Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Majbritt Ø. Pedersen efter 19 ſeptember , 2010, 10:37
-
Hejsa - I altid meget hjælpsomme forumsbrugere
Vi har købt ormekur - panacur til vores små fodbefjerede dværge (voksne + 5 mdr. gl) og det er jo ét flydende præperat som skal i munden på dem. Er der nogen som har gode råd (eller advarsler) mht at give dem det
Jeg er vant til at give heste, hunde, katte etc. medicin mm i både mund, indsprøjtninger med kanyler osv. men jeg må altså melde helt pas når det gælder medicinering af høns og vi er frygtelig bange for at gøre noget galt, så der sker noget med dem. Vi fik at vide at man skulle passe lidt på at det ikke kom forkert "ned" og det har skræmt mig én smule, plus alle skal have 3 dage i træk med gentagelse om 3-4 uger, så det er jo en del antal gange det skal foretages hvor det kan gå galt
Håber at der er nogen derude som har lidt gode råd eller forklaringer - jeg kan levende forestille sig hvor gal min mand bliver på mig hvis jeg kommer til at gøre noget forkert og får taget livet af de små familie-medlemmer (han er gået hen og blevet en rigtig hønse-fan, der de sidste uger har lavet både smart "vindfang", æble-holdere mm - jow jow det har grebet om sig med forkælelse af de små).
På forhånd tak for hjælpen
Majbritt Ørnstedt
hov glemte at skrive at det drejer sig om ekstrem små "mængder" de skal have ind, alt efter vores forskellige aldre/størrelser, er det kun 0,1 - 0,2 ml.
-
Hej.
Jeg har selv givet ormekur. Godtnok som pulver (Flubenol), men jeg rører det i yoghurt, og bruger en engangssprøjte, som jeg stikker ind bagerst i munden på hønen, og trykker langsomt, men bestemt, ind i halsen.
Det er lidt svært at forklare, men jeg synes det er mest sikkert, at "sigte efter" det bageste af svælget. Altså ikke direkte i halsen. Mine høns får hele medicinen på denne måde, og er (endnu) ikke blevet kvalt/druknet.
-
Hejsa Frida
Tusind tak for hurtigt svar, det var sødt af dig - jeg må lige over og nærstudere deres mund igen inden jeg påbegynder behandling, de er nok snart ved at være trætte af os, er jo også disse dage igang med at veje hver enkelt i en spand - godt vi kun indtil videre har 13
Majbritt
-
Jeg har købt sprøjter på apoteket (uden nål :)) til 1-5 ml. De fåes også mindre, og det er nok dem du skal have fat i.
Det er nemmest at være 2 om opgaven. En holder h*nen, så den ikke basker med vingerne, og én holdet fast om hovedet, og med et lille klem om siden af næbbet (hvor næbbet åbnes), stikker man sprøjten med medicinen ind, og sprøjter ind bagerst i munden.
Wupti, medicinen er givet, og næste dyr får samme tur.
Det er faktisk lidt nemt, når man har prøvet nogle gange, og ens nervøsitet er ovre ;)
Held og lykke med projektet /o
-
Jeg har osse givet nogle af mine høns panacur. Jeg gjorde det om aftenen hvor de var mest samarbejdsvillige ;)
Jeg brugte en doseringssprøjte og sprøjtede ned i undernæbbet ganske lidt ad gangen. På den måde kunne de synke det som alt andet væske. En gang imellem rystede de lidt på hovedet, men hvis jeg holdt hovedet lidt opad på dem gled det ned.
Held og lykke!
-
Hej igen Frida
Jeg regnede også med lige at ville et smut på apoteket imorgen, fordi jeg kan se at alle sprøjterne jeg har er for store, man kan nemlig få helt små hvor der er en god markering til 0,1 - 0,2 - 0,3 ml doser. Det var også planen at vi lige er to om det, så det blev gjort ligeså stille - ja det er frygteligt efter snart 20 års erfaring med hesteavl, og et helt liv med hunde/katte at man så bliver så nervøs over at skulle give de små kræ medicin, men det er for det første et uvant område og for det andet virker de bare så skrøbelige ( i forhold til at stå og injekt. én hest på 500 kg eller give en hund på 40 kg medicin i munden). Nå men vi må se om de ikke alle overlever :)
Igen tak for hjælpen Frida - hilsner fra Majbritt
-
Hej Karina
også tak for dit svar - ja jeg tror også vi venter til de sidder pænt på deres pind om aftenen, så det ikke bliver for "vildt". Tror jeg prøver at åbne næbet lige så forsigtigt og så måske som du skriver giver dem ganske lidt ad gangen, nærmest lader det falde som dråber, håbede lidt hvis man "trykkede" sprøjten ligeså forsigtigt ned mod tungen at det så kom det rigtige "sted" hen og de måske selv kunne synke det lidt.
Hilsner fra Majbritt
-
Hej
Når jeg medicinerer med noget flydende sprøjter jeg det på et lille stykke franskbrød og giver dem det, mine høns er vant til at få lidt brød hver dag af hånden.
-
Hvis man åbner gabet på et stykke fjerkræ og kigger ind eller ned i det, så er der ca. midt på tungen et hul, dette hul fører ned i lungerne, derfor skal man være opmærksom på at få sprøjtet væske/pulver forbi og ned i halsen.
-
Hej Walter
Jeg havde også tænkt det samme, dvs. om vi kunne finde én af de ting som de godt kunne lide at komme medicinen på, men desværre er det ikke alle vores der (i hvert fald endnu) vil spise af hånden, det kunne ellers havde gjort det hele lidt mindre stressende for dem og være en lidt mere sikker måde at gøre det på, så man det røg det rigtige sted hen
Hej "Lestat"
Super forklaring - det var en god hjælp, fordi så sørger jeg bare for lige så forsigtigt at komme forbi det område inden jeg trykker væsken ud. De har heldigvis være nogenlunde nemme indtil videre og ikke alt for skræmte når jeg af én eller anden årsag skulle undersøge deres mund - de er ved at være ret trygge ved os, kommer helt hen når vi kommer med godbidder og bliver ej heller så skræmte når vi tager dem af pinden, så jeg tror godt vi kan gøre det (dvs. åbne munden uden de panikker helt) og så tage os lidt tid til at få det rigtig ind
Igen tak for hjælpen alle sammen - det er så dejligt man altid kan søge råd (plus ikke mindst have glæde af at læse alle de andre lærerige tråde.
Mange Hilsner fra Majbritt
-
Hvis man vil have spidsen på sprøjten lidt længere sætter man bare et stykke ventilgummi på.
Der er nogle der håndopmader papegøjer/parakitter med sprøjte og et langt stykke ventilgummi
som føres helt ned i kroen på fuglen.
-
Hejsa John
Det var da faktisk én god ide, fordi selve "spidsen" på sprøjten er jo for det første ikke særlig lang og for det andet er den ret hård - det skal jeg vist lige have undersøgt lidt nærmere. Tak for rådet.
Mange Hilsner fra Majbritt