Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 30 Juni , 2010, 17:44

Titel: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 30 Juni , 2010, 17:44
Jeg købte et hønsehus fra Mejlskov hos Maxsø Dyrefoder tilbage i april til den pæne sum af 3039 kr...

Nu her hvor det har regnet meget, væltede det ind med vand i hønsehuset. Jeg måtte skifte sandet hver dag pga. fugt, og hønsene drak vand af redekassen, hvor vandet dryppede i nærmest en lille stråle fra redekassen og ned i bunden.
   
Jeg har talt med Maxsø i dag. De henviser direkte til Mejlskov. Jeg blev ringet op af Mejlkov i eftermiddag, og damen jeg talte med sagde vel ca. 15 gange i løbet af samtalen at "vi kan ikke gardere os mod vand i vores hønsehuse", "det er helt normalt at hønsehuset ikke er tæt, der er jo hul ved døren og i redekassen, det vil altid regne ind der hvor der er samlinger"...

Gummifugerne i hjørnerne har alle løsnet sig, se billederne. Til dette sagde damen at "vi har solgt disse hønsehuse og kaninbure i tusindvis, og der har aldrig været en klage. Det må være hønsene der har hakket dem løse, det kan vi ikke gardere os imod".

Samtalen endte med, at jeg skulle sende Mejlskov billeder af huset, men jeg fik at vide, at det næsten var sikkert, at jeg ikke kunne få erstatning.

Jeg synes ikke det er i orden. Jeg mener ikke et hønsehus skal være piv-utæt. Det er også gået fra i samlingerne oppe i toppen (se billederne).

Hvad synes I jeg skal gøre nu? ??? Jeg forlanger ikke et nyt hus, jeg vil bare gerne kunne have et par høns i mit hønsehus, uden de skal stå i vand til knæene :-\.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: viktor efter 30 Juni , 2010, 17:46
Blev det leveret samlet eller skulle du selv samle det?
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 30 Juni , 2010, 17:53
Huset blev købt samlet, men vi fragtede det selv hjem fra forretningen. Selve huset har en hønsegård nedenunder, her er et billede af det fra producentens hjemmeside.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 30 Juni , 2010, 19:13
Forbrugerklagenævnet.
Selvfølgelig skal et hønsehus kunne tåle at blive beboet af høns, og selvfølgelig skal det være tæt.
Du har to års reklamationsret. færdig arbejde!
Jeg er ikke sikker på at de bare kan sende dig videre til producenten. Maxøe har ret til at forsøge at udbedre skaden inden for rimelig tid, hvis ikke de kan gøre det tilfredsstillende, har du ret til at ophæve købet.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 30 Juni , 2010, 21:08
Forbrugerklagenævnet.
Selvfølgelig skal et hønsehus kunne tåle at blive beboet af høns, og selvfølgelig skal det være tæt.
Du har to års reklamationsret. færdig arbejde!
Jeg er ikke sikker på at de bare kan sende dig videre til producenten. Maxøe har ret til at forsøge at udbedre skaden inden for rimelig tid, hvis ikke de kan gøre det tilfredsstillende, har du ret til at ophæve købet.
Jeg kan heller ikke forstå hvorfor Maxsø afviser at de kan gøre noget. Skal jeg forlange at de tager over, og taler med producenten? Det burde de jo, i stedet for at lade kunden stå med "bananen"...

Jeg skal sende billederne til Mejlskov i aften. Hvad skal jeg dog skrive? At jeg "forlanger" at få repareret skaderne? At jeg "håber" de vil tage hånd om sagen og udbedre skaderne...? At jeg synes sagen skal gå via Maxsø?  ??? ??? ???

Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Christina efter 30 Juni , 2010, 21:32
Jeg ville skrive til dem, at du tager kontakt til Maxø, og at de sikkert hører nærmere.

Og så vil jeg tage kontakt til Maxø og fortælle dem at du har en bon med deres butiksnavn på, da du har købt en vare hos dem. Denne vare er i stykker, og du forventer derfor i henhold til dine 2 års reklamationsret, at få et nyt hønsehus, eller ophævet købet. Det er ikke dit problem hvad de efterflg. aftaler med leverandøren.

Held og lykke *l
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: ina..... efter 30 Juni , 2010, 21:46
Tanja jeg har sendt dig en PB.

Jeg kan huske vi lige har talt om et utæt hønsehus, og der svarede jeg følgende.

Du skal ikke finde dig i at huset ikke er vandtæt, det skal det være i årevis, jeg kender flere der er rigtig glad for deres hus fra samme producent.
Hvis ikke producenten er enig med dig, så fortæller du ham at det vil forbrugerstyrelsen afgøre for ham, og så sender du din klage til dem.

Prisen på huset er rigelig stor til at blive optaget som en sag i forbrugerklagenævnet. Det tager noget tid, men det er ventetiden værd.

Du kan læse mere her Forbrug.dk
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-klagemuligheder/saadanklagerdu/klagtilforbrugerklagenaevnet/foerklage?tc=16F5FC6253B742199D45CFE928DC82CC (http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-klagemuligheder/saadanklagerdu/klagtilforbrugerklagenaevnet/foerklage?tc=16F5FC6253B742199D45CFE928DC82CC)


Der er virkelig ingen der skal finde sig i at blive dårligt behandlet.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 Juli , 2010, 06:55
Hej Ina og Christina

Tak for jeres gode råd. @Ina, ja jeg kan godt huske vi har talt om det før i en anden tråd :) - og tak for din PB.

Jeg ringer til Maxsø igen i dag, så må de afgøre om de vil hjælpe eller ej, og vil de ikke, så må sagen via forbrugerklagenævnet. Det er bare så langsommeligt, krævende og alt muligt andet - og så lige imens vi har 1000 andre ting at holde styr på i forbindelse med ombygningen. Jeg blir' allerede træt ved tanken :(.

Jeg skriver ikke til Mejlskov, da I har helt ret i, at det er forhandleren der har ansvaret for det de sælger.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 Juli , 2010, 10:32
Så er jeg lidt glad igen! Jeg har lige ringet og talt med en anden en end i går, hos Maxsø. Ingen problemer! Selvfølgelig skal hønsehuset laves, og det bliver det hurtigst muligt. Jeg vil blive ringet op af en der kan lave huset inden weekenden er omme. "YES" ;D.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: hoejberg efter 01 Juli , 2010, 10:53
Godt Tanja /o
Det var da dejligt der var en fornuftig person i den anden ende af telefonrøret i dag :D
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Christina efter 01 Juli , 2010, 12:26
Fantastisk!! *p
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Didde D. efter 01 Juli , 2010, 13:26
Hvor godt, jeg kender det alt for godt med 1000 ting i forvejen, ombygning osv, så er det bare så nedslidende at skulle kæmpe med noget som burde være i orden!
Håber det hele går i orden!
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: John Mejland efter 01 Juli , 2010, 18:30
Det er altid sælgeren der har ansvaret for at produktet er i orden, han må så reklamere til sin leverendør/importør.
Sælger kan aldrig krybe udenom en garanti ved at sende folk videre til leverandøren den går ikke.
Sælgere kan jo altid rede sig lidt reklame her på fora eller det modsatte, det må man jo godt fortælle hvis de bliver "trælse".
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 02 Juli , 2010, 06:48
Hej Annette, Christina, Didde og John

Ja, det var bare rigtig rart at få lidt medhold. Jeg håber så at aftalen bliver holdt. Jeg ville blive ringet op af ham der skal lave huset, inden weekenden var omme, så jeg krydser fingre og håber på, at det sker.

Huset må gerne blive lavet asap, for øøhm... Jeg er kommet til at købe tre høns mere *e, og de skal bo i huset fra i morgen af.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Julie R efter 02 Juli , 2010, 07:51
Dejligt med en positiv udgang, håber de holder hvad de lover.
 Så dine nye høns også kan bo uden at blive våde.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 06 Juli , 2010, 21:19
Nå, men-æh... Der er ingen der har ringet til mig endnu ??? >:(... Nu skal jeg ringe igen, igen, igen (det blir' så 4. gang) til Maxsø i morgen.  /d /d /d
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Christina efter 06 Juli , 2010, 21:28
Ej, hvor træls!!!!!
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 06 Juli , 2010, 21:37
Ej, hvor træls!!!!!
Ja, rigtig meget! Jeg er blevet anbefalet af flere herinde fra, at gå direkte til forbrugerklagenævnet. Det må jeg så nævne i morgen, når jeg taler med Maxsø. Det er da bare, som du skriver, TRÆLS, at skulle bruge krudt på noget så banalt. Helt ærligt. En tube siliconefuge, og huset var tæt igen. Jeg nægter bare at gøre det selv, når huset var så dyrt - nix - jeg reparerer det altså ikke selv >:(.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 27 ſeptember , 2010, 16:10
Lige en afslutning på denne her: Vi har ringet og skrevet og ringet og ringet og ringet... Til hr. Torben Maxsø, som har lovet guld og grønne skove, og Ih og Åh hver gang jeg har talt med ham. Det hele er resulteret i: Et besøg af Torben Maxsø - uanmeldt - så han har fuget taget, som IKKE er utæt. Derefter et besøg af producenten Mejlhede - uanmeldt - så huset var fyldt med hønsemøg og halm da huset blev repareret! Der er fuget løseligt hist og her, men ikke alle steder, og nu ser hønsehuset bare rigtig grimt ud, med sort fuge udvendigt og indvendigt. Om det er blevet tæt betvivler jeg stærkt, eftersom det jo ikke var rengjort overhovedet!  >:(

Nøøøøj, hvor er det RINGE SERVICE! Det er sidste gang jeg handler hos Maxsø Dyrefoder. Huset har kostet over 3000 kr.... Øv, at man ikke kan få en bedre behandling i disse dage. Jeg fandt kvitteringen i weekenden, og har overvejet at klage til Forbrugerklagenævnet, men tror ikke jeg får noget ud af.

Lad os derfor bare sige: Sagen er slut. Jeg går selv ud og fuger resten, banker siddepinden på igen som var faldet af, reparer snoren til hønseklappen som er knækket, og håber at alle de bøjede finerplader holder et par sæsoner til. *k

*s *s *s *s *s *s
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Carsten Blohm efter 27 ſeptember , 2010, 16:40
Helt ærligt fat i EKSTRA BLADET, og så i med både fabrikant og forhandler, slå lidt på at dine dyr bliver syge af træk mm..det skal nog få nogle op af stolen /o
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Julie R efter 27 ſeptember , 2010, 17:07
Syntes ikke du skal lade dem slippe så let. Gå videre med det.
Jeg vil ikke finde mig i den behandling.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: ina..... efter 27 ſeptember , 2010, 17:16
Aj Tanja, nu tager du dig altså sammen, det er jo kun et brev til forbrugerklagenævnet, og de skal hvis de ikke kan reparere det bytte det til et andet.
Du skal ikke under nogen omstændigheder finde dig i sådan en ringe behandling.

Jeg er ikke i tvivl om at du har rigeligt at se til, men et enkelt brev med alle oplysninger om sagens gang, må du finde tid til.
Husk at oplyse at de er kommet hver for sig uanmeldt..........

Jeg kan godt forstå du synes det er træls, men alligevel, du letter måske vejen for andre.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Ankerine efter 27 ſeptember , 2010, 18:11
Enig, du må klage. De skal da ikke slippe afsted med så dårlig service /1.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Bettina efter 27 ſeptember , 2010, 18:39
Ja jeg er også enig i at du skal klage....
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tina Taomina efter 28 ſeptember , 2010, 00:11
Jeg har købt 2!!! huse også fra mejlskov. Det pisser ind med vand på begge huse.

En dag jeg kom hjem, hvor jeg havde været væk i flere dage, blev jeg så chokeret da en mærkelig tyk gummielastik hang ud af næbbet på min 8 uger gamle orpington. Det var så væmmeligt. Jeg trak og trak i elastikken og jeg vidste ikke om jeg trak kyllingen i stykker indvendigt, men hun havde næsten ikke plads til tungen i sit eget næb så ud skulle det skidt. Til sidst sprang elastikken og jeg krydsede fingre for at hun ville overleve. Og der stod jeg med 1/2 m gummibånd som jeg ikke anede hvor kom fra. Kyllingen overlevede. En tid efter opdagede jeg at gummibåndet kom fra hønsehuset. Det er det som de har brugt til at isolere alle samlinger med, men de ryger altså af.  :-\

Jeg er ikke i tvivl om at husene er omfattet af reklamationsretten. Men jeg har ikke energi til så meget som at skrive et brev. Jeg har haft så meget at klare det sidste 1 1/2 år og hønsene er på mange måder det som giver mig overskud til at klare 1 mill. andre mere alvorlige ting. Så jeg, læs min søde mand, har bygget tag over hele baduljen både hønsehuse og hønsegårde - så nu kommer der ikke vand ind der mere.

Det er selvfølgelig ret ærgerligt, at det firma skal skovle penge ind på et møgprodukt men her har jeg valgt at de vinder sagen uden kamp. Og jeg er ellers lidt af en kamphøne som altid vinder.....
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 28 ſeptember , 2010, 07:20
Tak for alt jeres opbakning. Jeg er også ved at sprænge i luften af raseri! Tror I man kan vinde en sag, når producenten og forhandler har forsøgt at reparere huset? De har fuget det meste indvendigt men mangler foran døren. Udvendigt har de fuget hele vejen rundt - sjusket, men hele vejen rundt. MEN - "øjet" til hønseklapsnoren gik op efter to uger, og det har vi selv repareret. Grimt, men det virker. Kan man klage over det? Den pind der understøtter siddepinden er kun sat fast med en krampe, og falder af hele tiden, så nu har jeg fjernet den. Alt i alt, står jeg med et hønsehus der er fuget alle vegne. Det er grimt - men kan man klage over, at noget der er repareret så det (måske) virker, er grimt? ???

Jeg vil SÅ gerne have skovlen under Maxsø/Mejlskov, da jeg synes de har været meget unfair i deres behandling af os, og jeg kan nærmest se dem stå og tælle mine penge mens de griner >:(.

@Tina: :o!!!!!! De gummielastiker er også væk i mit hønsehus!!!!! Mejlskov sagde, at det var mine høns der havde spist dem, og det kan de åbenbart have ret i!!! :o :o :o!!!! Deres produkt burde slet ikke sælges, når det er så ringe, at det kan skade de dyr produktet er beregnet til. Jeg er fandmemer sur over, at der tjenes penge på sådan noget skrammel. Godt for dine og mine kyllinger, at alle stadig er i live.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Susanne efter 28 ſeptember , 2010, 07:50
Jeg ved ikke om du kan vinde sagen, når producenten har prøvet at reparere (nogen af ) skaderne.

Men jeg ved, at hvis det var mig, ville jeg udbedre det sidste og skynde mig at komme videre og nyde det gode hønseliv.

Det skal ikke forståe som konfliktskyhed - for vi skal selvfølgelig behandles ordentligt og have valuta for vores surt tjente penge, men sådan en sag kan komme til at "fylde" så meget i ens bevidsthed, at det overskygger en hel masse andet.

Og risikoen er ovenikøbet , at du ikke får medhold, og så slutter hele forløbet bare med en masse ekstra frustrationer.

Så mit råd er: Reparer det sidste, lad være med at handle med firmaet nogensinde igen og kom videre i din ellers dejlige tilværelse  /o
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 ſeptember , 2010, 08:02
Jeg tror ikke det er "godt nok", når de har udbedret det på den måde. Så vidt jeg er orienteret skal det se ud som det oprindelige. Forstået på den måde, at man godt må kunne se, at det er repareret, men det skal være ordentligt udført.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: GKV efter 28 ſeptember , 2010, 08:46
Denne tråd får mig til at tænke på at inde på Hestenettet er der en rubrik der hedder levenradører og produkter. Der kan man fortælle om sine mere eller mindre gode/dårlige oplevelser med forhandlere og det er samlet et sted..For det er virkeligt for dårligt dette her og en advarsel til andre var på sin plads, når energien ikke rækker til at klage over firmaet.

Med de mange medlemmer der efterhånden er herinde var det måske en ide´at have en sådan her også?

VH Gunni.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Ankerine efter 28 ſeptember , 2010, 09:12
Det var da en god idé. Ris og ros. Både om produkter og fjerkræ.... F.eks. er servicen hos f.eks. America mig bekendt altid i top. 
Men jeg synes alligevel at Tanja skal skrive en klage. Om ikke andet får de at vide at der er klaget. Det er der ikke så mange der får taget sig sammen til - og så længe ingen gider, bliver det nok ikke bedre når de nu ingen moral har.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: ina..... efter 28 ſeptember , 2010, 10:54
Du skal ikke bekymre dig om du kan klage og få medhold i denne sag.
Se feks. her : sakset fra FB.klagenævnets hjemmeside under afhjælpning.

En afhjælpning må ikke forringe varens værdi. En reparation skal fx være udført, så man ikke kan se, at varen er repareret. De fleste forbrugere foretrækker at få en ny vare, hvis der er en mangel ved den, de først har fået leveret, og varen skal repareres. Men der kan også være situationer, hvor en reparation er det, du foretrækker. Det kan fx være, at leveringstiden for en ny er meget lang, at varen ikke længere kan skaffes, eller at du har forbedret varen og nu nødig vil af med den.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Leif-K efter 30 November , 2010, 15:12
Lige en afslutning på denne her: Vi har ringet og skrevet og ringet og ringet og ringet... Til hr. Torben Maxsø, som har lovet guld og grønne skove, og Ih og Åh hver gang jeg har talt med ham. Det hele er resulteret i: Et besøg af Torben Maxsø - uanmeldt - så han har fuget taget, som IKKE er utæt. Derefter et besøg af producenten Mejlhede - uanmeldt - så huset var fyldt med hønsemøg og halm da huset blev repareret! Der er fuget løseligt hist og her, men ikke alle steder, og nu ser hønsehuset bare rigtig grimt ud, med sort fuge udvendigt og indvendigt. Om det er blevet tæt betvivler jeg stærkt, eftersom det jo ikke var rengjort overhovedet!  >:(

Nøøøøj, hvor er det RINGE SERVICE! Det er sidste gang jeg handler hos Maxsø Dyrefoder. Huset har kostet over 3000 kr.... Øv, at man ikke kan få en bedre behandling i disse dage. Jeg fandt kvitteringen i weekenden, og har overvejet at klage til Forbrugerklagenævnet, men tror ikke jeg får noget ud af.

Lad os derfor bare sige: Sagen er slut. Jeg går selv ud og fuger resten, banker siddepinden på igen som var faldet af, reparer snoren til hønseklappen som er knækket, og håber at alle de bøjede finerplader holder et par sæsoner til. *k

*s *s *s *s *s *s

Hvis jeg var dig , havde jeg klaget for længe siden.Der bliver jo heller ikke mere bøvl for dig når Forbrugerklagenævnet overtager sagen.Held og lykke.Jeg håber du klager og vinder sagen.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 30 November , 2010, 18:43
Hvis jeg var dig , havde jeg klaget for længe siden.Der bliver jo heller ikke mere bøvl for dig når Forbrugerklagenævnet overtager sagen.Held og lykke.Jeg håber du klager og vinder sagen.
Hej Leif

Hvis vi ikke stod midt i en katastrofal ombygning, så havde vi helt sikkert også klaget for længe siden, men det har vi simpelthen ikke orket. Jeg handler blot ikke hos Maxsø mere, det er slut for altid. Jeg håber med denne tråd, at jeg har fået et par stykker andre til at overveje hvor de skal lægge deres indkøb af foder, hønseudstyr m.m. i fremtiden.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Leif-K efter 01 December , 2010, 16:02
Det bliver heller ikke mig der handler ved sådan et "firma" og jeg skal nok fortælle andre om dine oplevelser med dem.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 December , 2010, 18:30
Det bliver heller ikke mig der handler ved sådan et "firma" og jeg skal nok fortælle andre om dine oplevelser med dem.
Tak Leif /o. Jeg handlede også undulatfrø og hirsekolber hos dem før hen, men efter at have set deres behandling af levende dyr i deres butik i Rødovre, og efter at have fået denne behandling af dem i forbindelse med køb af hønsehus, er jeg helt færdig med Maxsø.

Det værste var nu, da jeg for 2 år siden tog en daggammel kylling op fra deres "indhegning" i butikken i Rødovre, og viste til min kæreste som aldrig havde holdt en daggammel kylling før. Reaktionen fra en af indehaverne var: Det dér må man altså ikke, kan du så sætte den ned! (det var lige efter jeg havde gjort opmærksom på, at deres vand i undulaternes bur ikke havde været skiftet i lang tid, og at de trængte til nyt, da der var meget afføring i drikkevandet....). Undulaterne hos Maxsø går på tremmer (!), der er intet legetøj eller anden beskæftigelse, og burene er overfyldte.

Øv, at de har stor succes med at sælge alt fra utætte hønsehuse til "ægte" racekyllinger, og stakkels smådyr som lever en kummerlig tilværelse mens de venter på at blive solgt  /d.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Henriette Hall efter 01 December , 2010, 18:34
Jeg sad engang og ledte på nettet efter barneveldere. Der var en fyr der havde købt daggamle barnevelderkyllinger hos dem og lagt et billede af en af dem ind som den kom til at se ud som voksen. Det havde meget lidt med en rigtig race-barnevelder at gøre, sååååå...
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Leif-K efter 02 December , 2010, 14:28
Hæng firmaet ud på www.spredrygtet.dk. Det bliver de ikke glade ved.

Det ser ud som om linket ikke virker. >:(

Skriv,spred rygtet i søgefeltet,så kommer siden.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: fru Andersen efter 02 December , 2010, 14:41
Mht linket skal der lige et mellemrum ind efter .dk  Så kommer det nok til at virke.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Leif-K efter 02 December , 2010, 14:52
Hej Lene.
Det virker stadig ikke.Skriv, spred rygtet i søgefeltet,så kommer siden.Man lærer lidt hver dag.
Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 December , 2010, 18:15
Jeg har desværre også hørt om, at de kyllinger som sælges hos Maxøes ikke er helt racerene. Men på den anden side så køber Maxøes vel æggene eller kyllingerne af private, og må derfor stole på hvad der bliver fortalt. Eller ??

Ikke fordi jeg vil forsvare Maxøes, for jeg ville personligt ALDRIG købe kyllinger i en dyrehandel.

Desuden er det bestemt ikke god kunde service, det som Tanja har oplevet.

Titel: Sv: Utæt hønsehus...
Indlæg af: -Julie- efter 02 December , 2010, 19:32
.