Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Marianne Vedel efter 28 Juni , 2010, 08:58

Titel: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 Juni , 2010, 08:58
Her til morgen da jeg lukkede hønsene ud i deres gårde, var jeg også lige en tur rundt for at finde grønt til mine vagtler, og 10 m fra drivhuset, 20 m fra hønsehuset og under 3 m fra mig så jeg en mår, eller fritte eller noget af den slags hoppe afsted. Heldigvis væk fra drivhus og hønsehus, men måske var det bare fordi, jeg var der?
Nu sidder jeg så her med hjertet i halsen og aner ikke mine levende råd.
Er der en, er der vel også flere?
Hvor bekymret skal jeg være?
Skal jeg sætte alt ind på at fange den?
Vi rejser jo på ferie d. 9. og der skal mine svigerforældre bo her og passe menageriet, så der skulle helst ikke være nogle problemer for dem.
Sådan en djævel, kan vel nemt komme ind i min hønsegård.
På en måde er det jo held i uheld, at jeg har bøvlet med den kat, for ellers ville jeg have lukket dem helt ud. Men måske er de i virkeligheden mere sikre helt ude, hvor de kan løbe end i en lille gård, hvor de ikke kan stikke af?
Jeg kan slet ikke tænke klart lige nu, men har bare en masse skrækscenarier, der myldrer rundt i mit hoved.
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 Juni , 2010, 09:22
Jeg har lige været i gang med at google lidt, det er nok ikke en mår, for den har nogle lyse aftegninger, jeg håber det er en ilder, for så er de voksne og de store kyllinger nok (forhåbentlig) ikke i fare.

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=929
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 28 Juni , 2010, 09:27
Jeg tror du skal overveje om ikke det ville rart med en mårfælde, den kan bruges til de fleste smådyr som mink, ilder og kat, den koster ikke en bondegård.

http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=7463&Grp=&n=10
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: P. Jakobsen efter 28 Juni , 2010, 09:28
En husmår plejer at være ret "ensom". Hvis det er sådan en.

Så tror ikke du skal regne med der er mange flere, medmindre den har unger?. Måren er ikke et flokdyr. Du må meget gerne gøre alt hvad du kan for at få fat i den. For det er nogle hidsige sataner. Og ja de spiser fugle, æg, pindsvin. Og slås meget gerne med katte. Og det med store konsekvenser for katten  :'( (troede han var blevet skambidt af en hund, eller kørt ned)

Men efter den tur med katten, har vi gudskelov ikke set mere til den.. En mårfælde havde dog nok været noget billigere end dyrlægeregningen og også bedre for min kat.

Jeg håber dog andre kommer på banen, for det er den eneste erfaring jeg har med disse dyr.

Men det er nok også den eneste jeg er nervøs, for at have omrking mig når man ellers tænker på hønsenes fjender.. såsom rotter og ræve.. de holder sig i sikker afstand her.
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Vipse efter 28 Juni , 2010, 09:36
Hellere være klog end bagklog
Skynd dig at sætte en mårfælde op ! Læg et æg i fælden, det er rigtig godt til at lokke den ind med  /o
Min far havde mår på sit loft engang og det viste sig at der var TRE !! En hun og to hanner, som sloges om hunnen hele tiden...nøj, hvor de larmede  /d
Han lånte en fælde af en minkavler, som også kom og hentede dyrene efterhånden som han fangede dem og han fik alle tre inden for en 2 uger, heldigvis !!
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 Juni , 2010, 09:50
Tak for gode råd, sådan en fælde er nok en god investering, Bjørn  /o
Hvis nu det er en ilder, er der nogen af jer, der har erfaring med dem? Hvor farlige er de for hønsene? Jeg har jo ikke noget imod de vilde dyr, og jeg tænker jo lidt, at hvis man piller for meget i ligevægten, kan der måske komme andre (værre) uønskede gæster. Ildere tager jo også muldvarpe, mus og rotter, og det er jo slet ikke så tosset.
Det er ikke fordi, der skal gå Disney i det, men jeg synes jo det er så hyggeligt, når f.eks. rådyr, harer og fasaner kommer her, og hvis ilderen ikke skader hønsene er den også velkommen. Hvem ved, måske kan tilstedeværelsen af ildere gøre, at der ikke kommer mår eller mink. Vi bor jo i et område med mange minkfarme, og af og til er der jo "venlige sjæle" der "befrier" minkene her, til stor skade for fuglelivet i Skjern Enge.
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: pylle pylle efter 28 Juni , 2010, 09:53
Det er en ilder. Og hvis du kom så tæt på den som du gjorde, har det nok været nogens kæledyr, som de er blevet træt af, og så har de taget den nemme og dybt uansvarlige løsning. Men ja.. den er ikke god at have gående for dine høns.. for bliver den sulten nok.. så kan den godt finde på at hapse noget spiseligt.. jeg tror ikke på den kan tage en høne..

Men hvis du fanger den, og den er nogenlunde tam, så vil jeg da gerne have den.. det er et vidunderligt  kæledyr.. Hvis den ikke er tam.. så stik så absolute ikke nogle fingre ind til den. Den har TÆNDER!!! og den bider sig fast!! og man skal næsten bruge et brækjern for at få den til åbne igen..

Men altså æg tager den.. i vild natur..
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: pylle pylle efter 28 Juni , 2010, 09:57
Her finder du noget info!!

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/pasning.nsf/docs/fritte!opendocument&exp=5dea75b08d18182ac12570260033a1dd
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Lyysa efter 28 Juni , 2010, 12:00
Hej Marianne.
Jeg vil råde dig til at få fat i en fælde hurtigst muligt.
Ildere tager også høns. Og som nævnt længere oppe også katte, derudover mindre hunde samt lam.
Læg æg i fælden som foreslået og kryds fingre.
Hvis den kommer ind i en af dine gårde så har ildere det man kalder morder instikt.
Det vil sige at den ikke vil stoppe med at slå ihjel før der ikke er noget der bevæger sig mere.

De er meget flotte dyr, og som nævnt holdes de også som kæledyr, men de er utroligt stærke og beslutsomme.

Jeg håber det bedste...
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: P. Jakobsen efter 28 Juni , 2010, 12:24
Lyysa.. Vil godt lige understrege at det der kom i vejen for katten eller omvendt, var en husmår her (ja ok i samme familie) :) Og gudskelov slap katten Thor heldigvis "kun" med revet skind. Men nej hvor så han ud  :o. det var meget slemt at se på. Så man troede jo han var ved at forbløde og døden var nær.

Men det lyder da godt nok som om en ilder er noget værre!!  :o

Håber Marianne, du får fat på den.  *k

 *b
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Berit H. efter 28 Juni , 2010, 12:30
Jeg vokset op på en minkfarm - og mange er kommet for at låne en fælde fordi der var en "mink" på deres matrikel... min gamle far sagde altid , at hvis den var i fælden næste dag - ja, så var det en mink eller en ilder, da begge er utroligt nysgerrige og ikke så nervøse af sig... Hvis det er en mår - så fanger man den ikke lige.. den er meget klog og snu. Hvis man skal fange en mår - så er det en specielt fælde - der IKKE er rørt af menneske hånd i meget lang tid - flyttes med nye handsker på.
Jeg ved jo ikke hvordan du bor Marianne - jeg bor i kanten af en skov... og sidste år blev en skovmår unge kørt ned lige uden for os...og en skovmår er lysegul på brystet - en mår en hvid på brystet.

Vi har et par gange hjulpet nogle venner der havde mår på loftet . ved at de fik en pose minklort - som de lagde på loftet - minken må være over måren i hirakiet - for måren forduftede.... så måske du skulle ligge et par minklort klatter rundt om hønsegården....

Men jeg håber sørme at du fanger bæstet.... vi har selv en i området... men har ikke observeret den i nærheden af Fort Fox.... jeg tør ikke lukke mine høns i haven af samme grund

Men god ferie til dig
Berit
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: karina dj efter 28 Juni , 2010, 13:31
 :D og hvis du skal ud at markere territorium med minklort skal du nok vælge noget fra en han  ;)

Held og lykke Marianne, jeg ville ikke være helt tryg efter at ha' læst alt dette  :P
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Lotte M. S. efter 28 Juni , 2010, 20:24
Stakkels dig Marianne!! Du går da også fra den ene bekymring til den anden  :'( Jeg håber at alt løser sig på bedste vis.
Hilsen Lotte
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Jane Berg efter 28 Juni , 2010, 20:31
Puha, sikke en læsning.. man priser sig helt lykkelig over at i det snart 1½ år jeg har haft høns har jeg hverken set katte, mus, rotter, mår,ilder eller noget i nærheden af mine høns..

Jeg ved ikke om det muligvis skyldes min hund..
Jeg har en stor rottweiler på snart 1½ år, som jo selvfølgelig, tisser mm. i haven ::)
Herhjemme i haven er det nemlig mest for at markere territorium at han gør det og jeg har lidt en ide om at hans urin lugt holder "skadedyr" på afstand...Vovsen herhjemme hygger med hønsene og passer faktisk på dem.. (se bare i mit galleri eller mit profil billede)
Der har een gang været en kat herinde, og min hund som ellers ikke har noget imod katte, blev helt vild da den begyndte at snuse omkring hønsehuset.. Den blev hurtigt jaget over hegnet og Odin (hunden) tjekkede efterfølgende om alle høns var der.. han gik bogstavligt rundt i hele haven og tjekkede alle gemmestederne for at se om de var dér...

Så Marianne, du må se at få en stor vovse.. En ide var måske en Hønsehund ;D

Ej spøg til side.. Håber virkelig du fanger den og trygt kan tage på ferie, uden bekymringer..

(Ellers må du låne rotten herhjemme)  ;D


 
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 Juni , 2010, 23:53
Nu er der sat en fælde op, vi har en fyr her på gaden, der også er jæger, og han havde selvfølgelig en fælde, han vil også sørge for det dyr, som jeg forhåbentlig fanger.
Det er rigtigt, at jeg bøvler med diverse uønskede "gæster" i haven pt. og jeg er sikker på, at det skyldes, at Talos er væk. Så en godmodig stor (han)kat (han var jo neutraliseret) kan altså også holde haven fri for "udyr".
Vi skal ikke have hund, både Søren og jeg er allergiske overfor i hvert fald en del racer, nogle værre end andre, heldigvis kan vi begge tåle katte.

Jeg er 110% sikker på, at der ikke kan komme noget ind i hønsehuset, så der er de da sikre om natten.
Titel: Sv: Mår set - hvor bekymret skal jeg være.
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 29 Juni , 2010, 09:54
Godt at i fik en fælde op Marianne. Ilder kan nemlig også være slemme at få i hønsegården. Her har de hver gang mistet livet, min far lukker hunden ud i hønsegården, går selv ind i hønsehuset. Hunden kommer farende ind ad lemmen og han lukker så. 1-2 min senere er der et styk død mår, ilder eller mink... efter min mening den bedste løsning, men den har så også kostet et par høns :)