Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Stine R efter 14 August , 2010, 18:46

Titel: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Stine R efter 14 August , 2010, 18:46
Hej alle

Så kom dagen hvor jeg fik beboere hjem - det endte med 2 oprington (legbar og ...sort-guldrandet...tror jeg), 2 wyandotter (blå og ...fisk) og en ancona (sort og hvid plettet (spættet?)

Jeg har overhovedet ikke styr på farve navngivningerne - er der nogen der kan hjælpe med billeder og navne?

På forhånd tak!

Mange hilsener
Stine
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: pilegaarden efter 14 August , 2010, 23:37
Det vil nok gøre opgaven lettere hvis du viser os nogle billeder af dine nyerhvervede høns ;)
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Stine R efter 18 August , 2010, 13:31
Så fik jeg taget lidt billeder - omend de ikke er ret gode :) De er hurtige de små slyngler :)

Gæt en race og en farve :)
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Stine R efter 18 August , 2010, 13:32
To til
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Stine R efter 18 August , 2010, 13:32
og endnu en
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Rudy efter 18 August , 2010, 14:43
Jeg vil godt byde ind med et bud på billede 1. Det må være en Orpington i Gul/sortsømmet, selv om fjerene overst på ryg/nederst i nakke, syntes at mangle rand omkring hele fjerets længde? måske jeg tager fejl, lidt svært at se. Derudover bør halsbefjering være gylden med randtegning/sømning. Har forhåbentlig ikke tendens til kløftet vinge? Har du prøvet at folde vingen ud når du løfter hende op.
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Stine R efter 20 August , 2010, 06:04
Det er ganske rigtigt en orpington - men om farven er korrekt aner jeg ikke - jeg har købt hønsene som ikke-udstillingsemner og de er ca 18 uger, så ved ikke om deres fjersætning ændrer sig farvemæssigt med alderen?

Stine :)
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Marianne M. efter 20 August , 2010, 08:05
Jeg vil mene du har en guld sortrandet og en guld blårandet wyandot. Hvis jeg skulle gætte en race med den sort/hvidplettede, ville jeg sige en skånsk blomster(hane), men nu siger du ancona, den kender jeg ikke.
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Stine R efter 21 August , 2010, 11:14
Mange tak for buddene - det lyder rigtigt :)

Jeg kender heller ikke til ancona, jeg snuppede den med for at prøve en lettere race. Den er meget flyvsk og temmelig hysterisk - mine orpingtoner og wyandotter tager det stille og roligt når jeg kommer ind til dem, men ancona skriger op...!

De gider forøvrigt ikke spise hønseguf med A38...har I andre også det problem?

Jeg har iblandet mængder af mynte, estragon og timian (det skulle jo være så sundt)...det dufter dejligt og vil i aften bruge en del af det til at marinere lammekoteletter - men nu var det jo tanken at det var hønsene der skulle have spist det med glæde...træls! :)
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: Heidi NJ efter 21 August , 2010, 22:51
Der var et par stykker af mine der heller ikke gad hønseguf i starten. Men nu spiser de det med største fornøjelse. Men de er generelt lidt tilbageholdende med at prøve nye fødeemner. Hvis det er noget jeg mener de har godt af - som nu med hønseguffen - ja så bliver jeg bare ved med at præsentere dem for det (små mængder, så der ikke går for meget til spilde) og til sidst spiser de det.
Titel: Sv: Billeder med farve kombinationer
Indlæg af: pilegaarden efter 21 August , 2010, 23:18
De gider forøvrigt ikke spise hønseguf med A38...har I andre også det problem?

Nej.

Nu forstår jeg så ikke lige hvorfor du fremhæver A38. A38 er en del af opskriften på hønseguf.

Jeg ville nok have skrevet:

De gider forøvrigt ikke spise hønseguf med mynte, estragon og timian.

Måske er det en af disse 3 ingredienser der gør at de afholder sig fra at spise din hønseguf. Jeg vil anbefale dig at følge opskriften ude til venstre under 'Artikler om foder' slavisk i starten. Når du så har vænnet dine høns til at spise hønseguf, kan du begynde at eksperimentere med 'tilsætningsstoffer'.

Der er krydderurter som høns bare ikke gider. Jeg har 4 store løvstikker stående i min hønsegård og dem gider hønsene ihvertfald ikke.