Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Marianne Vedel efter 24 April , 2008, 22:55
-
Jeg må vel hellere introducere mig selv: ny hønseholder uden ambitioner om andet end hyggehøns og gerne et kuld kyllinger. Mine første høns fik jeg i maj sidste år; 4 søde, kønne dværg kochiner, der var knap et år gamle, planen var at når børnebørnene skulle tilbringe en måned i Danmark, kunne vi hente æg og ungerne kunne lære at æg kommer fra høns og ikke kun fra en køledisk, men ak, jeg fik aldrig et eneste æg, skønt de blev passet og fodret efter alle kunstens regler. Der hvor jeg havde købt dem var man forbavset, og mente de måske havde en gen fejl. De blev slagtet i efteråret, og så fine ud, men dog uden anlæg til æg.
Anyway, nu prøver jeg igen, jeg har fået mig 5 dværg wyandotter + en hane, jeg fik dem da de var 11 uger, og de er nu 14 uger gamle. De er også rigtig søde, kommer når man kalder, tonser ud af hønsegården, når jeg lukker døren op, og er i det hele taget nogle tidrøvere af format, fordi de er så sjove at se på. Mine to katte lader til at forstå, at de er forbudte :)
Jeg fodrer dem med færdigt foder, desuden får de lækkerier fra køkkenet, orm fra komposten, en håndfuld korn, knækket majs, hampefrø, havregryn eller hvad jeg nu lige synes, når jeg kikker til dem. Desuden er de udenfor hønsegården hele eftermiddagen, hvor de også har adgang til skovbund.
Mine spørgsmål går lidt på hvornår de begynder at klukke for alvor, hønsene er begyndt lidt, dog ikke rigtig overbevisende, men hanen kan stadig bare pippe og nærmest fløjte eller kvidre. I det hele tage kunne jeg tænke mig at vide noget mere om store kyllingers udvikling. Jeg synes ikke jeg har kunnet finde noget her eller på biblioteket.
På forhånd tak
Marianne
-
Hej Marianne
Jeg har haft kyllinger nogle gange, og de begynder rigtig at klukke når det er kønsmoden, altså begynder at lægge æg, og det ikke altid når de er 5 måneder, nogle gange er det lidt før, og andre gange lidt senere.
Men der er nogle herinde der ved meget mene end jeg, og de skal nok hjælpe dig når de har læst din tråd.
Og du skal have et velkommen til fra mig.
-
Velkommen også fra mig!!
Jeg tilslutter mig helt Berit, og hvad sker der ellers...
Pludselig hører du en underlig forkølet trompetlyd og tænker hvad søren var det???
Det er hanens spæde begyndende galen - en herlig og charmerende lyd <S
Ellers vokser de jo bare til får flere og flere fjer, og blir kønnere og kønnere :)
Pludselig ligger der et æg i din redekasse - det mest dyrbare ;)
Det lyder som om du gør alt det rigtige, jeg tror bestem ikke dine kære små kommer til at mangle noget. Super foder, masser af plads og skovbund, som er en hønes rette element - det kan ikke blive bedre.
-
Tak for venlige svar, Hanne og Lotte. Indtil i går gik alting perfekt, de vokser, så man næsten kan se forskel fra dag til dag, bliver mere og mere fortrolige med os og haven, men i går var der så en slange i mit lille hønseparadis. Naboens puddel løber frit i deres indhegnede have, men desværre havde de glemt at lukke lågen, så den kom over og bed en af mine høns ihjel, og de andre var utrolig skræmte resten af dagen <W.
Jeg talte med ham jeg har købt hønsene af, og han mente at jeg kunne sætte en ny høne sammen med dem uden problemer, idet han stadig havde to høns fra samme kuld.
De "gamle" er nu ret hårde over for den nye, og jeg er bekymret for hvordan det skal gå. Her til morgen lukkede jeg dem ud, og lod dem også komme ud af hønsegården (jeg håbede at mere plads ville give mindre hakkeri), men min gamle flok drog bare afsted på udflugt, mens den nye lidt forskræmt sad inde i hønsehuset. Jeg har set til dem flere gange, og hun sidder alene tilbage mens de andre er uden for synsvidde for hende. Som jeg skrev tidligere har vi en ret stor have ml. 6 - 7000 m2, og som I sikkert også kan regne ud er det ikke en pyntehave, men nærmest lidt parkagtig med meget græs, områder med store bøgetræer = skovbund, som de elsker, desuden har vi flotte bræmmer af skvalderkål i skovkanten og hækken mod den anden nabo.
Jeg er bange for at jeg har dummet mig godt og grundigt ved at forsøge at få den nye høne med i flokken, men håber stadig at de andre vil acceptere hende i løbet af nogle dage.
-
Når opdrætteren havde 2 stk. tilbage ville jeg nok ha' taget dem begge, de to kender jo hinanden, og ville kunne støtte hinanden, så der ikke ville sidde en forskræmt tilbage.
Bortset fra det, så tror jeg, det retter sig i løbet af nogle dage.
-
Kære Børge,
Tror du det vil være for sent at hente den anden høne i dag?
-
Der sker ikke noget ved at tilsætte nye høns til flokken, men der er j den hakkeorden i hønseflokke der gør at alle skal finde deres plads, og der er ingen der vil af med den plads de nu har, så derfor går det lidt hårdt ud over en ny høne.
Når jeg sætter nye i flokken, tager jeg dem efter mørkets frembrud og vender llidt af bundfyldet ind i fjerdragten, så der er mulighed for at de ved lugten ikke skiller sig så meget ud, og så sætter jeg dem på pinden, gerne midt mellem de andre, og så skynder jeg mig ud, så der ikke bliver for meget uro.
Så går det nogenlunde, men ingen ny høne følger med flokken ud på tur de første dage, for så er den jo lidt fortabt, når den bliver skubbet ud af flokken, og står Palle alene midt i din park, og ikke kan finde tilbage.
Du kan vælge at lade hende gå alene i hønsehuset hvor der er mad og vand, så kommer de andre jo tilbage, og på et tidspunkt kommer hun langsomt ind i varmen.
Du kan også lade de andre blive i hønsegården så de er tvunget til at se hende an, det går lidt hurtigere, men ikke nødvendigvis særlig blidt..
Du kan udmærket hente den anden høne, så har hun en at besejre sin frygt for det nye sammen med..
God fornøjelse;D ;D
-
Jeg har ikke den store vidensbank til at besvare dig med, Marianne.
Men jeg har lagt mærke til, at hvis jeg flytter en enkelt høne over i den anden flok jeg har, så går det noget hårdere til, end hvis der bliver flyttet 2.
Ina's svar er nok en del bedre at forsøge, og hun har jo så også det med omkring 1 contra 2 høns.
Det kan da sagtens være, at de 2 nye vil gå for sig selv i nogle dage, men de skal nok komme med, og det skal den enkelte høne da også.
-
Tak Ina og Børge. Så har jeg da gjort det lidt rigtigt, for jeg satte hende ind til de andre efter de havde sat sig til for natten, og jeg satte hende netop i midten. Det er ret tydeligt, at når de andre er i nærheden, vil hun rigtig gerne være en del af flokken, men hun får bare ikke lov, det virker som om hanen føler et vist ansvar for hende, men han nu også finde på at hakke hende :(. Så jeg tror nu alligevel jeg vil følge jeres råd og hente den sidste høne, når sælgeren kommer hjem fra arbejde i eftermiddag.
Tusind tak for hurtige svar :D
-
Det var et RIGTIGT godt råd at hente en høne mere! De to "nye" har gået og hygget sig i gård/hus fra spisetid til sengetid, og resten var ude i haven. Da sengetid nærmede sig var hanen god til at "bane vejen" for de "gamle" og tage hånd om "de nye" og der var slet ikke nogen videre ballade omkring siddepindene, nu sidder de alle og putter sig sammen - dejligt 8)
Det er nok også på tide at jeg finder min seng - høns står tideligt op ;D
-
Det var godt at høre, så skal der nok komme ro i hønsegården inden længe ;D
-
Ja, det endte jo med at blive en rigtig sød lille historie, *gg
Imorgen spæner de sikkert sammen rundt i hønsegården, som om de har kendt hinanden altid.
-
Lige en update om mit hønsehold. Mine "gamle" stortrives stadig, og der er da færre skærmydsler med de to nye, men de virker stadig temmelig forskræmte og ængstelige, og de vil gerne blive inde i hønsehuset. I dag da de andre "drog på tur" kom de dog ud i hønsegården, men selvom de "gamle" i nogen tid trissede rundt uden for gården, var der ingen af de to "nye" der gik ud. Jeg lukkede for smuthullet i en god times tid for at lære dem at hønsegården også er et rart sted, og smed kerner, havregryn og en skive groft rugbrød ind til dem, desuden klippede jeg en del grønt til dem i små stykker og sad længe og småsnakkede med dem, for at de kan lære, at jeg er ganske ufarlig.
I forgårs aftes gik det uden problemer med at komme op på sovepindene, først gik de "gamle" ind, hanen sørgede for at de alle sad på hans ene side og gjorde plads på den anden side til de to "nye" som fint kom op uden ballade og sad der også fint næste morgen, men da vi kom hjem i går ved 21:30-tiden (vi havde spist med nogle forretningsforbindelser); sad alle de gamle og hanen på pinden, og de to "nye" sad helt oppe under taget på kanten af væggen. Jeg løftede dem forsigtigt ned og satte dem ned til de andre (sammen), og der fandt jeg dem også her til morgen. Åh, Børge, jeg ville sådan ønske at du snart fik ret, og de kunne være en stor glad flok - sammen.
Som det er nu, virker det som om de to "gamle", der er lavest i hakkeordenen, også er de to, der er mest efter dem, hvilket er logisk nok.
Hvor ville jeg dog ønske at den hund aldrig var kommet forbi, det hele var bare så godt, og hønsene var så søde og glade.
Jeg har i øvrigt bemærket, at mine "gamle" høns og hanen har helt orange-gule ben, mens de nye har mere grålige ben, det skyldes vel al det grønne de har spist? Jeg er spændt på hvornår de "nye" også får farve på benene.
Nu har vi heldigvis weekend, hvor de kan være rigtig meget ude, og hvor der forhåbentlig komme mere ro på flokken. Jeg synes nemlig også, de "gamle" har været anderledes i denne uge, om det skyldes angst for hunden eller at der er kommet nye beboere, eller måske begge dele, tja....
Jeg vil forsøge at lægge nogle billeder i et galleri.
-
Måske kan det grålige være starten på kalkben...
-
Det håber jeg sørme ikke, Lisbeth, men jeg tror det nu heller ikke, for de har fine ben, og så vidt jeg husker havde de første (fra samme kuld) også lidt kedelige farver i begyndelsen. Farven er nærmest snavset grå-rosa, men jeg vil bestemt holde godt øje med dem.
Der er nogen, der siger, at hvad fatter gør er det rigtige, og måske passer det somme tider. Min kære husbond mente i hvert fald at vi skulle "overtale" (tvinge) de to til at gå med de andre ud, når de tager på skovtur, så det har vi gjort et par gange, selvfølgelig under opsyn, og det lader faktisk til, at det er med til at integrere dem i flokken....jeg krydser stadig fingre <+
-
Hvordan går det med dem?
-
Tak fordi du spørger, Janni, når jeg ikke har skrevet, var det for ikke at virke for anmassende med mine høns ;)
Det går rimeligt vil jeg sige, de to nye følger med de andre ud nu og er semi-integrerede i gruppen. Når de går og spiser, er de mellem de andre, men når de ligger og hviler sig, ligger de ca 50 cm fra resten. Den sidst ankomne høne er lidt mindre end de andre, og hun er meget underdanig overfor de andre, men har knyttet sig meget til den anden nye. Det virker som om hanen og den vigtigste høne passer lidt på dem, det ser ud som om de henter dem, hvis de ikke lige kommer med de andre i første omgang (det gjorde de absolut ikke i begyndelsen).
Hanen galede for første gang i mandags, 8 gange i træk da jeg havde lukket dem ud, men jeg har ikke hørt mere til ham, og nu gokker de alle i stedet for at pippe. Hanen gjorde også kur til en af de nye høns tirsdag morgen (undrer mig, for jeg mener at have læst at det er de højst rangerende høns, der er mest attraktive), men hun er åbenbart ikke så langt med sine hormoner endnu, det virkede som om hun ikke havde en anelse om, hvad han var ude på, jeg har ikke set ham gøre det overfor andre endnu, men selvom jeg bruger megen tid på at se på dem, er jeg der jo ikke hele tiden :)
Jeg håber de får nok at spise, for nu spiser de næsten ingen kraftfoder mere, men de får vel dækket deres behov af de håndfulde korn-majs-havregryn jeg giver dem om morgenen og en gang ind i mellem, og så alt det de finder i haven, de er uden for hønsegården når jeg er hjemme, og jeg arbejder som sagt kun nogle få timer. Men de ser ud til at stortrives: blanke skinnende fjer, fine klatter og mange af dem, og de pludrer når jeg kommer hen til dem.
Jeg er glad for at det meste ser ud til at gå rigtig fint, for der var nogle gange i sidste uge, hvor jeg havde den der knugende fornemmelse i maven, og var bange for at jeg ikke havde gjort det godt nok for de små.
-
Marianne du er en rigtig hønemor! ;)
Sikke en kærlighed du har til dine dyr, det er bare så dejligt at læse.
Et stort tillykke til dine høns fordi de har fået dig!! <.
Nu er tiden kommet hvor du skal slappe af og nyde dine dyr. En hakkeorden vil der altid være, men giv tid giv tid - snart ligger de i en stor klump sammen i solen.
At de ikke gider kraftfoderet, er fordi du giver dem så meget andet de meget bedre kan li'!
Held og lykke til jer alle ;D
-
Du har ret Lotte, jeg er en hønemor, nogen siger også en løvemor. Nu hvor børnene er voksne, er det mine dyr "det går ud over". Både de vilde og dem jer selv har, for ca. 8 år siden var vi på Kreta, den første dag var der en halvstor killing, der "adopterede" mig, hotelværten fortalte, at det var en til-løber som han da helst var fri for, så selvfølgelig satte jeg himmel og jord i bevægelse for at skaffe papirer, tilladelser osv. for at tage en halvvild skræmt kat med til Danmark (min Siam-pige derhjemme var IKKE begejstret i først omgang, men nu har de det rigtig godt sammen), og jeg har en fantastisk kat i dag, der nok er lidt reserveret over for fremmede, men som ved 110% sikkert, at han (ikke helt teknisk længere, men vi kalder ham hankat for ikke at såre hans følelser) kan stole på sine mennesker. Det har været fantastisk at se ham udvikle sig gennem årene! Selv nu sker der stadig en udvikling med ham i forhold til tillid og mennesker.
Vi fodrer naturligvis også diverse vilde fugle i haven hele året rundt, og belønnes med et utal af arter.
Med hønsene er det det samme, mine dyr SKAL trives, på en måde kan man sige, at det også er en slags egoisme: hvis ikke dyrene har det godt, har jeg det heller ikke godt, til gengæld er det en kilde til evig glæde at betragte nogle dyr, der tripper rundt og gør deres ting, skraber, pikker, skraber, pikker, tripper lidt videre, finder noget godt og kalder på de andre, ligger tilsyneladende meget syge på siden med ben og vinger strittende på underlig vis, men nej, det er bare en høne, der nyder solen: Det er også sjovt at se at høns har så mange forskellige personligheder, og at se hvordan de alle er klar over at fællesskabet er vigtigt for dem. Mine naboer synes vist jeg er lidt småskør, for de ser mig ofte siddende/stående i nærheden af mine høns, men det skal nok opleves, for at man kan forstå hvor sjovt det er at kikke på høns.
Nå, nu må jeg vist hellere stoppe, inden alle løber skrigende bort 8)
-
Jeg er enig i at dyrene skal have det godt. Hvis ikke, sover jeg meget dårligt om natten, da jeg ligger og tænker på hvad jeg kan gøre for dem. Har da også et par gange, rendt over til dem midt om natten i bar røv og måneskin for at se om de havde det godt ;D især efter jeg fandt en død høne en morgen.
-
Ihh, hvor er det hyggeligt at følge med i livet på den store matrikel...
Ikke så godt med hunden, men resten lyder herligt.
Jeg synes altså også, jeg kan genkalde mig nogle fodervaner, der meget ligner dine fra dengang, jeg selv fik høns... Og jeg må med skam melde, at jeg i mange slagteomgange opdagede, at mine haner var fede, federe og fedest. Samtidig fik jeg færre og færre æg. Slog mig til tåls med, at de såmænd nok var gamle - men sidste år, da de unge HELLER ikke kom i gang med at lægge æg, måtte jeg sande, at 'fede høns lægger ingen æg!' er så sandt, som det er skrevet. Siden er morgenmaden strøget - frokosten er indskrænket til hønsekorn med en sjat solsikker, og næsten al ekstramad er væk. (Ja, de får stadig lidt aftensmad og stadig fri adgang til piller, rolig nu, alt med måde... ;D)
Nej, hvor var det synd for de små pus - de må jo sulte helt vildt ::) - til gengæld lægger alle æg - også dem, jeg troede var for gamle til det pjat.
Meeen - alt det finder du jo ud af hen ad vejen. ;D
-
Var det en ræv eller hvad, Lisbeth. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du havde det, for jeg blev altså også rigtig ked at det dengang jeg fandt min lille høne bidt ihjel af naboens hund, desuden er man mere urolig bagefter. Jeg vurderer dog at et liv som fritgående havehøns, med de risici det indebærer er et bedre liv end et liv i en hønsegård selvom de får nok så god en pasning. I givet fald skulle min hønsegård også laves radikalt større, den er bygget med henblik på at de kan være beskyttede der, mens jeg er på arbejdet, men slet, slet ikke god nok til eneste udeordning.
-
Det giver jo stof til eftertanke, Helle. De får en håndfuld (jeg har ret små hænder) hvede, en håndfuld knækkede majs og en sjat hampefrø hver morgen; de morgener, jeg skal afsted plukker jeg også en masse grønt (græs, vild kørvel, skvalderkål osv) og sommetider river jeg en gulerod eller to. De får desuden hvad jeg nu har fra køkkenet, lidt tomat, midterskiven fra en mango, nogle vindruer og den slags. Er der et halvt rundstykke til overs eller en endeskive rugbrød, er det også meget velkomment. Blødfoder kan de ikke finde ud af, men måske har jeg fået lavet det for smattet. Jeg har tænkt mig at forsøge med hønseguf, som er omtalt her i forum, i det hele taget forsøger jeg at give dem så mange smags/synsindtryk som muligt, mens de er unge, for jeg vil ikke have kræsne høns. Nummer et er nu at få lov at gå og rode i skovbunden eller i alle de visne blade vi har liggende i kanten af græsplænen eller under vores rododendroner, de kan bruge timevis på det. Om aftenen får de igen en håndfuld af enten hvede eller majs. Måske skulle jeg købe noget havre i stedet? Hvis jeg kan gøre noget bedre, hører jeg gerne fra andre :D
Jeg har læst at fede høns = ingen eller få æg, og en del af planen, var jo æg...jeg er ikke helt sikker på at jeg kan spise dem, dem jeg havde sidste år, endte på naboens bord :-[
-
Var det en ræv eller hvad, Lisbeth. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du havde det, for jeg blev altså også rigtig ked at det dengang jeg fandt min lille høne bidt ihjel af naboens hund, desuden er man mere urolig bagefter. Jeg vurderer dog at et liv som fritgående havehøns, med de risici det indebærer er et bedre liv end et liv i en hønsegård selvom de får nok så god en pasning. I givet fald skulle min hønsegård også laves radikalt større, den er bygget med henblik på at de kan være beskyttede der, mens jeg er på arbejdet, men slet, slet ikke god nok til eneste udeordning.
Nej det var ikke en ræv. Den lå under pinden helt stendød og stiv i alle ledder. Først troede jeg den var faldet ned i søvne og havde slået hovedet mod skidebrædtet og så død af det. Men da jeg spurgte dyrlægen grinede han næsten af mig, for det kan altså ikke lade sig gøre ;D Men så er der jo godt der er et forum der kunne fortælle mig at sådan noget sker bare engang imellem. Men svært at affinde sig med en død høne uden at få en forklaring på hvorfor.
Men hold da op jeg rendte over til hønsehuset mange gange den dag :D
-
Så er her lige en update fra mit lille hønsehold. Mine to nye er fuldt integrerede i flokken, forleden, da en af de gamle var urimelig overfor en af de nye og blev ved med at forfølge hende (selvom de var ude, og havde al den plads de kunne ønske) trådte hanen i aktion, han hakkede lige den aggresive høne i hovedet, og så var der fred. Han er også begyndt at gale, ikke særlig højt, jeg skal være heldig for at høre det, og det er helt fint hvis volumen bliver der, for vi har jo naboer, der ganske vist er spurgt, men man kan jo aldrig vide, hvor sensible de er.
Jeg er rigtig stolt af min lille hane, selvom han er så ung, tror jeg han har alle de kvaliteter en hane skal have.
Mine to nye har nu næsten lige så orange-gule ben som resten, jeg går ud fra at det er alt det gode de finder i haven, der giver farven. Det bliver spændende at se, når æggene kommer, de får sikkert også de flotte orange-gule blommer. Det er vel grøntfoderet, der giver farven?
I formiddag sad vi, min husbond og jeg, på bænken i haven og iagttog hvordan hele banden ryddede plænen for gåsebiller, som åbenbart er en stor delikatesse for høns. Jeg skal lige love for de gik til den, tog dem både i luften og på græsset.
Hønseguf er stadig det helt store hit, selvom jeg må indrømme at de fandt gåsebillerne mere interessante i dag :D
Så idel lykke på matriklen lyder det med et glad og tilfreds suk <C
-
Marianne
Skøn læsning, dejligt at der er fred i hytten igen.
Et lille fif for det gode naboskab <G når du har æg ,så gå en lille smut til nærmeste nabo og giv en bakke med 6 æg i og sig at du ikke håber at din hane forstyrer men at han er med til at styre damerne, derfor de gode æg. Det plejer at give forståelse <: <: <: <: <:
-
Tak for godt råd, Linda, jeg havde nu også forestillet mig lidt i den retning....bestikkelse er altid godt <:
Der går nok nogle uger endnu inden de første fantastiske æg kommer.
Mine høns er helt kulrede i dag. I går fik de smag for gåsebillerne, som sværmede lige over græsplænen, og de spiste i hundredevis. I dag spæner de rundt på alle græsplænerne efter alle insekter, men der er jo stort set ingen gåsebiller mere - jeg tror næsten de bruger mere energi ind de får ind :)