Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Toke efter 14 August , 2010, 20:56

Titel: Nyt medlem. En masse spørgsmål...........
Indlæg af: Toke efter 14 August , 2010, 20:56
Hej,

Jeg er netop oprettet som bruger i dette forum, fordi jeg overvejer at starte mit eget lille hønsehold.
Der er utroligt mange spørgsmål som melder sig i den forbindelse og håber at jeg her igennem kan finde svar hos nogle af jer erfarende hønsefolk.
Jeg er naturligvis startet på biblioteket, hvor alt omkring høns og hønsehold er hjembragt til nærmere undersøgelse og har da efterhånden også gennempløjet det meste.
Der findes utroligt mange hønseracer og det er meget svært at vælge den rette.
Jeg er dog kommet så langt at det skal være en dværgrace, så langt så godt.
Men hvilken?
Er der noget som hedder " en god begynder race"?

Med hensyn til hønsehus, så har jeg søgt efter muligheder på nettet, men har ikke rigtig fundet noget relevant. Er der nogen som kender til brugbare links eller som måske ligefrem ligger inde med tegninger.

Vi bor i et villaområde og er selvfølgelig ikke interesseret i at ødelægge det gode forhold til naboerne, med hensyn til hanegal og anden larm fra hønsegården.
Jeg har spekuleret på om der måske findes racer, som er mindre støjende end andre og som derfor vil egne sig til vores have?

På forhånd tak.

Toke
Titel: Sv: Nyt medlem. En masse spørgsmål...........
Indlæg af: frida efter 14 August , 2010, 21:13
Hej Toke og velkommen til. Jeg bor selv i byområde, og mht. til støj vil jeg vælge stor race. Jo mindre hane, jo mere skinger galen /d.
Jeg ved at de store fylder og "klatter" lidt mere *e, men de store racer er klart de mest stille er min erfaring. Racen må du selv læse dig frem til. Vi har vist alle hver vores "yndlingsrace", jeg selv incl. Pt. er jeg ved at falde for Orloff, men har først fået dem hjem igår, men de er særdeles lovende *y. Meget rolige og "cool" *p.
Wyandotter er nok også en god race, du vil få anbefalet. Har selv en stille en af slagsen. Men når den har lagt et æg, så skal jeg da lige love for det bliver "råbt" ud til hele byen <J.
Ellers er Faveroller i stor og dværg klart en af mine yndlingsracer også *p.
Men hvad vil du bruge dine høns til? Skal de blot lægge æg, slagtes, se sjove/særprægede ud eller være tamme "havevenner" <A?
Skriv hvad du søger, og folk vil stå i kø, for at råde og vejlede dig <+.
Men pas på!, du bliver grebet af en gal høne, og ville ønske du havde flere hønsehuse, mere hønsegård og mere plads i det hele taget *f.
Held og lykke med en skøn hobby /o
Titel: Sv: Nyt medlem. En masse spørgsmål...........
Indlæg af: Linda Andreasen efter 14 August , 2010, 21:34
Velkommen her til Toke  <I
Det bedste du kan gøre (tror jeg) er at gå op i den mørkeblå bjælle og klikke på galleri.
Der kan du finde rigtig mange billeder af huse og af høns. Måske du der finder en race som lige er den du gerne vil kikke på i din have.
I venstre side er der også lidt du kan kikke på, bla opstart af fjerkræ, 1. gangskøb af fjerkræ samt nogle filer der kan hentes af huse for at kikke på.
Pøj pøj med jagten.
Spørg spørg og du får (næsten)svar på alt  ;D
Titel: Sv: Nyt medlem. En masse spørgsmål...........
Indlæg af: pilegaarden efter 14 August , 2010, 21:46
I den 'Blå bjælke' kan det også anbefales at klikke ind på 'Leksikon' og videre ind på 'Racebeskrivelse'.

Og ellers spørg og vi andre vil forsøge at svare på dine spørgsmål efter bedste evne.
Titel: Sv: Nyt medlem. En masse spørgsmål...........
Indlæg af: Marianne Vedel efter 14 August , 2010, 22:52
Velkommen på forum, Toke  :D
Jeg kan kun tilslutte mig det de andre skriver, og så endnu en gang sige: Glæd dig, du går en skøn tid i møde. *h