Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Ingrid efter 23 November , 2010, 22:34

Titel: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Ingrid efter 23 November , 2010, 22:34
Allerførst undskyld! Dette indlæg har INTET at gøre med høns. <:

Jeg bestilte i oktober 16 fantastiske David Austin roser fra England. Kun der, havde de præcis dem jeg ville have (lidt kræsen rosen-elsker).
De ankommer i morgen!!!!!!!!!!! <W
Jeg ved, at de kan plantes hele vinteren, meeeen det bliver frost i over en uge - og man må ikke plante dem i frostvejr. Men de SKAL jo bare i jorden snarest.

Kan nogen hjælpe???? Der må være nogle rosenelskere, gartnere ell.lign på dette forum.
Skal jeg putte dem i jorden og dække dem godt? Lade dem stå i flere uger inden de plantes.
 <+
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: mzi efter 23 November , 2010, 22:47
Har du drivhus? For så kan du måske "slå dem ind" i drivhuset til det bliver bedre plantevejr.
Ofte bliver barrodsplanter sendt i en forseglet pose, hvori de godt kan ligge nogle dage. Men måske har de allerede været længe undervejs  ???

Jeg håber, at folk med mere forstand svarer dig. Ellers prøv dette forum: www.havenyt.dk/forum/ (http://www.havenyt.dk/forum/)
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Wanda efter 23 November , 2010, 22:56
Jeg ved ikke noget om noget men kunne du måske plante dem i en spand eller noget indtil frosten er væk?  eller måske i potter som du så kan plante med ud altså ikke potterne men den jord de er i?

Ej jeg ved ikke en dyt om noget... Vi skal da have Peter Agger på banen eller åhhh hvad hedder hun nu hende der skriver bøger om roser herinde fra... Marie Louise eller noget
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Peter Agger efter 23 November , 2010, 23:06
Hej Ingrid

Du skal ikke være nervøs. Hvis vejret gør at du ikke kan plante roserne kan du gemme dem i kælderen, et indslag,= et hul i jorden, eller lignende, de er ikke så sarte. De må bare ikke tørre ud.
Du må gerne plante dem i frostvejr, hvis du kan komme i jorden. Podestedet skal naturligvis under jorden, det skal det også hvis det ikke er frostvejr.

De engelske David Austin roser er bare flotte! den dille kan være værre lige så omfartsrig som høns, og næsten lige så fangende som tulipaner

Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Henriette Hall efter 23 November , 2010, 23:26
Austinroser er en meget værre dille end tulipaner!!! Men de er så smukke og dufter så dejligt. Der er ikke noget værre end forventningsfuldt at stikke næsen ned i en smuk rose og så dufter den af ....ingenting. Elsker mine austinroser, og de elsker hønsemøg. Desværre elsker hønsene at spise mine roser. :-\
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 23 November , 2010, 23:33
Her må jeg altså være enig med Peter, tulipaner er meget værre end roser /f de driver en til vanvid.

Ingrid. Jeg fik 3 austin roser midt i den koldeste vinter sidste år, og vi lagde dem ned og dækkede dem til med jord og sne. Da foråret kom var de flottere end de roser der var blevet plantet i efteråret ;) ;)
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Peter Agger efter 23 November , 2010, 23:35
Fint billede Henriette! Så får i jo alle glæde af roserne. De giver garanteret blomster nok til både vaser, høns, og lidt til at blive på stedet, i haven.
Austinroser er en meget værre dille end tulipaner!!!

Lige der er jeg ikke enig
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: pilegaarden efter 23 November , 2010, 23:40
Barrods-planter kan holde sig til sent vinter hvis man, som Peter skriver, sørger for at roden ikke tørrer ud. Så om du planter dem ud i morgen eller om 14 dage eller om 2 måneder har ikke den store betydning. Bare roden ikke tørrer ud.

Alle løvfældende planter er på denne årstid gået i vinterhi, og kan derfor tåle lidt af hvert. Så længe roden holdes fugtig.
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Henriette Hall efter 24 November , 2010, 07:45
Ja, men jeg har bedre held med at få mine roser til at overleve end tulipanerne. De kommer fint i et år og næste år kommer der kun nogle få blomster og en masse blade. Men jeg kan nu vældigt godt lide tulipaner. Men mine yndlings-løg-blomster er nu vintergækker. Det er bare de sejeste og smukkeste små størrelser, og jeg bliver helt glad i maven når de dukker op midt i sne og frost.
Og du kan sagtens få dine roser slået i jorden og så plante dem rigtigt ud senere. Du skal bare passe på mus....
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Ingrid efter 24 November , 2010, 18:04
Tusind tusind tak for alle jeres hurtige svar <E
Nu er jeg blevet beroliget - og glæder mig bare til at få dem i jorden. Hele vejen rundt om terassen og tre til at klatre op ad gavlen. <L
Roser er vidunderlige, - og det er tulipanerne også. Så dem og krokus fyldte jeg bedet med for en månedstid siden. Så skal jeg bare lige have plantet min "hæk" af lavendel - og så . . . . skal det blive forår. <:
Næste år står den så på rosenhæk mod vejen, nye staudebede, bonderoser, hortensiaer, 4-5 træer og lidt flere roser.
Mmmmm, måske må jeg sætte gang i lidt æggeproduktion for at skrave penge ind.

Det er nu lidt fedt at have bygget om og pløjet hele haven op for at lægge jordvarmeslanger. Så kan havedrømmene udleves.
Så ligger I inde med gode dejlige stauder kommer jeg gerne og graver til næste år.
HAVE OG HØNS ---- jordens feeedeste interesser! <- <- <L <- <-
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: PrintzDK efter 24 November , 2010, 18:57
Med hensyn til planter, så kik forbi Vilvorde i Roskilde en hverdag i dagtimerne, der kan man næsten altid finde et eller andet spændende, og til MEGET rimelige priser ;D ;D
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Ingrid efter 24 November , 2010, 19:10
Vilvorde??? Er det ikke en teknisk skole? Eller er der andet?
Jeg er altid glad for gode tilbud på planter... /o
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: PrintzDK efter 24 November , 2010, 19:13
Jo det er der de uddanner alle de grønne uddannelser, blandt andet planteskolegartnere, og når nu de har produceret noget skal det jo også sælges igen. Du kan også besøge væksthuset derude, super sted at finde lidt at putte i krukkerne /o /o
Titel: Sv: HJÆLP - Barrodsroser NU!!!
Indlæg af: Steen S. Nielsen efter 24 November , 2010, 20:03
Jeg skal også plante roser i weekenden og har haft samme tanker. Jeg tænker som så: Der skal meget frost til, at en drænspade ikke kan trænge igennem. Jeg planter godt under podestedet og er sikker på det går fint. Hellere det end planterne tørrer ud i rødderne. Så dør de helt sikkert. God arbejdslyst!