Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Hanne Lottrup efter 22 April , 2008, 11:23
-
I går havde jeg en dag så fantastisk!
Jeg tror ikke lykken kommer i lange perioder, men ved, at den dukker op i små pust - i går fik jeg mange!
Jeg elsker dyr og det at se dem trives er en stor fornøjelse for mig.
Jeg havde min første strejkedag og var fuld af energi. Kaninernes græsningsbur blev repareret og de blev sat ud i græsset, der hvor mælkebøtterne er 20 cm høje. De sprang rundt! Så så glade ud som kun små søde hængeørekaniner kan se ud. Deres hjem blev derefter bunsskiftet både i halm/savsmuldsdelen og i deres jorddel (her graver de sirlige gange som de gemmer sig i). Ind med frisk materiale, nye pile- og æblegrene m.m.
Uhm en god fornemmelse.
Så var det havens tur - 3 trillebørfulde ukrudt og en bunke jord FULD af bænkebidere og regnorm blev kørt ned til hønsene - sikke en fest!
Da deres middagslur var ovre fik de den sædvanlige halve 'opsamling' græs - fest igen.
Da også terassen havde fået en kost, satte jeg mig ned i solen og nød resultatet. Solen skinnede, alle katte lå rundt omkring, hønsene lå splasket ud i jorden og kaninerne lå og mimrede mætte og tilpasse - hmmm det er lykke :D.
Klokken 20 kørte jeg til ridning. Vi rider ude nu og efter et voldsomt fald for et år siden og en ret vild ridelærer, tør jeg ikke rigtig flok-ridning mere. Jeg fik lov til at ride ud alene og hvilken ro, hvilken skønhed.
For at dulme min angst lidt, synger jeg når jeg rider, og i aftes var det 'I skovens dybe stille ro'. For det var hvad der var.
Midt i min sang, i stille skridt og solen er ved at gå ned så kommer der et rådyr springene ud over skovstien - det var så smuk en oplevelse med alle disse sansiindtryk, at jeg fik tårer i øjnene!!
Senere mødte vi både agerhøns og en smuk fasankok!
At være ét med hesten der midt i skoven - hvilket privilegium!! <.
At dagen så sluttede med mine ride-kone-veninder, med ost og mjød, gjorde jo ikke dagen ringere ;D
Glædeligt forår alle og skøn på de små pust af lykke vi får forærende derude <S <S <S <S
-
Smuk historie. <-
-
<. lig tak forde du deler din dag med os andre. <E
-
Virkelig skøn beskrivelse, man er jo næsten lige ved siden af dig på hesteryggen! Jeg synes også lykken kommer i et nu, et sus, hvor man bare føler hjertet skulle hoppe ud af brystet på en.
-
<P Ja livet er bare skæppe skønt - når man lige åbner øjnene lidt mere :)
-
Tak for søde tilbagemeldinger - ja det er jo ikke så fjerkrærelateret, men jeg ville bare så gerne dele det med jer <L <L
-
Sikke en dejlig dag du har haft :D
og tak fordi du delte det med os :-*
-
Åh, bare det var mig!
Er først begyndt at ride på min 11-årige fjordhoppe nu efter at have haft hende i 7 år. Hun er møgforkælet og meget egensindig og derfor lidt farlig, sålænge jeg ikke forstår at tage hende med en fast hånd.
Fik ny hofte for et par år siden, så det skulle lige overstås. Men nu går det fremad.
Har trænet Parelli horsemanship, så det er ikke almindelig ridning. Men min drøm er jo at opleve netop det du beskriver, og det lover min træner skal lykkes - bare aldrig alene - ikke med hende i al fald.
-
Ja sådan en fjodbakker kan godt være noget stædig <.
Jeg tør heller ikke ride ud på min egen for øjeblikket - nu er hun heller ikke til rådighed da min datter har hende med på efterskole. Hun og jeg kan gå op i en højere enhed rent nervemæssigt sammen. Jeg er anspændt, så ser hun noget der forskrækker hende, så blir jeg forskrækket og så blir hun forskrækket over mig ;D ;D
Jeg håber min søde og gode lånehest, hjælper mig til at få troen på mig selv på hesteryg tilbage. Han er fantastisk - jeg behøver bare løfte ryggen så stopper han og et lille klik med tungen, så er han klar til lidt fart med løftede øre og energi <. - og der skal meget til at skræmme ham!! <.
-
Hvad er det for en du låner?
Jeg siger altid, at en hest er som et spejl. Er jeg anspændt, så vil hun slet ikke op i traileren. Nixenbixen - idag bliver vi hjemme!
Så jeg skal altid tælle til 10 og lige sørge for selv at være i balance. Men sådan er det også med hønsene. Man skal aldrig gå ud i et hønsehus, hvis man er oppe på mærkerne. Så bliver der vild ballade.
-
Ha ha ja Brita det har du helt ret i, man lærer meget om sig selv når man omgås heste!! - det med spejlet plejer jeg også at sige :D
Jeg er islænderfreak. I min 'høje' alder og med højdeskræk, passer de lige til mig.
Jeg har redet fjordhest så sent som for 4 år siden, hvor jeg havde halvpart på en. Men de mangler det 4. gear - tølten, som er helt fantastisk synes jeg ;D
-
Du skulle snakke om alder. Jeg bliver 66 om et par mdr. Så du er på alder med min datter.
Har lånt en bomløs saddel af naboen, som jeg skal have med idag og prøve.
Prøver at tælle hønsene hver aften. Men der er stadig ingen, der har lagt sig, selvom de lægger masser af æg. Det er nok for koldt om natten stadigvæk.
Min dumme gås ligger kun om natten. Det kommer der ikke noget ud af.