Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Susanne efter 01 November , 2010, 17:42

Titel: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Susanne efter 01 November , 2010, 17:42
Jeg vil have lavet et overdækket sandbad i hønsegården(e). Med vægge til to eller tre sider og med overdækning.

Så hønsene kan sandbade året rundt uanset vejr og vind.

Jeg er den heldige ejer af tre hønsegården i forskellige størrelser - dvs sandbad x 3.

Er der nogen, der har erfaringer med noget lignende?

Jeg tænker, at det er overdækningen, der er det vigtige. Og læ til siderne. For så graver man vel bare et spadestik eller to ned og fylder med sand!

Er der nogen, der har en snild ide til hvordan man (man = mig, hvis det er nemt, man = min mand hvis det er svært - men så bliver det ikke i år  :D) lige flikker sådan noget  sammen?
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Fisker efter 01 November , 2010, 18:01
den letteste, hurtigste og, hvis du kigger dig lidt omkring først, billigste løsning er at få fat i tre palletanke der rummer 1000 L. De kan tit fås gratis eller til små penge. Så kan du skære et passende hul i den ene side og du har et tørt og vandtæt sandbad. De er måske ikke det kønneste, men nettet rundt om tanken er velegnet til klatreplanter og så kan de jo ende helt hyggelige efter et par år.

Rasmus
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: ina..... efter 01 November , 2010, 18:13
Det er godt tænkt, men hvordan får man skiftet sandet ud, eller gjortden ren bare en gang i mellem. hvis der nu skulle komme snegle eller andet kedelligt ind i den.
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: KRISTINA efter 01 November , 2010, 18:25
En stor blå plastik tønde (liggende). Husk at grave den lidt ned og fyld derpå sand i bunden, det er nemt at skifte sand og flytte den rundt i gården.  (Det er ikke den kønneste løsning men den virker fint.
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: karina dj efter 01 November , 2010, 18:37
Min snilde kæreste lavede sådan én her til mine høns...

Den er lavet af krydsfiner (2 gavle der er buet og en bagside der er aflang firkantet) og taget er en gennemsigtig trapezplade han bare har bukket og skruet fast i gavle og bagvæg. De kan jo sagtens laves i mindre dimensioner...de bruger den rigtig meget hønsene, også som ly i regnvejr og ved fare...
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Julie R efter 01 November , 2010, 19:08
Kan ikke finde ud af at gøre mit billede mindre, men du ka se mit støvbad i mit galleri. Der kan let sættes sider på.
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Christina efter 01 November , 2010, 20:10
Mine støvbader under mine hønsehuse, som er hævede... Utrolig nemt :)

Hvor ser det bare HYGGELIGT ud, Karina!!! *h
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Tanja S.B. efter 01 November , 2010, 20:25
Vi har nogle venner der fik renoveret garagen med nyt ståltag. De tagplader, der var til overs fik vi. Sat på skrå opad hegnet, så er de de fineste støvbade. Hvis man vil have sider på, så kan man nemt sætte en plade opad den ene side f.eks.
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Fisker efter 01 November , 2010, 20:41
Det er godt tænkt, men hvordan får man skiftet sandet ud, eller gjortden ren bare en gang i mellem. hvis der nu skulle komme snegle eller andet kedelligt ind i den.

Men det afhænger jo bare af hvor stort hullet laves.  Man kan jo stort set skærer den ene side ud, hvis man kan finde en placering de som regel ligger i læsiden for vind og vejr, evt stille en skrå plade foran hullet, så skal der meget til.
Karina dj's er også god hvis man ikke er udstyret med huse på ben, strengt taget kunne man bare lave en tunnel ud af trapez-pande-eller lignende plade og nogle pløkker til at holde den fast ved jorden

Rasmus
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Mette M. efter 01 November , 2010, 21:17
Jeg lavede et rigtig fint sandbad i hønsegården som er overdækket.
Jeg gravede 30 cm ned, indrammede med sten og fyldte sand i. Jeg synes det blev rigtig flot.
Mine høns har dog ikke sandbadet en eneste gang i det??? :-\
De vil meget hellere ligge ved siden af hvor der er løs jord, eller i spånerne i hønsehuset, eller bedene - de steder bruger de til gengæld flittigt  :) Så nu har jeg skrottet det fine sandbad og blandet jorden og sandet. Nu vender jeg engangimellem jorden, og så går tiden med at finde regnorme og andet spændende  :)

Vi har et lille læskur som jeg har fyldt halm i, og det bruger de flere gange daglige til en lille lur.
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Susanne efter 01 November , 2010, 21:23
Øvøv! Er der andre, der har lignende erfaringer? 

Og iøvrigt tak for rigtig gode og meget brugbare ideer /o

Jeg skal i tænkeboks  :D
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Susanne efter 02 November , 2010, 08:14
Jeg har morgenlæst indlæggene , og bliver igen bekræftet i to ting:

1: At Forum er og bliver det vigtigste hjælpemiddel, der findes når man holder høns  /o

2: At der ofte er en nem løsning på ens problemer (og som jeg i det her tilfælde er lidt flov over ikke selv at ha fundet ud af  ;D )

Mit silkehønsehus er faktisk hævet godt op over jorden, og der skal selvfølgelig bare smides en dynge sand derind.

Mit andet hønsehus, som er delt i to er også hævet. Der er en forgård og en baggård. Maranerne i forgården har adgang til under huset, så her er løsningen også nem! En god dynge sand ind under!

Så er der kun den lille hønsegård med en lille flok silkehøns tilbage. I første omgang bliver det vist til den med den væltede tønde - hønsene er så små, at de nærmest kan være derinde allesammen på en gang  :D

Så jeg slipper vist for sav og tommestok i første omgang. Jeg bogmærker tråden her - for måske bliver der senere alligevel brug for noget mere rummeligt/bygningsagtigt.

Tak for forslag og fine billeder  /o
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: karina dj efter 02 November , 2010, 08:42
Ja man skal nogengange lige ha' andre til at fortælle hvad det er man egentlig selv er i besiddelse af  :D

Jeg har en kæmpe sandbunke i vores indkørsel og hønsene har aldrig så meget som skævet til den. De har derimod gravet masser af fine huller inde under diverse buske. Jeg havde så på et tidspunkt en bunke jord/muld fra genbrugspladsen liggende, og det gik de helt amok i...derfor ligger der genbrugsmuld i deres overdækkede støvbad  ;)
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Marianne M. efter 02 November , 2010, 09:17
hvad med tørt sphagnum? det må da være skønt for hønsene at vælte sig i  :D
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 02 November , 2010, 09:52
Min oplevelse er også, at hønsene foretrækker tørt jord frem for sand.
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Susanne efter 02 November , 2010, 12:11
Ret interessant  /o
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Jesper Arnecke efter 29 November , 2010, 14:19
Er sand ikke bedre rensende en jord er?

Her tænker jeg på PH værdi for sand og sådan, udover det vist nok også er ret glatte korn hvilket igen gør det svært at leve omkring det for microorganismer..
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 November , 2010, 14:40
Mine høns foretrækker tørt jord.
Titel: Sv: Overdækket sandbad - tips?
Indlæg af: nielsahlmann efter 26 Marts , 2016, 06:41
Sand er for groft. Derfor foretrækker de jord. Men man kan godt finde ekstremt fint sand.