre batteridrevne hønselemme)?
-
Hej Mette
Jeg har selv fået bygget et vindfang på mit hønsehus, fordi det trak meget ind af smuthullet, men det er jo lidt svært, når dit hus er hævet. Inden jeg fik lavet vindfanget strimlede jeg et stykke stof og hængte for, og det fandt hønsene hurtigt ud af at gå igennem. Jeg tror derfor godt, at du kan hænge plasticstrimler op foran smuthullet :).
-
Tak Tanja! Det var lige det jeg nok tænkte :-) Havde ikke tænkt på stofstrimler som en mulighed, tænkte bare at gennemsigtigt plastic måtte de da kunne finde ud af. Vi har også talt om at bygge vindfang, men har heller ikke lige kunnet greje det. Vi har sågar talt om kattelem (som kan åbne fra begge sider), men ved ikke om de er stærke nok til at åbne den. Andre ideer er stadig meget velkomne ;D
-
Jeg vil bare lige tilføje 2 ting: Hvor er dit hus, og din gård flot! /o Det glemte jeg helt at nævne før.
Jeg er ikke sikker på at stofstrimler eller tynde plasticstrimler er det store værd, når det blæser. Mine strimler blæste i hverfald "opad" eller "væk" fra hullet, og havde derfor ikke den store effekt. Det skal nok være tungere det der skal for, men måske en kattelem godt kan bruges. Der kommer nok flere go'e svar herpå ;).
-
Sikke et fint hus og gård /o
Vores nabos høns deler hus med 3 geder og der er tykke plaststrimler for indgangen, som de går igennem uden problemer. Jeg tror faktisk strimlerne giver rimeligt med afskærmning mod alm. vind (selvfølgelig ikke storm).
-
Tak for alle de søde tilkendegivelser af hønsehus og -gård, det er min mands kreation på tegnebrættet, så jeg må hellere huske at sige det videre, så han får lyst til at bygge noget til mig en anden gang :D
Hej Tanja og Tanja
Det var nemlig sådanne lidt tykkere plaststrimler jeg tænkte på, for jeg har set dem i løsdrifte til islandske heste /o Ved bare ikke hvor man skaffer nogle i størrelse dværghøns :-)
-
Jeg vil også tilslutte mig at der ser rigtig godt ud. /o
Men jeg tror ikke at det er nødvendigt med plaststrimler. En hønselem er jo noget mindre end en åbning til heste så der kommer jo mindre træk ind ad den.
-
Hej Finn
Godt at høre :-) Vi har nemlig talt meget herhjemme om, hvornår noget er træk og for den sags skyld fugt (som der nævnes mange steder her på siden og i bøger at høns ikke tåler)???
Kh Mette
-
Hej Mette
Jeg har bambus plantet tæt på smuthullet som løsning - det virker både sommer og vinter.
Bedste hilsner
Hej Finn
Godt at høre :-) Vi har nemlig talt meget herhjemme om, hvornår noget er træk og for den sags skyld fugt (som der nævnes mange steder her på siden og i bøger at høns ikke tåler)???
Kh Mette