Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Christina efter 14 December , 2010, 20:08
-
Jeg har jo prøvet at ha' industri plymouth rocks til slagt, og selv om det gik fint med bentøj osv., så er det ikke lige dén slags jeg skal have mere... Jeg har både slagtet orpington, blomsterhøns, maran og hybrid... Men synes ikke rigtig at jeg har kunne få slagtevægten op på mere end de 1500 gram max på racehønsene...
Hvilken slags har I som favorit slagterace? Og hvad er en typisk slagtevægt på dem (inkl. alder?)?
-
Jeg er nået frem til at jeg er rigtig godt tilfreds med mine Orpinton.
Men jeg kan desværre ikke sige noget om slagtevægten. Jeg vejer med fjer og det hele, for som avler tænker jeg kun på standart og vægt levende ;) men det var noget tunge basse der kom i fryseren.
Vi har lige nappet 10 haner fra maj som levende vejede fra 4 til 4,5 kg. Fordelt på 2 på 4 kg. og 4 på 4,5 kg. resten/4 stk. lå imellem.
De var ca. 7 mdr. og det er der det hos os giver det bedste slagtedyr. Har prøvet tidligere med Orpington slagtet hhv. 5 mdr. og 6 mdr. gamle, men syntes de lige skal have det sidste. Men det kan sagten forholde sig anderledes hos andre, som bruger en anden foderplan.
Nu til januar er det så det hold haner fra juni der står for tur, så må vi se om kulde osv. har påvirket.
NB: vi slagter altid kun haner hos os, da hønsene altid er lovet væk.
-
Af dem du nævner, har jeg har slagtet både orpington og maran med stor succes. Den mindste vejede 1800 g. og det var en maran på 18 uger. Så jeg er tilbøjelig til at sige, at du skal give det en chance til med de klassiske slagteegnede racer. Jeg tror du enten slagter for tidligt eller fodrer forkert (i forhold til kyllinger, der skal vokse). Mine favoritter er (i nævnte rækkefølge):
1. araucana
2. orpington
3. maran
Araucanaerne får jeg op på 1300-1800 gram og her er det ikke størrelsen, der forfører... -men smagen! Nøøøj, de smager godt! ::)
-
Barnevelderhaner vejer godt 2 kg, og landhaner ca 1,3 her hos mig, så jeg kan ikke helt forstå hvorfor dine ikke vejer mere. Og mine har altså været helt fritløbende, så det er ikke fordi de ikke har haft mulighed for at rende fedtet af sig. Jeg slagter når de er 6-7 måneder.
-
Hmm, hvad kan det være, hvad kan det være...det må være fordi jeg slagter for tidligt så... Men bare mærkeligt, for jeg overtog en hel blandet flok, som var voksne...og den orpington jeg slagtede fra den flok, vejede altså ikke så meget... :-\
-
Jeg har kune prøvet at slagte måneder gamle sussex haner, de vejede alle over 2 kg slagtet og havde masser af plads at bevæge sig på
-
Jeg har slagtet RACE Plymouth Rock og nogle få Australorps, alle har været mellem 8-12 måneder og vejet fra 1700-2300 gram slagtet.
Jeg har en lille smule sussex og et par Plymouth Rock/Barnevelder krydsninger gående sammen med flokken. Hvis alt går vel giver de nogle gode "slagtebastarder" når de bliver krydset med min australorps-hane og æggene kommer i min nye rugemaskine om et par måneder... ::)
-
Christina, jeg er SÅ meget med dig på den her, mine haner, der blev slagtet da de var lidt mere end 20 uger, vejede 1050 og 1250 g, hvilket jeg synes var skuffende.
for tiden fodrer jeg udlukkende med brufa fra dlg og lidt køkkenrester. Vi har først sat lys på hønsene her efter LU, hvilket har gjort dem aktive i 4 timer mere hver dag, men siden jeg slagtede de 2 hybrider, er der INGEN, der har spist op. Det bliver de jo ikke ligefrem store af... De virker ellers som om de trives. Hmmm.
er de der 2-kg. høns dækket af et gult lag fedt, under skindet? De sidste jeg slagtede havde lidt fedt, de første jeg slagtede, var der mere på, men alle de dér hybrider, jeg slagtede først i november, de var uden fedt. Skal der være fedt eller ej? Og hvor meget? Og fodrer jeg helt forkert?
Jeg stiller som udgangspunkt præcis det samme spørgsmål som dig, Christina, så håber det er ok at jeg mænger mig :)
-
Vi har slagtet wyandotter og en enkelt sussex hane alle på ca. 5-6 mdr. de vejede omkring 2 kg slagtet og renset. Vi har spist nogle stykker, og de er fine.
Vi har også slagtet dværgwyandotter og dværgmaraner også på samme alder og de vejer omkring 1 kg. Også rigtig fine slagtedyr. :D
-
er de der 2-kg. høns dækket af et gult lag fedt, under skindet? De sidste jeg slagtede havde lidt fedt, de første jeg slagtede, var der mere på, men alle de dér hybrider, jeg slagtede først i november, de var uden fedt. Skal der være fedt eller ej? Og hvor meget? Og fodrer jeg helt forkert?
De dyr jeg har slagtet har slet ikke haft fedtoverskud. De ældste var 7 måneder, så de var nok heller ikke færdige med at vokse...
Jeg tror det er meget vigtigt ikke at spare voksefoderet (eller tilsvarende) hvis man gerne vil lave gode slagtedyr. Mine har altid haft foder ad libitum, for ellers æder de voksne sig mætte inden de unge kommer til og så er der måske ikke helt nok til dem. De første orper jeg købte var blevet fodret en gang dagligt sammen med voksne indtil de var 7 uger og de nåede aldrig op på normal størrelse...
-
Jeg har haft forskellige høns hen ad vejen også industrikyllinger. De vokser fint og jeg har ikke haft problemer overhovedet med bentøj og sådan, men efter at slagtedyrene hedder araucana kan jeg kun sige, at jeg vil blæse på, hvad dyret vejer, kødet er bare super lækkert. Meget fint i strukturen og velsmagende, modsat de grove industrikyllinger.
Silkehønsene har faktisk en meget smuk slagtekrop, lige bortset fra farven, som man skal vænne sig til. De bliver mest brugt til at hakke til frikadeller, men også her er kødet af fornem kvalitet.
Mine høns har altid mad stående og kyllingerne jeg har slagtet har været fede. Det er jeg glad for, jeg smelter fedtet af og bruger det til madlavning, det er bare så godt at stege i.Med lidt fedt under skindet bliver det dejligt sprødt.
VH Gunni.
-
Her i huset er det jo så også Sussex der bliver slagtet!! de ligger alle og vipper omkring de 2 kg, smager fantsatisk og vi har ikke oplevet dem seje....men de bliver nu også lavet i Römertopf!!
-
Da vi slagtede den første hanekylling i år, var husbondens kommentar: den var da ikke ret stor!
Fordi man er blevet forvænt med de opblæste, vandfyldte køledisk kyllinger!
Jeg holder også på at smagen og strukturen er det afgørende!
Unge kyllinger: mindre smag men meget mørt!
Ældre kyllinger: meget smag og tyggetid... Uhm....
Racen: Faverolls!!! Og krydsninger der af....
-
Hvorfor er en slagtevægt på hjemmeavlede kyllinger på 1400-1500 g. ALT for lidt, når de kyllinger der som ligger i kølediskene er på 1200-1400 g. ??
Jeg fik i sidste måned slagtet en Jersey Kæmpe hane fra foråret, den vejede over 3 kg.
-
Tak for svar, håber der kommer flere :)
@Julie, mæng dig bare :)
@Lene, jamen jeg hører bare om den ene høje slagtevægt efter den anden herinde, og vil da gerne selv have slagtevægten højere, når det nu kan lade sig gøre :) Specielt når nu de går så meget længere tid end en hybrid i køledisken...
-
Jeg giver dig ret, Christina, f.eks. slagtede jeg australorps hanekyllinger og selv om de vejede omkring 1600 gram var der jo ikke så meget kød på dem, så det handler jo også om race, fodring, kropsstørrelse (skroget), tid m.v. Havde det nu været en dværg-wyandot med den vægt, havde sagen jo stillet sig ganske anderledes! :D
-
Jeg har også stået og grinet lidt af de kyllingebrystfileter, jeg har skåret af egne dyr og tænkt på de tykke tilsvarende fra Netto. Men Nettos er saftige selvom de er stegt på panden, de hjemmelavede virker mere som skosåler. Men hvis bare de steges under låg, går det nok /o
Umiddelbart burde jeg vel ikke være skuffet over en 1200g kylling af egen avl, men jeg har det som Christina, man bliver næsten vant til at høre om andres 2-3 kg.-dyr og undrer sig over, hvorfor der ikke er nogen af den slags i egen bestand.
-
Tjaa en dværg Wyandot med en slagtevægt på 1600 g. det ville have været noget voldsomt ;)
Selvfølgelig skal det slagtede dyr være harmonisk og ikke magert, ligemeget om det så vejer 1000 g. eller 3000 g.
Jeg fodre primært med først startfoder til ca. 6-8 ugers alderen og siden hen med voksefoder begge fra Mølleren. Jeg supplere lidt med hvede og majs.
Jeg bruger RIGTIG meget voksefoder, for de store racer skal have meget for at blive til noget og jeg går først over til æglægningspiller fra december måned ca.
Så de er bestemt ikke billige at lave, men de er helt klart bedre og med mere smag end dem som ligger i køledisken.
-
med den foderplan kan jeg godt høre, at jeg ikke er helt galt på den /o
så er der for mig snart kun tilbage at vælge: araucana og/eller plymouth rock
-
Det er ikke en race som jeg har erfaringer med og tror heller ikke jeg nogensinde kommer til at have, men der findes jo nogen der kan holde ud at kigge på dem og så skulle Cou-nu ifølge svensk forum kunne nå en god slagtevægt relativt hurtigt, uden benproblemer etc.
(http://www.sosgali.org/cn2.jpg)
men...
Rasmus
-
Broilere er nok de mest imponerende. Grimme som arvesynden, men meget kød på dem!
-
Hmm, tror ikke lige det bliver dem! *e ;D
Men vil måske forsøge at få fat i lidt maran og araucana rugeæg så... :) Tak :)