Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: lotte76 efter 24 Juli , 2010, 16:31
-
Jeg har et par silkehøns gående i min villahave og det fungerer rigtig godt på mange måder. Vi får lidt æg, ungerne synes det er sjovt, silkerne flyver ikke, så går altid frit i haven og de er ikke for store, dvs lægger ikke kæmpe klatter ;) Men de bliver altså skruk konstant. Og når vi nu næste gang skal have nye høns, skal det være en race, som altså ikke ligge skruk hele sommeren. Men hvilken ?
Kan I hjælpe med et par gode bud på en race som :
-Er rolige, gode til børn - bliver tamme.
-Ikke flyver over 1 meter hegn i haven.
-Kan fungere med kun 2-3 høns sammen og ingen hane.
-Ikke er alt for store.
-Ikke lægger sig skruk, vi skal ikke have kyllinger og heller ikke slagte.
Selve ægproduktionen er ikke det vigtigste, men vil da gerne have ca. 1 æg hver 2. dag pr høne.
På forhånd tak for jeres bud :D
-
Hvad med nogle af de store tunge racer i dværgudgaven. Som eksempelvis australorps, new hampshire eller welsumer.
-
Barnevelder!!! Og hønerne er bare så smukke.
-
Laksefarvede dværg faverolles, de ligner små prinsesser.
Så vidt jeg ved skrukker faverolles slet ikke.
-
Gode bud alle sammen, jeg vil straks begynde at læse om racerne. Tak for hjælpen :)
-
Jeg vil gerne tilslutte mig dværgfaverolles. Jeg har i år fået dem i stor, og de er simplethen bare så søde og så tamme, at man nemt kommer til at træde dem over tærene :D
Jeg tror de fleste dværgracer ville egne sig godt, men hvis du slet ikke gider skrukker ville jeg nok holde mig fra bla. wyandotter og orpington (selvom de skrukker mere behersket end silkehøns ;))