Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Karen L. Nielsen efter 30 ſeptember , 2010, 14:29

Titel: Kan høns tåle spirea?
Indlæg af: Karen L. Nielsen efter 30 ſeptember , 2010, 14:29
Jeg skal inden længe have plantet lidt spireahæk og tænkte på at sætte en plante i hønsegården, så den med tiden kunne give et skyggested på sommerdagene.

Hvis jeg gør det, kan jeg jo nok ikke undgå, at hønsene smager lidt på den... Kan de tåle det?
Titel: Sv: Kan høns tåle spirea?
Indlæg af: Marianne M. efter 30 ſeptember , 2010, 14:46
Vi har også en spirea hæk, og det er de ikke døde af, men om de har smagt på den, ved jeg jo ikke...

Du skal nok skærme planten godt af med tråd, for de ikke skal æde den som lille.

Jeg har plantet vin, brombær og clematis op af hegnet, det vokser hurtigt og giver god skygge. Og så kan de i denne tid nyde druerne og brombærrene. Det ser ret sjovt ud, når de hopper højt efter druer/bær  ;D 
Titel: Sv: Kan høns tåle spirea?
Indlæg af: Karen L. Nielsen efter 01 Oktober , 2010, 13:50
Jeg havde også tænkt mig at skærme planten.

Den med bær eller druer vil jeg huske på. Det kunne da godt være, det også skulle afprøves hos mig. Kan sagtens forestille mig underholdningen i det.  ;D
Titel: Sv: Kan høns tåle spirea?
Indlæg af: KarinP efter 01 Oktober , 2010, 23:18
Jeg har en stor spireabusk stående i den ene af vores hønsegårde. Det bedste ved den (udover at den er sød når den blomstrer) er faktisk, at hønsene ikke piller den skaldet, som de gør med de andre planter derinde og den giver derfor god skygge hele sommeren.