Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 02 Oktober , 2010, 21:23

Titel: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 02 Oktober , 2010, 21:23
Min skrukhøne har været en 1. klasses hønemor for sine 5 kyllinger. De har sovet i en af de nederste redekasser ind til nu (kyllingerne er fra d. 15. september). I dag har jeg skiftet redematerialet, da det var godt sovset ind i hønsemøg fra skrukken og kyllingerne. Her til aften, da jeg var ude og lukke for hønsene, ser jeg pludselig skrukken på den øverste pind (120 cm over jorden) med en enkelt kylling under sig - hvordan den så i alverden har fået sin lille kyllingekrop helt derop :o). Resten af kyllingerne lå og skuttede sig i deres redekasse.

Jeg synes det er tidligt at kyllingerne skal klare sig selv om natten, er det ikke? Kan de holde varmen selv allerede? For en sikkerheds skyld flyttede jeg skrukken og den ene kylling ned i redekassen igen, slukkede lyset (vi har været ude og spise, derfor var lyset for denne ene gangs skyld ikke blevet slukket i hønsehuset ved solnedgang), og ventede på at der faldt ro på.

Skal jeg lade være med at blande mig, eller er det ok, fordi kyllingerne er for små til at være alene?

Det skal til sidst siges, at den øverste pind er totalt udsolgt for siddepladser, da alle 10 maraner, 1 araucana og 2 blandingshøns sidder klemt der hver dag..  Den nederste siddepind er uinteresant, og bruges kun af de 2 araucaner der er lavest rangeret i hele hønseflokken.
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 02 Oktober , 2010, 21:26
Jeg synes også det er MEGET tidligt, specielt på denne kølige årstid. Hvis det var min skruk, ville jeg nok også "blande" mig.
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Wanda efter 02 Oktober , 2010, 21:34
Ditto her.... har du mulighed for at hænge en lampe op som suplement måske?  Min lille nøgenChristine er jo en super skruk, men fordi det er lidt småkøligt så har jeg hængt en 60 watts pære op bare for lige at hjælpe hende lidt med at varme Det var måske en ide så de små har lidt ekstra i tilfælde af at hun laver numre igen.
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 02 Oktober , 2010, 21:45
Ok, tak for hurtig assistance /o.

Kan det være fordi jeg har "tilladt" mig at skifte sengehalmen i redekassen, at skrukken har fået lyst til at sove på sin siddepind igen?

Det bliver svært med en varmelampe, da der er et stykke vej til en stikkontakt :-\. Jeg har dog stadig det "utætte hønsehus fra Maxsø", hvor varmelampen p.t. er installeret.
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Christina efter 02 Oktober , 2010, 22:33
Jeg ved ihvertfald at det har en del at sige, når man skifter redemateriale... Min søster gik fra at få ca. 9 æg dagligt, til at få 4-5 æg, da hun skiftede fra hø til spåner...
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Lomo efter 02 Oktober , 2010, 23:07
Ellers har jeg en meget ihærdig silkehøne, som måske vil adoptere...
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: ina..... efter 03 Oktober , 2010, 00:39
Nu har du jo lagt hende på plads i reden igen, så mon ikke lugten passer hende fint når nu hun selv har overnattet i den.
Måske er hun tilbage igen i morgenaften.
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 03 Oktober , 2010, 19:27
I havde ret, det var nok det nye "sengetøj" der havde gjort skrukmutter fornærmet, for her til aften ligger hun pænt i redekassen igen, sammen med sine 5 kyllinger. Her er et billede fra i aften :).

@Lone: Tak for tilbuddet om at lade din silke overtage, men det går fint nu :D.
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 08 Oktober , 2010, 06:48
Så gik den ikke længere. I morges da jeg tændte lyset og gik ind i hønsehuset, var alle 5 kyllinger stimlet sammen rundt om vandautomaten og pippede efter deres mor. Hun sad og sov på den øverste siddepind, og havde ikke i sinde at lette måsen, selv om lyset blev tændt og kyllingerne begynte at kalde. Hun svarede dem godt nok med hendes klukken, men så ud til at forvente at de måtte komme op til hende hvis de ville noget, da hun så ud til at ville sove længe i dag ::).

Kyllingerne føltes varme, så jeg håber de kan holde varmen selv, ellers bliver jeg nødt til at sætte dem over i "det utætte fra Maxsø's" hvor varmelampen er.
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 08 Oktober , 2010, 06:50
....
Titel: Sv: Skruk forlader 3 ugers kyllinger om natten?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 Oktober , 2010, 06:57
Hvis de ellers er varme og putter sammen går det nok.
Du kan jo stadig vælge at lægge skrukken ned til dem efter mørkets frembrud, for så tror jeg ikke, hun flyver på pind.
Jeg har nu også oplevet, at min dværg maran var den, der forlod kyllingerne tidligst sammen lignet med dværg wyandotterne, men jeg mener nu de var 5-6 uger gamle. Indtil da var hun også en super kyllingefører. Jeg har kun den ene erfaring med maran som skruk.