Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: BentReuss efter 22 ſeptember , 2010, 10:05

Titel: Lus?
Indlæg af: BentReuss efter 22 ſeptember , 2010, 10:05
Hej Jeg er ny i forumet, og er ret imponeret over mange gode forklaringer på bekæmpelse af forskellige problemer med hønsene. Jeg har dog fået nogle uventede gæster i hønsehuset.... Er der nogen der kan sige mig hvad det er for nogen krabater?

Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Bettina efter 22 ſeptember , 2010, 10:14
Velkommen til.
Er de røde?
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: GKV efter 22 ſeptember , 2010, 10:27
Det er lidt svært at se dem rigtigt, men kunne der mon være tale om snudebiller, fra evt. korn??

VH Gunni.
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Ankerine efter 22 ſeptember , 2010, 10:28
Hmmmm - det tænkte jeg også. Er de ikke for store til at være lus/lopper/mider fra fjerkræ?
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: BentReuss efter 22 ſeptember , 2010, 10:41
Ja de er røde! Har forsøgt at tage bedre billeder, det lykkedes ikke rigtigt.....
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Ankerine efter 22 ſeptember , 2010, 10:45
Prøv at mase et par stykker ud på et stykke hvidt papir (åh, nu er her vel ingen buddhister ;)). Indeholder de blod, så er kornbillerne udelukket.....
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: BentReuss efter 22 ſeptember , 2010, 10:51
He he det har jeg ikke noget problem med  ;D Men de ER fulde af blod.... papiret blev helt rødt.
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Marianne M. efter 22 ſeptember , 2010, 10:57
Mon ikke det er blodmider. Er de meget små, ca som et punktum eller lidt større?
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Ankerine efter 22 ſeptember , 2010, 10:57
Så langt så godt. Så er det dine høns, de lever af og det betyder KRIG :o. Du må læse på lektien yderst til venstre under  "Artikler om utøj" og så afsted til det nærmeste sted, der forhandler StaldChock eller lignende. Fortvivl ikke - det kommer de fleste af os ud for af og til. Der skal bare handles inden hønsene bliver svækket af blodmangel. Problemet er lidt at hønsene sover samme sted hver nat - så slår utøjet til og bliver tanket op med hønseblod. Efterhånden kan der være ret mange. Så: PÅ DEM!
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Ankerine efter 22 ſeptember , 2010, 11:00
Mon ikke det er blodmider. Er de meget små, ca som et punktum eller lidt større?
Ups Marianne, der trykkede vi vist samtidigt... Jo, det ligner vel egentligt mest blodmider. Så skal siddepindene også have et sprøjt.
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: BentReuss efter 22 ſeptember , 2010, 11:04
Ok, jeg går i krig....
Jeg har en enkelt af hønerne der har tynd mave kan det stamme fra dem? Har læst lidt omkring dette emne men når nu den har skidt i gumpen og jeg gerne vil vaske den, så strander jeg på det simple spørgsmål... Hvordan gør jeg det lettest?? Er det bare at tage hønen op og bruge nogle engangsklude?
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 ſeptember , 2010, 11:12
Velkommen på forum, Bent  :D
Jeg kan se, du har fået god hjælp mht. miderne, en god ting, kan også være at smøre siddepindene i lugtløs petroleum, men altså ikke kun nøjes med det.
Mht. vask, så tager jeg hønen med ind i brusenichen, så lægger jeg håndbruseren på gulvet med lækkert håndvarmt vand, og så bruger jeg hænderne, en til at støtte hende på brystet, så hun bliver siddende, en til at skrubbe hende.
Så tørrer jeg hende så godt som muligt med et håndklæde, lader hende blive inde i en kasse med et godt lag spåner og i et varmt rum natten over.
På denne årstid er det VIGTIGT, at hun er gennemtør, når hun kommer ud, for ellers kan kun blive forkølet.
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: kaj efter 22 ſeptember , 2010, 11:27
Jamen, jamen, hvor er vi henne...!!! ::)

Så tager man hønsene ind under bruseren, så vasker man dem....og, tørrer dem med et håndklæde...!!!

Jeg må sige, at det ligger langt fra mit forhold til fjerkræ.....det ligner jo nærmest overgreb på de stakkels dyr.

Er godt klar over, at det bliver gjort med de bedste intentioner, og at du Marianne er en sand dyreven, men,
et eller andet sted har jeg det dårligt med, at vi sådan skal ´menneskeliggøre´ vore husdyr.

Det var såmand bare det jeg ville sige...og, man skal jo sige hvad man mener.  /o


Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Bettina efter 22 ſeptember , 2010, 11:34
Staldchok er aller bedst til blodmider har jeg fundet ud af. Og så som Marianne skriver lugtløs petroleum.   ;)
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 22 ſeptember , 2010, 11:40
Kaj .... næppe noget med menneskeliggørelse at gøre.

bare supersvært at skabe læ og varme til udendørsvask.

Så hvorfor ikk brusekabinen når de perfekte forhold er der.

Grattede høns kræver altså vand hvis de skal blive rene .... og varme hvis de skal blive tørre igen uden at ligge med bunden i vejret med lungebetændelse en lille rum tid derefter.

Men jeg vil da vældig gerne høre dit alternativ ?  /o
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Susanne efter 22 ſeptember , 2010, 11:41
Bent, jeg er også igang med bekæmpelse af bllodmider! Det er omfattende og skal åbenbart gøres flere gange.

Jeg gav huset en ordentlig rengøring, sprøjtede både dyr og inventar (i staldchock), kalkede efterfølgende og tog på 14 dages ferie.

Kom hjem i søndags og fandt nye små klaser af blodmider under siddepindende.

På torsdag har jeg fri og må gentage hele molevitten - og denne gang vil jeg efter fire dage gøre det endnu engang. Der er noget med en livscyklus på tre døgn, så skal man have evt. nyudklækkede mider med, må behandlingen gentages.

Pyh - det er tidskrævende, men jeg ved, at nogen (Marianne Vedel f.eks.) har kunnet nøjes med en enkelt effektiv omgang, og så var problemet løst.

Held og lykke og god arbejdslyst  /o
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 ſeptember , 2010, 12:16
Susanne, jeg gjorde det også af to omgange med en uges mellemrum: grundig rengøring, kalkning, udskiftning af sand og redemateriale og sprøjtning af revner og sprækker samt høns. Det var en stor omgang, men det virkede. I anden omgang skiftede jeg ikke sandet, men kun redematerialet.
Efterfølgende har jeg så fået det råd at pensle siddepindene med lugtløs petroleum, det skulle forhindre at både blodmider og kalkmider bevæger sig langs siddepindene.
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 22 ſeptember , 2010, 12:43
Ja jeg piftede bare alt til i staldchok. 2 dage i træk mens hønsene stadig boede der..også under vinger og gump på dem. Den 3. dag var vejret endelig med mig så jeg kunne kyle både høns, halm og strøelse ud. Piftede med staldchok overalt ..lukkede og lod det stå til om aftenen hvor der igen blev redt op til hønsene og de blev lagt i seng. jeg har ikk set en eneste prik siden.
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Ankerine efter 22 ſeptember , 2010, 12:50
Ja jeg piftede bare alt til i staldchok. 2 dage i træk mens hønsene stadig boede der..også under vinger og gump på dem. Den 3. dag var vejret endelig med mig så jeg kunne kyle både høns, halm og strøelse ud. Piftede med staldchok overalt ..lukkede og lod det stå til om aftenen hvor der igen blev redt op til hønsene og de blev lagt i seng. jeg har ikk set en eneste prik siden.
Så vidt jeg husker gjorde vi det samme. Siden er vi blevet så forsigtige at vi pifter hønniker fra græsningsburene i måsen og under vingerne inden de bliver sat ind til de voksne. Så vi har ikke haft problemer siden - 7-9-13. /1 Jeg HADER det småkravl!
Titel: Sv: Lus?
Indlæg af: Susanne efter 22 ſeptember , 2010, 13:06
Susanne, jeg gjorde det også af to omgange med en uges mellemrum: grundig rengøring, kalkning, udskiftning af sand og redemateriale og sprøjtning af revner og sprækker samt høns. Det var en stor omgang, men det virkede. I anden omgang skiftede jeg ikke sandet, men kun redematerialet.
Efterfølgende har jeg så fået det råd at pensle siddepindene med lugtløs petroleum, det skulle forhindre at både blodmider og kalkmider bevæger sig langs siddepindene.

OK - jeg var også lidt misundelig over, at du klarede problemet med en enkelt behandling - hehe!

Lyder som en god ide med petroleum - den vil jeg supplere med nu! Og også forebyggende at pifte nye dyr inden de kommer ind i den gamle besætning. For JA, det er noget klamt stads !!!!!!!!!!