Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: hlau_99 efter 28 ſeptember , 2010, 14:20
-
Som Randi skrev i et tidligere indlæg (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=12223.0 (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=12223.0)), så fik vi 4 Welsumerhøner i søndags. De går lystigt rundt i hønsegården, roder i jorden, spiser og ser rimelig tilfredse ud. De er dog, forståeligt nok, stadig lidt tilbageholdende/skræmte når vi kommer ud til dem. Vi snakker til dem, har lidt hvede med osv, men hvor lang tid går der ca før de begynder at vænne sig til os? Jeg ved godt at de skal bruge noget mere end 2 dage, men hvad siger jeres erfaringer mht nye høns?
Henrik
-
Efter ca. 1-2 uger, føles det gerne som om de altid har været her :)
-
Det ser ud til at den ene er lidt mere modig end de andre - eller også er den bare gladere for hvede. Det er sjovt nok den mindste, så måske er den bare ikke gammel nok til at vide den skal være bange ;D
-
Velkommen her på forum, Henrik :D
Nu mangler vi bare "de gamle", så er hele familien samlet ;D
Jeg synes, det går rigtig hurtigt med høns, selvom de er designet til at være forsigtige, fordi de er byttedyr, er de også meget omstillingsparate, og finder hurtigt ud af at holde sig til, når "madvognen" kommer.
Men det handler også lidt om, hvad de er vant til. Jeg ved at dem, der har købt høns af mig, altid siger, at mine høns er meget rolige og vant til mennesker.