Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 08:59

Titel: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 08:59
Hej

Brat opvågning jeg fik idag

http://www.struer.dk/webtop/site.aspx?p=13108&newsid=1883
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 09:02
Nogen der er gode til læserbreve? jeg vil gerne brokke mig over at fjerkræklubben ikke er taget med på råd.... og det ikke har været nævnt nogen steder at det skulle laves
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: -Julie- efter 01 December , 2010, 09:03
De 'råder til' - det er jo en virkelig vag formulering i mine øjne. Men samtidig kan de smække en "I told you so" i hovedet på dig, hvis naboerne klager - og du kan i hvert fald være sikker på, at har du hanfugle, har du ikke medhold. Hele verden er blevet berøringsangst... tsk tsk...
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 01 December , 2010, 09:10
Folk er blevet skøre i hovedet..!
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 01 December , 2010, 09:12
Er jeg den eneste, der synes at det er et fornuftigt stykke papir? Måske jeg har misforstået formuleringerne, men umiddelbart virker det som ganske rimelige krav - eller er jeg helt galt på den?

Citér
2.1. Fuglehold og hønsehold skal etableres med hus og evt. indhegnet
gård, der sikrer, at fuglehold og hønsehold ikke kan
færdes udenfor grundejers ejendom.

2.2.Hus og gård til fuglehold og hønsehold skal etableres
mindst 2,5 meter fra skel, med mindre der er etableret et
fast og skærmende plankeværk, hegn eller hæk i skellet.

2.3.Hus til fuglehold og hønsehold skal opfylde krav om placering
på grunden jf. Bekendtgørelse om offentliggørelse af
bygningsreglement 2008 (BR08).

2.4. Fuglehold og hønsehold må ikke give anledning til lugtgener.
Gødning fra dyrene skal enten fjernes fra ejendommen,
opbevares i lukkede beholdere eller umiddelbart nedgraves
i jorden på et egnet sted.

2.5. Fuglehold og hønsehold skal holdes i mørklagt hus fra solnedgang
til kl. 7.00 på hverdage og kl. 8.00 på lørdage,
søndage og helligdage, hvis det omfatter hanfugle, haner,
hanekyllinger eller efter Kommunalbestyrelsens vurdering
medfører støjgener i nat- og morgentimer.

2.6.Kommunalbestyrelsen kan kræve hus til fuglehold og hønsehold
støjisoleret.

2.7.Hvis fuglehold og hønsehold giver anledning til væsentlige
gener, kan Kommunalbestyrelsen påbyde afhjælpende foranstaltninger.

2.8. I tilfælde, hvor fuglehold og hønsehold trods afhjælpende
foranstaltninger stadig giver anledning til væsentlige gener
eller hvis påbud overtrædes, kan Kommunalbestyrelsen
nedlægge forbud, herunder kræve fuglehold og hønsehold
fjernet.
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 09:15
problemet ser jeg at hvis jeg får en klage, så kan jeg vinke farvel til mit fuglehold!
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Jabina efter 01 December , 2010, 09:21
hvis...
Du kan jo gøre alt hvad du overhovedt kan for at undgå det.




Emma
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 01 December , 2010, 09:24
problemet ser jeg at hvis jeg får en klage, så kan jeg vinke farvel til mit fuglehold!

Har du læst punkt 2.7 og 2.8 i regulativet? Samt punkt 3.1, der åbner for at man kan søge dispensation fra reglerne (f.eks. hvis man har en fjerkrækoloni, blot for at nævne et tilfældigt valgt eksempel)?

Eller er din bekymring baseret på erfaringer med en sur kommune - hvis det er tilfældet er det selvfølgelig ikke så interessant hvad der står i regulativerne, desværre?  :(
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 December , 2010, 09:26
Jeg synes i hvert fald at kravet om, at man ikke må have hanfugle skal fjernes!!! En hanundulat skræpper næppe mere end en hunundulat ??? !!! Ellers så synes jeg at der er alt for mange regulativer til  /d, men at dette her ser lidt mildere ud, end hvad jeg ellers har set.
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 09:28
Ja, jeg skal ihvertfald have sat sider på 4 sider af volieren, have byttet nogen fugle ud, have fundet ud af om bygningen er lovlig osv.

Men det bliver også problematisk med dem folk der har haner, en klage og så ryger hovedet på dem!
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 01 December , 2010, 09:30
Jeg synes i hvert fald at kravet om, at man ikke må have hanfugle skal fjernes!!! En hanundulat skræpper næppe mere end en hunundulat ??? !!! Ellers så synes jeg at der er alt for mange regulativer til  /d, men at dette her ser lidt mildere ud, end hvad jeg ellers har set.

Igen, har I læst regulativet? Der står ikke noget sted, at man ikke må have hanfugle, blot at de fraråder det (og formuleringen indgår ikke som en del af selve regulativet, men som en indledende kommentar).

@Thomas: Hvor står der at haner skal slagtes? Og at en klage automatisk anerkendes?
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 09:31
Tanja - de fraråder kun hanfugle og haner ... men hvis der kommer en klage kan de i teorien/praktisk bare sige at den skal væk for at lukke munden på naboen

Alle kender vel naboer der ryger i totterne på hinanden over hanegal... det hører man tit, og så er det jo nemt for kommunen at sige den skal væk, med dette dokument i hånden
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Ingrid efter 01 December , 2010, 09:39
Med risiko for at blive upopulær vil jeg også sige, at det er ganske rimelige krav i byzone.

Jeg havde i flere år aldrig haft en hane, da jeg bor med gode naboer og selvfølgelig ikke vil genere disse. Jeg irriteres f.eks. også over andres motorsave, høje musik, evigt gøende hunde osv. Så jeg undersøgte det ikke engang.
Da jeg så engang spurgte kommunen, viste det sig, at jeg rent faktisk gerne måtte have en hane - ifølge direktivet i Egedal. MEN hvis nogen klagede over støjgener, skulle jeg regne med at de fik medhold. Det var aldrig sket i 20 år.
Det synes jeg faktisk er helt ok! Jeg var faktisk glædeligt overrasket over, at reglerne ikke var strammere (fuldisolerede hønsehuse, indelukkede høns fra kl 20 til 10 osv).
Så jeg gik rundt og fortalte mine naboer, at nu havde jeg fået en hane. Hvis de klagede ville de få medhold, så de kunne bare henvende sig til mig i stedet. Så skulle jeg nok hugge hovedet af ham. Det er sværere for folk at komme direkte, end brokke sig til til kommunen. Men det er ok, hvis de ikke kan holde ham ud. Vi lovede at holde ham inde til kl ca 8, og det går fint.
Den ene nabo griner lidt og siger at han hører ham om morgene, men uden særlige gener. Naboens søn er pis..-irriteret over, at hanen galer ved 10-11-tiden, når han sover brandert ud. ;D
Men jo, - hvis jeg er åben og tager hensyn til mine medmennesker, viser de også overbærenhed overfor mig.
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 01 December , 2010, 09:55
Punkt 2.5 er i direkte modstrid med dyreværnsloven.
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 09:56
Jeg er bare skuffet over at den lokale fjerkræklub ikke er spurgt til råds, og heller ikke er nævnt som DFFR er det i dokumentet, så jeg har skrevet lidt til dinby.dk /o

http://www.dinby.dk/struer/regulativ-fugle-og-honsehold-fra-kommunen-kommer-som-lidt-af-et-chok-fjerkraeklubben-i-struer
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 10:03
hej

Marianne har du et link hvor det står ;)
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Bettina efter 01 December , 2010, 10:25
hej

Marianne har du et link hvor det står ;)

2.5. Fuglehold og hønsehold skal holdes i mørklagt hus fra solnedgang
til kl. 7.00 på hverdage og kl. 8.00 på lørdage,
søndage og helligdage, hvis det omfatter hanfugle, haner,
hanekyllinger eller efter Kommunalbestyrelsens vurdering
medfører støjgener i nat- og morgentimer.

Du kan læse det under citatet som Christian Ernstsen har sat ind længere oppe/nede.
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 10:26
jep, det jeg mente var om hvor jeg kunne læse det var et brud på dyreværnsloven :)
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 01 December , 2010, 10:38
Hvis de skal være i et mørklagt hus fra solnedgang til kl. 8 om morgenen om vinteren, kan de ganske enkelt ikke nå at spise nok. Det er i strid med
Dyreværnsloven (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2714#Kap1)
Specielt § 1, 2 og 3 som beskriver, hvordan man skal tilgodese dyrenes behov.
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 December , 2010, 11:00
Igen, har I læst regulativet? Der står ikke noget sted, at man ikke må have hanfugle, blot at de fraråder det (og formuleringen indgår ikke som en del af selve regulativet, men som en indledende kommentar).

@Thomas: Hvor står der at haner skal slagtes? Og at en klage automatisk anerkendes?
Jo, jeg har læst regulativet, og synes det er dyrplageri og komplet unødvendigt at holde undulater, zebrafinker og andre småfugle i mørktlagte volierer fra solnedgang til kl. 7-8. Det er et påbud, hvis man har hanfugle står der. Skal jeg så også slukke for lyset i stuen kl. 16, nu jeg har fire undulater i bur indendøre? ;)

Fuglehold og hønsehold skal holdes i mørklagt hus fra solnedgang
til kl. 7.00 på hverdage og kl. 8.00 på lørdage,
søndage og helligdage, hvis det omfatter hanfugle, haner,
hanekyllinger eller efter Kommunalbestyrelsens vurdering
medfører støjgener i nat- og morgentimer.
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: ina..... efter 01 December , 2010, 11:58
@ Tanja
Og hvis din mand stadig efter ti år tror han er en fri fugl, så slukker du bare lyset, så bliver der ro  *g

Christian har jo en pointe, der står ikke det er forbudt, men en klage kan hurtigt medføre et forbud..

Jeg kunne da egentlig godt tænke mig at en emsig nabo ville klage over kanariefuglesang kl. tidligt på en sommermorgen  ::) og hanegal er jo noget af det der virkelig kan få folk ud af sengen, også selvom de bor i landzone....
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 December , 2010, 17:41
Jeg troede at kommunerne nu havde andet at give sig til end at lave regulativer... Men nej de synes åbenbart ikke at der er administration nok.

Desværre har jeg endnu ikke oplevet at en kommune på egen hånd har bedt om input til sådanne regulativer. Men det er sikkert også lettere at sidde bag et skrivebord og tænke sådan nogen ting i stedet for at inddrage dem som dette her regulativ berører og prøve at lave noget som tilgodeser alle parter..

Det er vedtaget den 3. nov.på udvalgsmøde
LINK (http://www.wss.struer.dk/documents/Dokumenter/M%C3%B8der%20og%20referater/Teknik%20og%20milj%C3%B8udvalg/2010/Referat%20Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20101103.pdf)

Side 6.

"På baggrund af flere klager over hanegal og en verserende klage over fuglehold på Thyholm
har Natur - og Miljøafdelingen udarbejdet et forslag til et regulativ"

Regulativet får virkning fra 1. januar 2011 - for bestående fugle- og/eller hønsehold
dog først fra 1. juli 2011

Jeg kender intet til den konkrete sag omkring fugleholdet på Thyholm, og har ikke hørt om Bjarne er inddraget.

Men jeg vil foreslå at Thomas beder om aktindsigt i de sager så I kan se hvor mange klager der reelt er. Mit bud baseret på erfaring fra andre kommuner er at der er ingen. Søg om aktindsigt både i den konkrete sag og efter miljøoplysningsloven i de sager som kommunen har behandlet.

Det er ikke det værste regulativ jeg har set endnu. Her må man dog have høns til at gå frit på sin egen grund... Men det er problematisk at høns skal være lukket inde fra solnedgang, om vinteren er det altså fra ca.16. Miljøstyrelsen har en tidsrum for hvornår der er skal være mindst støj der hedder fra 22-07 og hvorfor følger Struer ikke denne.

Derudover så har andre kommuner en regel der hedder mørkelagt ELLER lydisoleret. Den bør Struer også følge.

Endelig skal man huske på at sådanne regulativer slet ikke letter administrationen. Tværtimod så skaber det en øget byrde for kommunen. Se bare på Favrskov, hvor de synes at de er nødt til at forfølge en klage fordi de har et regulativ, selv om klageren er flyttet og der ingen utilfredse er mere.
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=12531.0

Eller Halsnæs, hvor en emsig nabo syntes at kunne tælle for mange høns og så klagede til kommunen selv om de aldrig havde generet
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=10303.msg100184#msg100184

Så regulativer skaber flere klager og mere arbejde for kommunen/forvaltningen...

Thomas og andre fra Struer, prøv at kigge her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?action=tpmod;dl=item30
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 21:23
Er blevet ringet op fra kommunen, og de vil meget gerne snakke med os, så ringer til dem imorgen. Han indtalte på telefonsvareren at de har kopireret det fra Skjern og Holstebro kommuner... nu må vi se hvad de siger til mig imorgen
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 01 December , 2010, 21:27
Hej

Blev lige opmærksom på "under 30 dyr"  , må vi ikke have f.eks 44 høns på matriklen så ?
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Christina efter 01 December , 2010, 21:52
Ikke hvis du bor i byzone...
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Peter Agger efter 01 December , 2010, 21:55
Hej

Blev lige opmærksom på "under 30 dyr"  , må vi ikke have f.eks 44 høns på matriklen så ?

Som jeg har forstået det må man gerne have 29 høns og 15 kyllinger.

Som gammel Struerbo følger jeg iøvrig med i jeres kamp mod regulativerne
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 December , 2010, 22:13
Man må aldrig have mere end 30 høns i byzone eller 4 hunde, heller ikke uden regulativ. Det er direkte fra bekendtgørelsen
Titel: Hønseregulativ i Struer
Indlæg af: Finn Jensen efter 03 December , 2010, 16:22
Willy Littau var vist i P4 midt og vest i morges og der er en omtale på deres hjemmeside

http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Struer/2010/12/03/073618.htm
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 03 December , 2010, 17:33
Det ku' han da godt ha' fortalt, nu hørte jeg det ikke  /d
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Svend Erik efter 05 December , 2010, 15:49
Uforståeligt at kommunerne bliver ved med indgreb. Syddjurs kommune indførte et regulativ i foråret, det var dog lagt til offentlig høring først. Vi i Kolind og Omegns Fjerkræklub lavede en del presse på urimelighederne og det endte med et regulativ vi kan leve med og som ikke lignede oplægget ret meget http://www.syddjurs.dk/Portaler/Borger/Teknik+og+Milj%c3%b8/Materiale_natur/Filer/Landbrug/Regulativ+for+fjerkr%c3%a6hold+2010 (http://www.syddjurs.dk/Portaler/Borger/Teknik+og+Milj%c3%b8/Materiale_natur/Filer/Landbrug/Regulativ+for+fjerkr%c3%a6hold+2010).
Men jeg forstår ikke at der stadig henvises til en bekendtgørelse BEK nr. 1517 af 14/12/2006 der er udløbet 1.januar 2010 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13014 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13014)
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 07 December , 2010, 09:53
Regulativet er nu fjernet fra kommunens hjemmeside

Går udfra det er pga de vil lave den om ;)  /o
Titel: Sv: Hønseregulativ i Struer
Indlæg af: Finn Jensen efter 22 December , 2010, 15:31
Desværre er det tilbage igen...
http://www.struer.dk/webtop/site.aspx?p=11040
(ude til højre..)

Håber da at de går videre med at lave det om, for det trænger det til
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 22 December , 2010, 23:41
det var oppe på mødet i teknik og miljø under et punkt, men der står intet i referatet om det, mødet var for 2 dage siden.... og jeg er sikker på der nok skal blive rettet i det, det er ihvertfald min opfattelse af sagen her fra computerskærmen  /o
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 20 Januar , 2011, 16:04
Så er det rettet, endda bedre end jeg foreslå til kommunen  /o
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Finn Jensen efter 20 Januar , 2011, 16:32
Link til det nye
http://www.wss.struer.dk/documents/Dokumenter/Ny%20hjemmeside/01%20Borger/Natur%20og%20Miljo/Regulativ%20for%20Fugle%20og%20H%C3%B8nsehold.pdf

Ikke noget med fra solnedgang og i mørke  /o Det er ændret til det meget bedre at de skal holdes inde til 7.00/8.00.

Flot Thomas  <M *o
Titel: Sv: nærmest i chok!!!!!
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 20 Januar , 2011, 17:52
Så må i godt lige lære Holbæk kommune hvordan sådan noget skal laves   /o