Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Labaniet efter 25 Juli , 2010, 12:39
-
Jeg har endelig fået overbevist manden om at vi skal have høns, jeg er opvokset med høns og dermed egne æg, og har haft meget svært ved at bo på landet uden at have høns. Vi har et gammelt legehus som skal bruges til hønsehus, og så er planen at de får en meget stor hønsegård ved siden af vores køresilo som er 45 m lang, jeg kender ikke helt bredden men 10-15 meter vil jeg tro. Hønsegården består af en masse træer, faktisk er det en lille åben skov. Hønsehuset er 1,8 m x 2 m, der bliver hvilepinde (hvor højt fra jorden skal de være?), redekasser har jeg endnu ikke bestemt mig for hvordan de skal være, fodring vil hovedsageligt foregå udenfor.
Mit ene spørgsmål lyder på hvor mange fuldvoksne høns af almindelig størrelse det er rimeligt at have under disse vilkår, jeg havde håbet lidt på også at have en hane.
Mit andet spørgsmål kommer af at min mand nu også mener at vi skal have ænder og gæs til slagt i år, vi vil så købe både kyllinger, ællinger og gæslinger nu her, så de kan dele varmelampen, men er det realistisk? Og så igen spørgsmålet om hvor mange på den plads jeg har? Jeg har tidligere arbejdet med ænder og gæs til slagt på større bedrift, og der har vores udendørs dyr ikke været vant til at gå ind, men skal de kunne det når først de kan holde varmen ude?
Jeg havde egentlig ikke regnet med at de skulle ud i hønsehuset før det kan undvære varmelampen, er det en dum idé?
Jeg har tidligere kun været vant til både høns, ænder og gæs i noget større forhold end vi skal have, så jeg synes det er utroligt svært at regne forholdene om.
Hilsen Heidi.
-
Velkommen på forum, Heidi :D
Herligt at du fik manden overbevist, sådan gik det også her, og nu er han ligeså glad for kræene, som jeg er.
Alt efter hvor stort legehuset er kan du have 4-8 store høns og flere i dværg.
Jeg vil foreslå, at du kikke i vores galleri under hønsehuse, for der er en masse gode forslag til, hvordan siddepinde osv kan side.
Jeg vil lige gøre dig opmærksom på at man i følge loven ikke må holde høns og svømmefugle sammen, der skal være mindst 15 m imellem :(
Jeg synes, det er en rigtig god idé med hane i flokken, for du får en meget mere harmonisk flok på den måde.
Skriv endelig mere hvis du har flere spørgsmål, forum er fuld af hjælpsomme og venlige medlemmer /o
-
Mange tak for svarene. Legehuset er knap 4 kvm, og vel normal størrelse i højden, jeg havde håbet på at kunne have 3-4 høns plus en hane, vi ville så starte med nogle flere kyllinger, hvor hanekyllingerne så vil blive slagtet når de bliver gamle nok.
Jeg vil prøve at søge lidt mere herinde for at finde gode råd til sidepinde og redekasser.
Jeg læste godt det med ænder og høns efterfølgende herinde, så blev jeg så klogere. Vi er så nu nået frem til at ænder og gæs får den anden ende af arealet til hønsegård, de behøves nemlig ikke komme ind efter hvad jeg har lært, så tager de jo heller ikke plads i hønsehuset. Ænder og gæs må vel godt gå sammen?
Hilsen Heidi
-
Du kan nemt have 1.4 i det hus, vel også lidt flere, hvis de har en god stor gård eller måske kan løbe frit evt. bare en del af dagen.
Hvilken slags høns har du tænkt dig?
Maran i stor er en god slagteh*ne og lægger også pænt med æg, de har en vidunderlig mørk rodbrun farve :D
De er også rimelige skrukker og kyllingeførere, jeg har dem selv i dværg, og er rigtig glad for dem.
Andre der er gode både mht. æg og slagt er wyandotter i stor.
Vi glæder os til at følge dit hønsehold. /o
-
Frit kommer de ikke så længe vi har den gamle hund (kleiner mönsterländer), for så er det helt sikkert at de ikke lever længe, jeg håber dog på at kunne vende vores unge golde retriver til dem, så hun ikke gør dem noget den dag de kommer frit når den gamle ikke er her længere.
Hvad racen angår har jeg ikke helt bestemt mig endnu, jeg er blevet anbefalet Sussex af en veninde, og det er indtil videre det eneste jeg har kunnet finde som daggamle, uden at skal ud og køre alt for langt efter dem. Det eneste jeg ved med sikkerhed at det ikke skal være er røde amerikanere, de er så kedelige. Det vigtigste er at de er gode æglæggere og er rolige, og så gør det ikke noget hvis der skulle være en indimellem der kan finde ud af at ruge æg ud, men gider ikke at de er skruk hele tiden.
Hilsen Heidi
-
Altså jeg har ohså huse til mine høns på ca. 4kvm og i det ene er der pt. 1.6 brahma i stor og i det andet er der 1.4.17 af blandet racer (orpington, new hampshire og brahma i kyllinger)
Så alt efter race (størrelse) ville du sagten kunne have 1.4 - 1.6 i dit lege/hønsehus. De skal bare have en god løbegård/hønsegård her har de 16 kvm at boltre sig på, og det er ganske ok, når de ikke er flere i huset. Men en større løbegård som du snakker om (var vidst noget med 45 x 15 m) vil være mere end rigeligt..
Altså hvis du er interesseret så har jeg da kyllinger i overskud. Brahma i farverne sort, blå og spættet. De yngste er ca 1½ mdr. Så de er jo klar til at komme ud. Brahma er en dejlig rolig og stolt race. som lægger gode mellemstore æg. (gennemsnittet her er 61g) og de lægger ca 5 æg pr. høne om ugen.
Hvor i sønderjylland er du fra. ? for du er velkommen til at komme et smut forbi og kigge på hvordan det ser ud her nede..
-
Frit kommer de ikke så længe vi har den gamle hund (kleiner mönsterländer), for så er det helt sikkert at de ikke lever længe
Vores kleiner münsterländer er en rigtig hønsehund, men hyggehønsehund ;D Hun er jagttrænet, men min mand har gjort et stort nummer ud af at lære hende forskellen på kæledyr og de dyr, de går på jagt efter. I starten kiggede hun ofte på hønsene med det der "jeg-kan-godt-apportere-den-til-dig-blik" men det gør hun ikke mere. Vi diskuterede faktisk igår om han ville kunne få hende til at tage en af vores høns... -jeg tror det ikke.
Men en fasan, due eller naboens kat uha uha, det kræver bare en kommando, så er hun klar :D :D Jeg tror også, I kan få det svært med den gamle hund, men hvis jeg var jer, så tror jeg da jeg ville prøve. Og den unge skal da helt sikkert nok lære det. Og selvom høns er byttedyr, så kan de altså godt "slå" fra sig. Vores hund blev en engang angrebet af en skruk sort orpington og selvom vi nu har mange sorte, der er samme størrelse, så er hunden næsten bedre end os til at kende den gamle fra de andre. Hun er pi... bange for hende ;D
-
Vores halvstore kyllinger har fundet ud af at vores katte er bange for dem (pga. Jensen og diverse skrukker), så en af deres sjoveste lege, er den, der hedder "Skræm katten", de løber efter dem, og kattene tager flugten. Heldigvis kan de se forskel på vores og fremmede katte, og dem er de bange for. (Med god grund!!!)
-
Uh, jeg tør slet ikke vove pelsen med den gamle hund, vi kan bl.a. ikke have katte pga den, selvom tidligere ejer dog ikke mener at det er noget problem. Men hunden er på ingen måde opdraget, den gør som det passer den, lystrer min mand en lille smule, men slet ikke mig. Mine forældre havde også en da jeg var barn, og da vi havde mange høns da de fik den, var der ingen problemer med den, den var med inde ved hønsene osv. Men efter et par dage med angreb af mår og ræv, som tog næsten alt, gad mine forældre ikke længere og de sidste ca 20 stykker blev slagtet. Men de kunne ikke undværre hønsene og fik fat i nogle dvæghøns, bare en lille flok, men det opgav de også efter et par år, men denne gang pga hunden som slog dem ihjel så snart den så sit snit til det. (Den tog også mine og naboens kaniner, så der er en grund til at jeg har det meget svær ved den race)
Men ja, den unge er jeg heller ikke i tvivl om nok skal lære det, men for at være på den sikre side skal den i alt fald møde dem så hurtigt som det er muligt, og være med mig omkring dem, hun lystrer mig nemlig rigtig godt.
Jeg vil helst have kyllingerne fra de er helt små, nok derfor det er så svært at finde nogle, så jeg tror det ender med de sussex jeg kan hente ikke så langt væk igen. Ænder er nu bestilt hos min tidligere arbejdsgiver, de får nu nok lov til at starte op i samme hus indtil ænderne er gamle nok til at gå ude hele tiden, derefter får de en gård for sig selv med et lille overdække sammen med gæssene, jeg har jo plads nok at tage af med de 45x10 meter :-)
Hilsen Heidi
-
Ja, en uopdragen münsterländer bliver til en mOnsterländer ;)
Held og lykke med alt det andet, Heidi! Du skal ikke være ked af det hvis du ikke finder helt små kyllinger. De klækket så sent på året at de sandsynligvis ikke begynder at lægge æg inden vinter. Og når man lige er startet op med høns, så er det altså lang tid at gå og fodre på dyr der ikke giver æg...
Jeg ville nappe de sussex du kan få (og drømme gennem hele efteråret og vinteren) og så få aftaler istand vedr. kyllinger eller rugeæg inden sæsonen starter.
-
Hej
Mit spørgsmål går lidt på det samme. huset er 175*180 Cm. Tror det bliver wyandotter i stor udgave
Har kikket lidt på her også bare i denne tråd og må indrømme at jeg bliver lidt forvirret over det der tal i kommer med. og som også vises som jeres signatur.
Eks:
Altså jeg har ohså huse til mine høns på ca. 4kvm og i det ene er der pt. 1.6 brahma i stor og i det andet er der 1.4.17 af blandet racer
Eks:
1.4.3 dværgwyandotter guldhalset
0.3 dværgwyandotter blandede
1.2.40 dværg maran gråstribede
1.1.8 dværg maran kobberfarvet
0.0.1 araucana sort
1.1 bobwhite vagtler hvide
(1).1 katte, blå Siamdreng og en lille ny blå Siampige
-
Velkommen på forum, Jimmy :D
1.4.16 betyder 1 hane, 4 høner og 16 kyllinger.
Du kan sagtens have en lille flok wyandotter i det hus, 1.6 f.eks. *f
Wyandotter er kendt for at de ikke kræver så meget plads, desuden lægger de mange æg, også om vinteren, deres æg har relativt store blommer, endelig er det gode slagtedyr. :D
-
Velkommen på forum, Jimmy :D
1.4.16 betyder 1 hane, 4 høner og 16 kyllinger.
Du kan sagtens have en lille flok wyandotter i det hus, 1.6 f.eks. *f
Wyandotter er kendt for at de ikke kræver så meget plads, desuden lægger de mange æg, også om vinteren, deres æg har relativt store blommer, endelig er det gode slagtedyr. :D
Hej tak for hurtig og godt svar mm. Har kikket lidt mere og kan se/forstå at wyandotter "stor udgave" er en STOR høne, så det er måske dværg wyandotter vi skal have :)
Hvordan vil det så se ud stk antal i det hønse hus?.. er man ude i 1.10 når det er dværg eller måske flere?
-
Jeg har selv dværg wyandotter, og jeg er simpelthen så glad for dem, de er rolige, nemme og tillidsfulde (det er mine dværg maraner nu også).
Jeg vil mene, at du kan have 1.10 i det hus du beskriver. Alt efter hvordan dine høns kommer til at gå, skal du have en passende hønsegård også. Mine gårde er ret små, men mine høns er fritgående det meste af tiden.
Hvis du har lyst til at se billeder er du velkommen til at kikke i mit galleri eller på min hjemmeside.
-
Hej Heidi
Nu vil jeg også give mit besyv med. Jeg synes at du skal have Barnevelder 1,6 eller Faverolles 1,4 da de er lidt større eller Landhøns
dog kan Landhøns flyve idel til dine træer.Jeg har alle 3 racer til salg i 3mdr. alderen så de kan nå at lægge æg til jul. /o
jeg bor i Søgård Sønderjylland så du kan komme forbi og se dem uden købetvang.
Mojn mojn Walter
-
Hej Hej
Tror at konen har bestemt sig til dværg wyandotter, vil ikke afvise at det ændre sig (med tiden) men ja lige nu er det som sagt dværg wyandottre. Vi skal ud og se på nogle imorgen, og forhåbentlig samtidig få nogle gode råd med på vejen af et venligt medlem af specialklubben for Dværg -Wyandotter under Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl ( pu-ha, det kommer til at lyde helt officelt nu :) )
Men ja vi er helt nye på området, har ikke engang fået hønsehuset endnu ;). Meeeeen det bliver hentet imorgen. Obs. se evt billeder i galleri
-
Velkommen til, det bliver helt sikkert et godt hønsehus. Kan også varmt anbefale Dværg høns, har dog først lige fået Wyandotter for et par dage siden.
-
Hej og velkommen til forum her fra Sy'Fyn a´ :D
Jeg vil bare lige give et indspark til mængden af høns i de respektive huse.
Vores første hønsehus var bygget på en palle og målte alts 80 cm x 120 cm =0,96 m2
Da hønseriet greb om sig havde vi 8 store høns i det. De havde fri udgang om dagen og gik på siddepindene om aftenen. Deres redekasse var en gammel kattebakke med låg som stod under hønsehuset.
I sidste vinter gik de ud om morgenen og rendte rundt i sneen og vaskede sig, inden de gik i læ og ly i et udhus et godt stykke fra hønsehuset. Selv om vi satte siddepinde op derinde som de brugte noget af dagene, gik de tilbage i det lille hus om aftenen.
Nu er vores hønsehus 2,5*1,25 = 3,13 m2 og vi har haft 30 høns i det.
De er der ikke om dagen, men hvad skal de også det for. Ligesom børn så skal høns ud at lege 8)
Der skal selvfølgelig gøres rent virkelig tit, men sådan er vilkårene. Hønsene har i hvertfald ikke nogen problemer med at finde sig i det.
Bare mine tanker. Jeg er sikker på at i begge 2 nok skal få lavet noget der virker, og tag det nu ikke så tungt. Høns er overraskende modstandsdygtige. De skal nok overleve jeres begyndervanskeligheder. /o
-
Pu-Ha det griber om sig.
Tror måske allerede vi er ramt af den frygtede hønsevirus (Fandt navnet og symptomerne her på siden ;) )
Projektet var som udgangspunkt:
Hønse Hus: 170*185 Cm
Hønsegård: 200*200 Cm
2-4 Høns
Nu værende projekt er udvidet til:
Hønse Hus: 240*420 Cm
Hønsegård: 300*500 Cm ( overdækket, da de jo selvfølgelig skal rende rundt i det fri når vi er hjemme)
8-10 høns + Hane :D
Pu-ha manden (læs JEG ) er kommet på arbejde nu :o
-
Når du nu har erkendt at sygdommen er i udbrud :D så gør dig selv den tjeneste at lave hønsehus og -gård så det relativt nemt kan deles op til to stammer, for det er næste stadie af sygdommen <: Enten vil du have flere farver af sammen race eller også vil du have forskellige racer ;)
Men tillykke med smitten, det er en dejlig sygdom og gid du aldrig må blive kureret /o