Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne Vedel efter 06 ſeptember , 2010, 08:11
-
Jeg har fået et dumt problem. Mine høns går altid frit i hele haven, som er ret stor omkring 7000 m2, fordi vi har to ekstra grunde. Tværs igennem (mellem grundene) har vi en smal grusvej, som fører ind til den gamle præstegård, hvor naboen bor. Det vidste vi, da vi flyttede ind.
Naboen har tidligere udtrykt, at hun syntes det var hyggeligt, når hønsene kom på besøg, og de har været glade i foråret, når hønsene fangede en masse sværmende gåsebiller. Hønsene har aldrig ødelagt noget.
Lige pt. er der en masse store gråhvide larver lige under overfladen i græsplænen, og ved et uheld fik vi lavet et lille hul i græstæppet, da ophænget på på havetraktoren hang skævt.
Så havde vi balladen, hønsene skrabede i det lille hul, og MUMS, der var lækre larver, men ikke nok med det, de begyndte nu at skrabe flere steder i græsplænen - IKKE godt. Vi hegnede de skadede område ind med 60 cm højt kyllingetråd, og nogle tentorpæle, nemt og effektivt, hønsene fløj ikke over hegnet.......
.......MEN så fandt de jo på, at de bare kunne klare larverne i naboens græsplæne!!!
Jeg var ikke hjemme i weekenden, men Søren fik dem lokket ind i gårdene og lukket, og da jeg kom hjem, var jeg inde og undskylde hos naboen, som faktisk tog det pænt, sagde at hønsene jo havde hjulpet dem med de larver, at jeg bestemt ikke skulle komme ind og rive og så nyt græs, for de havde bestilt Mortalin til at komme og udrydde skadedyrene i næste uge.
Det her må bare ikke ske igen, så nu har vi besluttet at hegne den del af haven, hvor hønsehuset ligger, det er ca. halvdelen af vores have, og der er masser af græs, buske og en slags skovområde, så de kommer ikke til at lide nød.
Her kommer mit spørgsmål så endelig:
I alle årene har jeg haft 60 cm hegn ind til en nabo, der ligger tæt på hønsehuset, og hønsene har aldrig passeret det. Mon det vil være nok med 60 cm ud mod grusvejen, eller skal det være 90 cm? Det bliver nødt til at være uden "overligger" for hvis der er det, vil hønsene helt sikkert flyve op og sætte sig, og så er det jo nemt at fortsætte på den anden side.
Vi skal ud og hente hegn her til morgen, så vi kan få hønsene lukket ud af gårdene, så hurtigt svar ville være SÅ dejligt.
-
Tag 90 cm. ! - højere hegn= mindre risiko
Og alt arbejdet er jo det samme !
med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
-
Hmmmm...de har jo masser af plads ..så udlænglsen behøver jo ikk være enorm. Mange af dine racer er ligeglade med at flyve så der er 60 cm jo nok.
Så ser jeg du har araucanerkyllinger. Der er 180 cm ikke nok ...mine kræver "låg" på ...dvs ..hvis jeg ikke vil have dem i hele haven så skal de gå i overdækket hønsegård, ALT andet skal de nok finde ud af at bryde ud af ::)
Og så der igen det med ungfugle... selv om jeg har haft tunge racer ...ja så tager det jo noget tid før de blive tunge nok til ikke at gide flyve. Fx mine unge brahmaer var overalt og sov høøøøøjt oppe i sommernætterne >:(
Så kan man jo også sige ..... hvis du mener 30 cm gør en forskel ..så vælg 90 cm først i stedet for at skulle lave om senere ?
Hvis du mener dine høns er rolige og altid har holdt sig inden for de 60 cm indtil nu ...jamn så fortsæt dog med det /o
Grunden til at mange af mine fugle bare VIL ud er at de ofte har fri adgang til haven som kyllinger og ungfugle ...og ja ..så finder de sig ikk lige i at blive sat bag hegn .....
Og nej ..det hjælper ikk at stække dem ..de opfindsomme små kræ kan simpelthed trave op af hegnet mens de basker sig fremad med vingerne ;D
Såååååååååå ...dette svar er vist mere en vildledning end en vejledning ...blot fordi jeg har opfindsomme høns /o
-
Efter at ræven havde opdaget, at der var mad her hos mig, indhegnede vi hele området lige omkring gården med et 60cm højt hegn.Det har holdt alle hønsene, også Araucanaerne, inde her, hvor de skal være og gjort det for besværligt for ræven lige at hente en frokost.
Jeg ville nu i dit tilfælde bruge tråden der er 90 cm bare for en sikkerheds skyld, hvis nu naboen hellere vil bruge gift mod stankelbenslarver som jo også ødelægger græsset.
Så tror jeg vi skal tage den med disse Aaucanaere lidt med et gran salt. Mine er altid gået ind på stald for at sove, de har gået langt omkring i haven, men aldrig gået f.eks ud på vejen fordi der netop hele tiden har været hegn (60cm.) De har heller aldrig gået ud i marken som mine staldhøns gør og de har slet ikke prøvet at overnatte i et træ. Så jeg vil ikke sige at de er udbrydere, bare i stand til at flyve højt, men mine misbruger det ikke.
VH Gunni.
-
Jeg tror, jeg vil sætte 90 cm langs grusvejen, måske vil jeg bruge vildthegn, det er lidt stivere i det, selvfølgelig kan kyllinger smutte igennem, men når skrukken ikke kan smutter de nok lige så hurtigt tilbage, ja, de kan flyve over, men det er jo flokdyr, og de vil nok holde sig sammen.
I går fik Søren heller ikke alle ind i gårdene, men den sidste lille flok blev lige rundt om gårdene, for de ville jo være sammen med de andre.
I den næste tid vil jeg nok også være nødt til at holde hane- og hønekyllingerne adskilt, så tøserne stadig er smukke til LU, så en del vil være lukket inde i hønsegårdene på skift. Det vil nok også være medvirkende til at hele banden holder sig på den rigtige side af hegnet.
Forhåbentlig har de glemt alt om den slags græsplæneskraberi til foråret *k
Men jeg har faktisk en teori om, at de måske kan høre larverne?
-
Vildthegn er normalt højere, men jeg mener at almindelig grøn havehegn fås i 90 cm., og den har buerne foroven, som gør den lidt mindre siddevenlig.
med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen